RETTENS DOM (Ottende Afdeling)
11. juli 2013 (*)
»Samhørighedsfonden – forordning (EF) nr. 1164/94 – kloakeringsprojekt i Zaragoza – delvis ophævelse af finansiel støtte – offentlige kontrakter – begrebet arbejde – artikel 14, stk. 10 og 13, i direktiv 93/38/EØF – opdeling af kontrakter – berettiget forventning – begrundelsespligt – frist for vedtagelse af en beslutning – fastsættelse af de finansielle korrektioner – artikel H, stk. 2, i bilag II til forordning nr. 1164/94 – proportionalitet – forældelse«
I sag T-358/08,
Kongeriget Spanien, først ved abogado del Estado J. Rodríguez Cárcamo, derefter ved abogado del Estado A. Rubio González,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved G. Valero Jordana og A. Steiblytė, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3249 af 25. juni 2008 om nedsættelse af den støtte, der blev ydet af Samhørighedsfonden til Kongeriget Spanien for så vidt angår projekt nr. 96/11/61/018 – »Kloakering i Zaragoza« ved Kommissionens beslutning K(96) 2095 af 26. juli 1996,
har
RETTEN (Ottende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, L. Truchot, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og A. Popescu (refererende dommer),
justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 28. november 2012,
afsagt følgende
Dom (1)
Tvistens baggrund
1 Ved beslutning K(96) 2095 af 26. juli 1996 (herefter »beslutningen af 1996«) godkendte Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tildelingen af en finansiel støtte på 8 850 689 EUR under Samhørighedsfonden til projekt nr. 96/11/61/018 – »Kloakering i Zaragoza« (herefter »kloakeringsprojektet i Zaragoza«). Dette projekt, der havde til formål at forbedre og supplere installationerne til kloakering og spildevandsrensning i byen Zaragoza (Spanien), omfattede to grupper af operationer. I den første gruppe af operationer, der blev benævnt »Plan for udskiftning af kloakker« (herefter »FIMMA 96-fasen«), var der planlagt en udskiftning af kloakker i bestemte kvarterer i byen. Den anden gruppe af operationer, der blev benævnt »Kloakeringsprogram for den vestlige zone af byområdet (afvandingsområde ved rensningsanlægget i Almozara)« (herefter »SPWS-fasen«), indbefattede navnlig anlæggelse af kloakledninger, et sekundært kloakledningsnet og et regnvandsafløb. Zaragoza kommune var den endelige modtager af den finansielle støtte og havde ansvaret for ledelsen af projektet, der skulle gennemføres i perioden mellem den 1. maj 1996 og den 31. december 1998.
2 På anmodning af Kongeriget Spanien blev beslutningen af 1996 ændret ved Kommissionens beslutning K(97) 2601 af 29. juli 1997 (herefter »beslutningen af 1997«) for at indbefatte otte supplerende operationer i beslutningen af 1996 (herefter »FIMMA 97-fasen«). Syv operationer vedrørte udskiftning, ændring samt anlæggelse af kloakledninger, og en operation bestod i opførelse af et slambehandlingsanlæg. Fristen for arbejdets færdiggørelse blev forlænget til den 31. december 1999.
[udelades]
Den anfægtede beslutning
13 Kommissionen konstaterede i den anfægtede beslutning uregelmæssigheder i forbindelse med otte kontrakter i SPWS-fasen og navnlig fire kontrakter i FIMMA 97-fasen.
14 De otte kontrakter i SPWS-fasen var følgende:
– kloakledning med regnvandsafløb i Ebrofloden
– kloakledning i kvarteret Los Palos
– kloakledning i zonen Martín Arpal
– kloakledning i Valles Verdes
– kloakledning i San Lamberto – Vistabella
– kloakledning ved Madridvejen
– sekundært kloakledningsnet
– kloakledning i grænsezone for det kommunale område.
15 De fire kontrakter i FIMMA 97-fasen var følgende:
– kloakledning ved højre bred af Huervafloden
– slambehandlingsanlæg
– kloakledninger ved Gállegofloden
– forbindelseskloakledning ved rensningsanlægget i Almozara.
