Sag anlagt den 14. juni 2011 - Leopardi Dittajuti mod KHIM - Llopart Vilarós (CONTE LEOPARDI DITTAJUTI)

(Sag T-303/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Piervittorio Francesco Leopardi Dittajuti (Numana, Italien) (ved advokaterne D. De Simone, D. Demarinis og G. Orsoni)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pedro Llopart Vilarós (Sant Sadurní D'Anoia, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 6. april 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1437/2010-2) annulleres og det pålægges følgelig Harmoniseringskontoret at vedtage de til fuldbyrdelse af dommen nødvendige foranstaltninger.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Piervittorio Francesco Leopardi Dittajuti

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "CONTE LEOPARDI DITTAJUTI" for varer og tjenesteydelser i klasse 33, 35, 40 og 43 - EF-varemærkeansøgning Nr. 6428338

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Pedro Llopart Vilarós

Det påberåbte varemærke eller tegn: Den spanske varemærkeregistrering nr. 2073540 af figurmærket "Leopardi" for varer i klasse 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for en del af de omtvistede varer og tjenesteydelser

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvist fra realitetsbehandling

Søgsmålsgrunde: Urigtig fortolkning af artikel 60 i Rådets forordning nr. 207/2009, af regel 49, stk. 1, og regel 20, stk. 7, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, der finder anvendelse på appelsager i henhold til regel 50, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, idet appelkammeret: (i) urigtigt fandt, at der ikke skulle ske udsættelse af sagen eller udvidelse af fristen, som begæret af parterne i forening, (ii) ukorrekt først tog hensyn til parternes fælles begæring efter udløbet af fristen for indgivelse af den begrundede klage og således hindrede den omhandlede part i at indgive denne inden for den behørige frist og var årsag til, at fristen udløb, og (iii) foretog tilsidesættelse af formkrav, idet det ikke tog hensyn til anbringenderne, selv om de relevante angivelser var foretaget efter udløbet af tidsfristen, hvilket også er i strid med det generelle princip om procesøkonomi og beskyttelse af gyldigheden af dokumenterne i sagen.

____________