Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. maj 2013 – Janina Wencel mod Zakład Ubezpieczeń Społecznych w Białymstoku (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Apelacyjny – Sąd Pracy i Ubezpieczeń Społecznych w Białymstoku – Polen)
(Sag C-589/10) 1
(Artikel 45 TEUF – forordning (EØF) nr. 1408/71 – artikel 10 – ydelser ved alderdom – sædvanligt opholdssted i to forskellige medlemsstater – krav på efterladtepension i den ene af disse stater og alderspension i den anden – inddragelse af en af disse ydelser – inddrivelse af angiveligt uberettigede ydelser)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Apelacyjny – Sąd Pracy i Ubezpieczeń Społecznych w Białymstoku
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Janina Wencel
Sagsøgt: Zakład Ubezpieczeń Społecznych w Białymstoku
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Sąd Apelacyjny w Białymstoku – fortolkning af artikel 20, stk. 2, og artikel 21 TEUF, samt artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet – ydelse ved alderdom (EFT L 149, s. 2) – ophævelse af bopælskrav – forbud mod at inddrage en ydelse som følge af, at den berettigede har bopæl på en anden medlemsstats område end den, hvorpå den udbetalende institution er beliggende – nationale retsforskrifter, der i et sådant tilfælde gør det muligt at genbehandle spørgsmålet om ret til pension og kræve tilbagebetaling af den pension, der er blevet udbetalt i løbet af de sidste tre år
Konklusion
Artikel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 592/2008 af 17. juni 2008 skal fortolkes således, at en person med henblik på anvendelse af den nævnte forordning ikke samtidigt kan have to sædvanlige opholdssteder på to forskellige medlemsstaters område.
I henhold til bestemmelserne i forordning nr. 1408/71, nærmere bestemt dennes artikel 12, stk. 2, og artikel 46a, kan en medlemsstats kompetente institution under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke gyldigt med tilbagevirkende kraft inddrage en pensionsmodtagers alderspension og pålægge denne at tilbagebetale den pension, der angiveligt er blevet udbetalt med urette, fordi den pågældende er berettiget til en efterladtepension i en anden medlemsstat, på hvis område den pågældende ligeledes har haft bopæl. Imidlertid kan den alderspension, der modtages i den første medlemsstat, i henhold til et eventuelt nationalt forbud mod dobbeltydelser nedsættes med et beløb, der højst svarer til ydelserne i den anden medlemsstat.
Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke er til hinder for en afgørelse, hvori det bestemmes, at en alderspension, der modtages i den første medlemsstat i henhold til et eventuelt nationalt forbud mod dobbeltydelser skal nedsættes med et beløb, der højst svarer til ydelserne fra den anden medlemsstat, forudsat at den nævnte afgørelse ikke for den ydelsesberettigede fører til en situation, der er mindre gunstig end den situation, som en person, der ikke har bevæget sig over grænser, befinder sig i, og at såfremt det konstateres, at der foreligger en sådan forskelsbehandling i det foreliggende tilfælde, skal den pågældende nationale regel være begrundet i objektive hensyn, og den må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, der lovligt tilsigtes med den nationale ret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at afgøre.
____________1 EUT C 89 af 19.3.2011.