16 Kommissionen udtalte i 20. betragtning til den anfægtede beslutning, at de omtvistede kontrakter i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, 10 og 13, i direktiv 93/38 udgjorde dele af ét enkelt arbejde, som det påhvilede én enkelt ordregiver at tage initiativ til, og at de burde have været undergivet bestemmelserne i nævnte direktiv. Kommissionen var af den opfattelse, at nævnte kontrakter var blevet opdelt, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af bestemmelserne i dette direktiv, herunder navnlig bestemmelserne om tærskelværdien, offentliggørelse og ligebehandling af tilbudsgiverne.
[udelades]
18 Med henblik på at godtgøre, at der forelå uregelmæssigheder som omhandlet i artikel H i bilag II til forordning nr. 1164/94, henviste Kommissionen indledningsvis til bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, litra b), artikel 4, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, 10 og 13, i direktiv 93/38 (19. og 21.-23. betragtning til den anfægtede beslutning).
19 Kommissionen bemærkede derefter i 24. betragtning til den anfægtede beslutning, at kommunalbestyrelsen i Zaragoza i alle de udbudsbekendtgørelser, der blev offentliggjort i Boletín Oficial de Aragón (Aragoniens Officielle Tidende) og de lokale medier, var angivet som den ordregivende myndighed, som buddene skulle fremsendes til. Kommissionen påpegede også ensartetheden i beskrivelsen af de arbejder, der skulle udføres på kloak- og spildevandsrensningsnettet, og fandt, at arbejderne skulle opfylde en og samme økonomiske og tekniske funktion. Den var af den opfattelse, at det i den foreliggende sag drejede sig om en serie af specifikke vedligeholdelses-, udvidelses- og renoveringsarbejder på det eksisterende kloak- og spildevandsrensningsnet, hvis resultat ved arbejdernes afslutning skulle være en samlet forbedring af nettet for slutbrugerne. Kommissionen præciserede, at arbejderne var knyttet til spildevandskloakledninger, kloakledninger med regnvandsafløb, et slambehandlingsanlæg og en spildevandskloakledning mellem de to rensningsanlæg i Almozara og Cartuja. Den vurderede, at forskellen mellem de forskellige typer af arbejde var funktionel og ikke teknisk eller økonomisk, og at specifik teknisk viden følgelig ikke var påkrævet til deres udførelse. Endelig bemærkede Kommissionen, at slutbrugerne ud fra et økonomisk synspunkt skulle betale tjenesteyderen efter deres anvendelse.
20 Hvad for det første angår de otte projekter i SPWS-fasen vurderede Kommissionen i 24. betragtning, litra a), til den anfægtede beslutning, at arbejderne opfyldte et ensartet formål, idet den eneste forskel var, at de var blevet udført i geografisk adskilte områder. Den lagde til grund, at hovedformålet med arbejderne var at tilvejebringe eller forny kloaksystemet for forskellige områder, herunder at anlægge spildevandskloakledninger og kloakledninger med regnvandsafløb.
21 Hvad for det andet angår de fire projekter i FIMMA 97-fasen, der er omtalt ovenfor i præmis 15, og for hvilke undtagelsen i artikel 14, stk. 10, i direktiv 93/38 ikke kunne påberåbes, vurderede Kommissionen i 24. betragtning, litra b), til den anfægtede beslutning, at arbejderne opfyldte et ensartet formål, idet den eneste forskel bestod i deres udførelse i geografisk adskilte områder. Den lagde til grund, at hovedformålet med arbejderne var at anlægge kloakledninger langs Huerva- og Gállegofloderne for at betjene de zoner, der stadig ledte spildevand direkte ud i floderne, og at istandsætte de to spildevandsrensningsanlæg, som spildevandet blev ledt hen til.
22 Kommissionen præciserede i 25. betragtning til den anfægtede beslutning, at kontrakterne hvad angik tilsidesættelsen af artikel 4, stk. 2, og artikel 14, stk. 10, i direktiv 93/38 skulle anses for at være tiltænkt udførelsen af ét enkelt arbejde, når de, som i den foreliggende sag, er forbundet på en sådan måde, at en fællesskabsvirksomhed kan anse dem for at være én enkelt økonomisk operation, og den afgiver et bud for hele operationen. Kommissionen angav, at denne fortolkning stemte overens med formålet med direktiv 93/38, som er at drage omsorg for, at virksomheder fra andre medlemsstater kan byde på udbud, når de har en interesse deri af objektive grunde vedrørende kontrakternes værdi. En sådan virksomhed kunne have ønsket at blive informeret om værdien af alle de delarbejder, der udgjorde arbejderne, selv om den ikke havde været i stand til at udføre dem alle. Kommissionen tilføjede, at der var tale om den eneste mulighed for at anslå det nøjagtige omfang af kontrakten og tilpasse priserne efter det antal delarbejder, som det var påtænkt at afgive bud på.
