Sag anlagt den 15. september 2010 - voestalpine og voestalpine Austria Draht mod Kommissionen
(Sag T-418/10)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: voestalpine AG (Linz, Østrig) og voestalpine Austria Draht GmbH (Bruck an der Mur, Østrig) (ved Rechtsanwälte A. Ablasser-Neuhuber og G. Fussenegger)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/38.344 - forspændingsstål, annulleres, for så vidt som den angår sagsøgerne.
Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt sagsøgerne i beslutningens artikel 2.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har anfægtet Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 i sag COMP/38.344 - forspændingsstål. Ved den anfægtede beslutning er sagsøgerne og andre virksomheder blevet pålagt bøder på grund af overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53. Sagsøgerne har efter Kommissionens opfattelse deltaget i en vedvarende aftale og/eller samordnet praksis inden for sektoren for forspændingsstål på det indre marked og i EØS-området.
Sagsøgerne har til støtte for deres søgsmål gjort tre søgsmålsgrunde gældende.
Som den første søgsmålsgrund har sagsøgerne anført, at de ikke har overtrådt artikel 101 TEUF. Sagsøgerne har i den forbindelse gjort gældende, at tilregnelsen af deres deltagelse udelukkende via en agent i Italien er en fejl, idet denne agent slet ikke repræsenterede sagsøgerne ved sammenkomsten i "Club Italia", idet en ikke-eksklusiv agents adfærd ikke kan tilregnes sagsøgerne henset til, at der ikke foreligger en økonomisk enhed, idet Kommissionens automatiske tilregnelse af en ikke-eksklusiv agents handlinger strider mod Rettens praksis, og idet sagsøgerne ikke havde noget kendskab til agentens handlinger. Subsidiært har sagsøgerne anført, at varigheden af overtrædelsen er fastsat forkert i forhold til sagsøgerne.
I forbindelse med den anden søgsmålsgrund bestrider sagsøgerne, at de har deltaget i en samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse. De har i den henseende bl.a. gjort gældende, at overtrædelsen i "Club Italia" skal adskilles fra de andre i den anfægtede beslutning anførte overtrædelser. Endvidere har de gjort gældende, at de ikke har deltaget i en samlet, kompleks og vedvarende overtrædelse, idet de ikke har haft kendskab til nogen samlet plan, at de heller ikke havde mulighed for at forudse en sådan og ikke har været indstillet på at påtage sig en deraf opstået risiko.
Endelig har sagsøgerne som den tredje søgsmålsgrund anført fejl ved bødens beregning. Sagsøgerne har i den forbindelse gjort gældende, at proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat, idet der er blevet pålagt en uforholdsmæssig stor bøde i forhold til nye (uforudselige) juridiske spørgsmål og samme bøde alene på grundlag af kendskabet til andre virksomheders overtrædelser. Endvidere foreligger der tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, retningslinjerne for beregning af bøder
1 og retten til forsvar samt retten til en retfærdig rettergang.