Sag anlagt den 10. juni 2011 - Schwenk Zement mod Kommissionen

(Sag T-306/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Schwenk Zement KG (Ulm, Tyskland) (ved Rechtsanwalt M. Raible)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 30. marts 2010 i sag 39520 cement og lignende produkter annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første anbringende vedrørende afgørelsens uforholdsmæssige form

Den anfægtede afgørelse tilsidesætter proportionalitetsprincippet, idet den udgør den første undersøgelsesforanstaltning, der er vedtaget i forhold til sagsøgeren, og sagsøgeren har været villig til at fremlægge oplysninger.

Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 ¹ foreskriver ganske vist ikke et hierarkiforhold mellem simple anmodninger om oplysninger og en afgørelse om begæring om oplysninger. Dette ændrer dog ikke ved det faktum, at proportionalitetsprincippet skal overholdes, når der vælges en undersøgelsesforanstaltning.

I forhold til en afgørelse om begæring om oplysninger i henhold til artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 er en anmodning om oplysninger i henhold til forordningens artikel 18, stk. 2, en mere lempelig mulighed og udgør ligeledes en effektiv metode i forhold til virksomheder, der er villige til at fremlægge oplysninger.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003

Den anfægtede afgørelse opfylder ikke kravene til retsgrundlaget i artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003.

Kommissionen fremsætter ikke nogen konkrete påstande, og de oplysninger, der er anmodet om, svarer i vidt omfang ikke til, hvad Kommissionen hævder, er dens påstande.

En anmodning om oplysninger er dermed ikke nødvendig for Kommissionens undersøgelse. De anmodede oplysninger kan ikke udgøre bevis for, at der foreligger en overtrædelse kartellovgivningen.

Tredje anbringende om,, at den fastsatte frist er uforholdsmæssig

Fristen på to uger, inden for hvilken spørgsmål 11 skal besvares, var ikke tilstrækkelig for sagsøgeren.

Kommissionen nedsatte fristen for besvarelsen af spørgsmål 11 fra to måneder i sit udkast til afgørelse til to uger i den anfægtede afgørelse uden nogen begrundelse for dette.

Det var umuligt for sagsøgeren at svare inden for fristen på to uger. Kommissionen afviste dog kategorisk sagsøgerens anmodning om forlængelse af denne frist.

På grund af omfanget af de anmodede oplysninger, vanskelighederne ved at indsamle oplysningerne og sagsøgerens individuelle situation var det strengt nødvendigt for sagsøgeren med en længere frist.

4.    Det fjerde anbringende vedrørende den utilstrækkelige begrundelse i den anfægtede afgørelse

Den anfægtede afgørelses begrundelse er ikke behørigt begrundet.

Den anfægtede afgørelse indeholder ikke de påstande, der er fremsat mod sagsøgeren. Afgørelsen angiver heller ikke, hvilken forbindelse der måtte være mellem de anmodede oplysninger og de fremsatte påstande.

Afgørelsen er også utilstrækkeligt begrundet med hensyn til fastlæggelsen af den generelle frist og for nedsættelsen af fristen for besvarelsen af spørgsmål 11 fra to måneder i sit udkast til afgørelse til to uger i den anfægtede afgørelse.

5.    Femte anbringende vedrørende tilsidesættelsen af sagsøgerens ret til forsvar

Som følge af tidspresset fra Kommissionens side er sagsøgerens ret til forsvar og særligt sagsøgerens ret til ikke at inkriminere sig selv tilsidesat.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT 2003 L 1, s. 1.