23 Kommissionen konkluderede i 26. betragtning til den anfægtede beslutning, at de otte projekter i SPWS-fasen, samlet set, og de fire projekter i FIMMA 97-fasen, samlet set, opfyldte en økonomisk og teknisk funktion, og at de spanske myndigheder følgelig kunstigt havde opdelt arbejderne vedrørende vedligeholdelsen, udvidelsen og renoveringen af det eksisterende kloak- og spildevandsrensningsnet. Den præciserede, at denne konklusion var baseret på den ensartede karakter af beskrivelserne af arbejderne og ensartethederne i udbudsbekendtgørelserne, den samme ordregivers gennemførelse af proceduren og samlede koordination samt det forhold, at arbejderne var blevet udført i en enkelt geografisk zone.
[udelades]
Retsforhandlinger og parternes påstande
28 Kongeriget Spanien har anlagt nærværende sag ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 3. september 2008.
29 Den 30. november 2010 blev sagen tildelt en ny refererende dommer i Anden Afdeling. Da sammensætningen af Rettens afdelinger er blevet ændret, er den refererende dommer blevet tilknyttet Ottende Afdeling, og den foreliggende sag er følgelig blevet henvist til denne afdeling.
30 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Ottende Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling. Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten under retsmødet den 28. november 2012.
31 Kongeriget Spanien har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede beslutning annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
32 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse i det hele.
– Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
[udelades]
1.1. Det første anbringende om, at der foreligger retlige fejl og åbenbart urigtige skøn i forbindelse med anvendelsen af artikel H i bilag II om finansielle korrektioner i forordning nr. 1164/94, sammenholdt med artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38
[udelades]
35 Det skal indledningsvis bemærkes, at Kongeriget Spanien under retsmødet, som svar på et spørgsmål fra Retten, har præciseret, at det med det første anbringende har påberåbt sig en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38, idet denne bestemmelse skal læses i sammenhæng med artikel 14, stk. 10, i direktiv 93/38. Dette blev tilført retsbogen.
36 Kongeriget Spanien har i øvrigt anført, at Kommissionen har begået en retlig fejl såvel som et alvorligt fejlskøn i den anfægtede beslutning ved at hævde, at der er sket en tilsidesættelse af bestemmelserne i direktiv 93/38. Det har gjort gældende, at det – om end det er Kommissionen, der har bevisbyrden – er hensigtsmæssigt at gennemføre en kort analyse af de kontrakter, der er genstand for nærværende tvist, ud fra de af Domstolen fastsatte kriterier for at bevise, at ingen af de betingelser, der gør det muligt at konkludere, at der foreligger ét enkelt arbejde, var opfyldt. Det må konstateres, at Kongeriget Spanien med nærværende søgsmål har gjort indsigelse mod såvel Kommissionens definition af betingelserne for at anvende artikel 14, stk. 10, første afsnit, og artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38 som deres anvendelse på de i den anfægtede beslutning omhandlede kontrakter. Følgelig skal det undersøges, om Kommissionen fejlagtigt har konkluderet i den anfægtede beslutning, at der er sket en tilsidesættelse af de ovennævnte bestemmelser, hvilket det påhviler Kongeriget Spanien at bevise for Retten.
[udelades]
Det første led om, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn hvad angår begrebet arbejde
38 Ifølge Kongeriget Spanien konkluderede Kommissionen fejlagtigt, at Zaragoza kommune havde tilsidesat bestemmelserne i direktiv 93/38 ved at opdele de omhandlede kontrakter og ved ikke at offentliggøre nogen bekendtgørelse i EU-Tidende. Det har fundet Kommissionens påstande i 8. betragtning, stk. 2, 9. betragtning, 23. betragtning, litra b), og 24. betragtning til den anfægtede beslutning grundløse.
39 Kongeriget Spanien har for det første gjort gældende, at der – for at vurdere, om et projekt kan tænkes at rumme flere særskilte arbejder – i lyset af ordlyden af bestemmelserne i direktiv 93/38 og Domstolens praksis skal foretages en analyse ud fra et tredobbelt perspektiv: teknisk-økonomisk, geografisk og tidsmæssigt.
40 Kongeriget Spanien har for det andet påberåbt sig den fejlagtige karakter af anvendelsen af disse kriterier i den foreliggende sag. Kommissionen har ikke gennemført den mindste objektive analyse af arbejderne ud fra dette »tredobbelte perspektiv«, men den synes at have benyttet nogle temmeligt ejendommelige kriterier for at fastslå de spanske myndigheders overtrædelse, såsom de potentielle tilbudsgiveres kapacitet eller disses interesse i at udføre visse af kontrakterne eller samtlige kontrakter på én gang (niende betragtning til den anfægtede beslutning). Desuden er den teknisk-økonomiske undersøgelse blottet for teknisk nøjagtighed.
41 Kommissionen lagde i den anfægtede beslutning til grund, at de spanske myndigheder havde foretaget en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38, sammenholdt med direktivets artikel 14, stk. 1 og 10, ved at opdele dels otte kontrakter i SPWS-fasen, dels og navnlig fire kontrakter i FIMMA 97-fasen. Efter at Kommissionen i 23. betragtning, litra b), til den anfægtede beslutning havde erindret om definitionen på et arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38, anvendte den denne definition på de omtvistede kontrakter i 24.-26. betragtning til den anfægtede beslutning.
[udelades]
Begrebet arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 i den anfægtede beslutning
43 I henhold til artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 93/38 finder nævnte direktiv anvendelse på aftaler, hvis anslåede værdi eksklusive moms mindst andrager 5 mio. EUR for bygge- og anlægskontrakter. Artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38 har følgende ordlyd: »Ordregiverne må ikke omgå dette direktiv ved at opdele kontrakterne eller ved at anvende særlige metoder til at beregne kontrakternes værdi.«
44 I medfør af artikel 14, stk. 10, i direktiv 93/38 »[skal] værdien af en bygge- og anlægskontrakt med henblik på anvendelse af stk. 1 [desuden] beregnes ud fra arbejdets samlede værdi«, idet et arbejde i direktivets artikel 14, stk. 10, første afsnit, defineres som »[r]esultatet af et hele af bygge- og anlægsarbejder, der i sig selv skal opfylde en økonomisk og teknisk funktion.«
45 For det første skal det bemærkes, i lighed med det, som Kongeriget Spanien og Kommissionen har anført, at Domstolen har fortolket artikel 14, stk. 10 og 13, i direktiv 93/38 i dom af 5. oktober 2000, Kommissionen mod Frankrig (sag C-16/98, Sml. I, s. 8315). Domstolen udtalte i denne dom, at artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38 »er et konkret udslag af de forpligtelser, som påhviler ordregiverne i henhold til artikel 14, stk. 10, første afsnit [i direktiv 93/38], og derfor [skal] sammenholdes med denne bestemmelse, for at det kan fastslås, om der er tale om en opdeling af et arbejde« (præmis 31). Ifølge Domstolen »fremgår [det] [i øvrigt] af definitionen af et arbejde i artikel 14, stk. 10, første afsnit, andet punktum [i direktiv 93/38], at afgørelsen af, om der er tale om et arbejde, skal ske i forhold til den økonomiske og tekniske funktion, som resultatet af de pågældende arbejder opfylder« (præmis 36).
46 Det fremgår af denne dom, at Domstolen anlagde en funktionel indfaldsvinkel for at vurdere, om disse arbejder var indbyrdes forbundne på en sådan måde, at de skulle betragtes som ét enkelt arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 (jf. i denne retning Domstolens dom af 15.3.2012, sag C-574/10, Kommissionen mod Tyskland, præmis 37). Domstolen fastholdt to kriterier, hvilke er kriteriet om den økonomiske funktion og kriteriet om den tekniske funktion af resultatet af arbejderne.
47 Det skal bemærkes, at Kommissionen i overensstemmelse med dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig i den anfægtede beslutning angav, at der skulle ske anvendelse af kriterierne om den økonomiske funktion og den tekniske funktion af resultatet af arbejderne med henblik på at definere et arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 (23. og 24. betragtning). Efter at have erindret om ordlyden af denne bestemmelse i 23. betragtning til den anfægtede beslutning udtalte Kommissionen således i 24. betragtning, at »[b]eskrivelsen af det arbejde, der skulle udføres på kloak- og spildevandsrensningsnettet, var ensartet, og at arbejderne skulle opfylde en og samme økonomiske og tekniske funktion«, at »[d]en foreliggende sag henviser til en serie af specifikke vedligeholdelses-, udvidelses- og renoveringsarbejder på det eksisterende kloak- og spildevandsrensningsnet, hvis resultat ved arbejdernes afslutning skulle være en samlet forbedring af nettet for slutbrugerne«, og at »[f]orskellen mellem de forskellige typer af arbejde [ikke er] teknisk eller økonomisk«.
48 Uden at det er nødvendigt at udtale sig om det af Kommissionen rejste spørgsmål om, hvorvidt kriterierne om den økonomiske funktion og den tekniske funktion af resultatet af arbejderne med henblik på at definere et arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 er kumulative, skal det herefter bemærkes, at Kommissionen, i modsætning til, hvad Kongeriget Spanien har anført, ikke begik nogen fejl i den anfægtede beslutning ved at identificere kriterierne om den økonomiske funktion og den tekniske funktion af resultatet af arbejderne, som skulle anvendes med henblik på at definere et arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38.
49 For det andet har Kongeriget Spanien gjort gældende, at analysen af de omtvistede kontrakter skulle gennemføres ved ligeledes at anvende geografiske og tidsmæssige kriterier.
50 I denne anledning skal det påpeges, at Domstolen i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig anvendte kriterierne om den tekniske og økonomiske funktion af resultatet af arbejderne for at definere ét enkelt arbejde (præmis 49-56). Den præciserede dernæst i præmis 65, at »hver kontraktindgåelse skal vurderes i forhold til den kontekst, hvori den indgår, og de særlige forhold, som gør sig gældende«. Domstolen tilføjede, at der i den situation, der gav anledning til denne dom, »[var] væsentlige forhold, der [talte] for, at kontrakterne [skulle] opfattes under ét på departementsniveau, f.eks. det samtidige udbud af de omtvistede kontrakter, lighederne mellem udbudsbekendtgørelserne, den fælles geografiske ramme, inden for hvilken disse kontrakter [var blevet] udbudt, samt at det [var] [foretagendet] bestående af de forskellige fælleskommunale sammenslutninger med ansvar for elforsyning på departementsniveau, som [havde] haft det overordnede ansvar for koordinationen«.
51 Domstolen tog således i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig hensyn til et geografisk forhold for at efterprøve, om enhedskarakteren for den tekniske og økonomiske funktion af arbejderne bestod for de forskellige lokale elnet (præmis 64 og 65) og vejbelysningsnet (præmis 69 og 70) i en mere udstrakt geografisk zone, og at disse lokale net derfor kunne sammenlægges i ét enkelt net ved at støtte sig på muligheden for en sammenkobling af disse lokale net.
52 Hvad angår det tidsmæssige aspekt anførte Domstolen i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig »det samtidige udbud af de omtvistede kontrakter« (præmis 65).
53 Det må fastslås, at de geografiske og tidsmæssige aspekter ikke udgør kriterier, der er tiltænkt at definere et arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38, men udgør nødvendige forhold til at understøtte, at der foreligger et sådant arbejde, idet alene de arbejder, der befinder sig inden for en given geografisk og tidsmæssig ramme, kan anses for ét enkelt arbejde.
54 Det skal bemærkes, at Kommissionen i den anfægtede beslutning henviste til det geografiske forhold (24. og 26. betragtning til den anfægtede beslutning) og det tidsmæssige forhold som følge af sammenlægningen af kontrakter om projekter, der henhørte under en og samme fase, nemlig SPWS-fasen og FIMMA 97-fasen. Følgelig begik Kommissionen ikke nogen fejl ved at foretage en analyse af de omtvistede kontrakter under anvendelse af geografiske og tidsmæssige forhold uden at anse disse for funktionelle kriterier i forhold til at definere de omhandlede arbejder.
55 For det tredje synes Kommissionen, ifølge Kongeriget Spanien, at have benyttet nogle temmeligt ejendommelige kriterier for at fastslå de spanske myndigheders overtrædelse, såsom de potentielle tilbudsgiveres kapacitet eller disses interesse i at udføre visse af kontrakterne eller samtlige kontrakter på én gang (niende betragtning til den anfægtede beslutning).
56 Kommissionen omtalte rent faktisk visse forhold angående de potentielle tilbudsgivere i den del af den anfægtede beslutning, der omhandler den indledende vurdering (niende betragtning).
57 I den anledning fandt Domstolen i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig, at det ifølge den definition af et arbejde, der er indeholdt i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38, ikke er en betingelse for, at der er tale om ét arbejde, at der foreligger et sammenfald af forhold såsom antallet af ordregivere, eller at det er muligt for én enkelt virksomhed at udføre samtlige kontrakter (præmis 43). Domstolen bemærkede, at selv om de omstændigheder, at der er tale om en og samme ordregiver, og at det er muligt for en unionsvirksomhed at udføre alle de arbejder, som de pågældende kontrakter angik, efter omstændighederne kan være indicier for, at der er tale om ét arbejde i direktivets forstand, kan de ikke udgøre de afgørende kriterier i den henseende. Den tilføjede, at »[e]r der […] tale om flere ordregivende myndigheder, og kan en virksomhed ikke udføre alle de pågældende arbejder, vil det ikke kunne ændre ved, at der er tale om ét arbejde, når dette er resultatet af anvendelsen af de funktionelle kriterier, der er opstillet i direktivets artikel 14, stk. 10, første afsnit, andet punktum« (præmis 42).
58 Det fremgår følgelig af dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig, at brugen af visse forhold angående bl.a. de potentielle tilbudsgivere er mulig, men at disse forhold hverken kan være afgørende eller ændre ved konklusionen om, at der foreligger ét arbejde ud fra foreningen af kriterierne om den tekniske funktion og den økonomiske funktion af resultatet af arbejderne.
59 Som følge heraf skal der foretages en undersøgelse af anvendelsen af disse kriterier på de i den anfægtede beslutning omhandlede kontrakter samt en vurdering af, om Kommissionen med rette har anset disse kriterier for opfyldt for at konkludere, at der forelå to arbejder. Det skal derefter undersøges, på hvilket grundlag andre forhold er blevet taget i betragtning.
Anvendelsen af begrebet arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 på de omtvistede kontrakter i den anfægtede beslutning
60 Kongeriget Spanien har påberåbt sig en mangel på objektiv analyse af arbejderne ud fra et teknisk-økonomisk, geografisk og tidsmæssigt perspektiv, den fejlagtige karakter af anvendelsen af disse kriterier i den foreliggende sag samt anvendelsen af ejendommelige kriterier.
61 Kommissionen fandt i den anfægtede beslutning, at der forelå to grupper af arbejder, som blev udgjort af dels otte projekter i SPWS-fasen [24. betragtning, litra a)], dels fire projekter i FIMMA 97-fasen [24. betragtning, litra b)]. På denne baggrund skal disse to grupper gennemgås hver for sig.
– De otte omtvistede kontrakter i SPWS-fasen
62 Kongeriget Spanien har påberåbt sig en mangel på nøjagtighed fra Kommissionens side i den teknisk-økonomiske undersøgelse, og har foretaget en analyse på det tekniske og økonomiske plan af de otte omtvistede kontrakter i SPWS-fasen, som er omtalt i præmis 14 ovenfor, og som vedrører seks spildevandskloakledninger, et regnvandsafløb og et sekundært kloakledningsnet, hvilke udgør selvstændige projekter.
63 Hvad for det første angår disse arbejders tekniske funktion har Kongeriget Spanien gjort gældende, at denne er forskellig for hvert af de omhandlede projekter.
64 Kommissionens analyse har dog ikke bestået i at undersøge de forskellige arbejder, som var omfattet af de omtvistede kontrakter, selvstændigt, og at vurdere deres særegne tekniske funktion, sådan som Kongeriget Spanien har anbefalet, men den har i overensstemmelse med den i præmis 45 ovenfor nævnte retspraksis undersøgt, om resultatet af arbejderne frembød en og samme tekniske funktion.
65 På denne måde lagde Kommissionen til grund, at det drejede sig om arbejder, hvis resultat var en samlet forbedring af kloaknettet, og at disse arbejder skulle opfylde den samme tekniske funktion (24. betragtning til den anfægtede beslutning).
66 På den ene side skal det bemærkes, at hvad angår de seks kloakledninger og det sekundære kloakledningsnet opsamler disse alle spildevand til deres drift inden for rammerne af kloaknettet.
67 Hvad på den anden side angår regnvandsafløbet har Kongeriget Spanien anført, at dette frembyder en anderledes teknisk funktion, som ikke består i at håndtere eller rense spildevand, men i at undgå, at der opstår oversvømmelser i tilfælde af ekstreme regnmængder. Kongeriget Spanien har dog ikke gjort gældende, at nævnte regnvandsafløb i den foreliggende sag ikke, sammen med kloakledningerne og det sekundære kloakledningsnet, bidrager til kloaknettets tekniske funktion. Som Kommissionen med rette har anført, tjener dette afløb til at undgå en unyttig forøgelse af den vandmængde, som et rensningsanlæg skal rense, og at begrænse forureningen af vandrecipienter som følge af overløb efter kraftig regn og på denne måde bidrage til en bedre håndtering af spildevandet. Kongeriget Spanien har desuden gjort gældende, at det omhandlede afløb ikke renser spildevand, men har ikke påstået, at det ikke udleder spildevand. Det har præciseret, at det ikke er muligt at foretage en nøje adskillelse af det regnvand, der passerer gennem det omhandlede afløb, og det spildevand, der passerer gennem kloakledningerne. Det må fastslås, at det pågældende afløb udleder regnvand og spildevand for at aflaste spildevandskloakledningerne og muliggøre en bedre drift af kloaknettet.
68 I den forbindelse skal det påpeges, at de spanske myndigheder i besvarelsen af det spørgeskema til ansøgning om støtte, der blev indleveret i 1996, angav, at formålet med kloakeringsprojektet var at anlægge en serie af kloakledninger, der skulle tjene til at supplere den zone, der førte spildevandet til rensningsanlægget i Almozara. Det er ligeledes nævnt, at det var bestemt, at der skulle anlægges et oversvømmelsesafløb, hvilket – alene i tilfælde af kraftig regn og med en passende opløsningsgrad af spildevandet – skulle udlede det regnvand i Ebrofloden, som en kloakledning ikke kunne transportere. Endelig er det præciseret, at hovedformålet med de samlede projekter var »at sanere de eksisterende forældede strukturer og at afhjælpe manglerne ved systemet ved at give kommunen et kloaknet, der kan lede spildevandet hen til hovedkloakledningerne, hvorved oversvømmelser, udslip imod grundvandet og ukontrollerede udstrømninger af spildevand kan undgås«. Den samme beskrivelse af dette hovedformål er gentaget i beslutningen fra 1996, i den sammenfattende liste i bilaget, der opsummerer projektet. Det følger heraf, at der – ifølge Kongeriget Spanien selv – er en forbindelse inden for rammerne af kloaknettet mellem transporten af spildevandet og det at undgå oversvømmelser ved brug af afløbet.
69 Det skal konkluderes, at de otte projekter ikke er selvstændige, som påstået af Kongeriget Spanien, men at de alle hører med til det samme projekt angående kloaknettet, hvilket ifølge det spørgeskema til ansøgning om støtte, der blev indleveret i 1996, og den sammenfattende liste i bilaget til beslutningen fra 1996, går ud på at oprette et kloaknet, der kan lede spildevandet hen til hovedkloakledningerne, hvorved oversvømmelser, udslip imod grundvandet og ukontrollerede udstrømninger af spildevand kan undgås. Som Kommissionen med rette har vurderet, forfulgte de i SPWS-fasen omhandlede arbejder et ensartet formål, som var at tilvejebringe eller forny kloaksystemet for forskellige områder, herunder at anlægge spildevandskloakledninger og kloakledninger med regnvandsafløb [24. betragtning, litra a), til den anfægtede beslutning]. Disse arbejder udgør således faktisk en serie af arbejder, hvis resultat er en samlet forbedring af kloaknettet for slutbrugerne (24. betragtning til den anfægtede beslutning). I henhold til artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 og dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig skal resultatet af denne serie af arbejder i sig selv opfylde en teknisk funktion, som er rensningen af spildevand.
70 Denne konklusion ændres ikke af Kongeriget Spaniens argumentation, ifølge hvilken direktiv 93/38 ikke finder anvendelse på afløbene, for så vidt som de ikke skal tjene til bortledningen af spildevand. Dels er det, som det allerede er blevet påpeget (jf. præmis 67 ovenfor), forkert at anføre, at det omhandlede afløb alene bortleder regnvand. Dels må det, som Kommissionen med rette har gjort gældende, fastslås, at anvendelsesområdet for artikel 6, stk. 2, litra b), i direktiv 93/38 ikke begrænser sig til installationer, som direkte bortleder eller renser spildevand, men at denne bestemmelse finder anvendelse på kontrakter, som »vedrører bortledning eller rensning af spildevand«, hvilket indbefatter afløb.
71 I øvrigt skal der ses bort fra den argumentation, som Kongeriget Spanien har fremført for at anfægte Kommissionens argumentation, ifølge hvilken ligestillingen af en serie af foranstaltninger angående forskellige typer af byspildevandskloakledninger med ét enkelt arbejde understøttes af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40). Direktivet vedrører nemlig bl.a. opsamling, rensning og udledning af byspildevand, som i direktivets artikel 2, stk. 1, defineres som omfattende regnvand fra befæstede arealer. Selv hvis det forudsættes, at direktivet har individualiseret den gældende ordning til vandrensningsanlæg, har Kongeriget Spanien i øvrigt ikke forklaret, hvilken konsekvens der skal udledes deraf i forhold til de omhandlede projekter, hvoraf ingen omhandler et vandrensningsanlæg.
72 For det andet har Kongeriget Spanien bestridt ensartetheden af de omhandlede projekters økonomiske funktioner. Regnvand er ikke undergivet den særlige afgift, som Zaragoza kommune opkræver for tjenesteydelser vedrørende spildevandsrensning. Følgelig kan der ikke opkræves en individualiseret afgift eller skat for regnvandsafløbet. Desuden har Kongeriget Spanien som svar til Kommissionen anført, at selv om denne særlige afgift er tiltænkt at skulle finansiere de med nettet forbundne driftsomkostninger, forbliver den utilstrækkelig og kræver tilførsler fra kommunens budgetter. Dette indebærer, at mens håndteringen af spildevandet faktisk delvist dækkes af indtægterne fra afgiften, må infrastrukturerne i nettet til opsamling og rensning af regnvand finansieres ved hjælp af offentlige midler. Der er en væsentlig forskel mellem afgiften for spildevandsrensning og betalingen for en offentlig tjenesteydelse, der leveres ved regnvandsafløbene, hvilket beviser manglen på enhver ensartethed på det økonomiske plan. Afgiften for spildevandsrensning fastsættes nemlig i forhold til hver enkelt husstands faktiske udledning af affald, dvs., at det er en afgift, som er individualiseret i forhold til hver afgiftspligtig persons eget forbrug, hvorimod betalingen for den offentlig tjenesteydelse, der leveres ved regnvandsafløbene, eventuelt kan lægges over på befolkningen, men uden at de opkrævede beløb afpasses efter den nytte, som de pågældende personer har haft heraf.
73 Kommissionen lagde i den anfægtede beslutning til grund, at på det økonomiske plan »[måtte] slutbrugerne betale tjenesteyderen for det, som de bruger« (24. betragtning).
[udelades]
75 For det første har Kongeriget Spanien under retsmødet, som svar på et spørgsmål fra Retten, bekræftet, at den særlige rensningsafgift, som Zaragoza kommune opkræver for tjenesteydelser vedrørende spildevandsrensning, og som det har henvist til i stævningen, var fastsat i artikel 2, i kapitel 2, der har overskriften »Tjenesteydelser vedrørende spildevandsrensning«, i Zaragoza kommunes afgiftsregulativ nr. 24.25 om afgift på tjenesteydelser angående drikkevandsforsyning og spildevandsrensning, hvilken bestemmelse er citeret af Kommissionen i dens skriftlige indlæg. I medfør af denne bestemmelse »[…] består [det forhold, der udløser denne afgift], i ydelsen af tjenesten vedrørende spildevandsrensning, når der er tale om regn- og/eller spildevand, som opsamles i kloakledninger eller kanalsystemer, der ejes eller vedligeholdes af kommunen, eftersom det da er Zaragoza kommune, som påtager sig håndteringen af disse vandmængder, herunder de udgifter, der er forbundet med transporten, rensningen og udledningen af disse vandmængder i naturlige vandløb på de betingelser, der er fastsat i de udledningstilladelser, som er udstedt af Den hydrografiske sammenslutning for Ebrofloden«. Det fremgår af denne bestemmelse, at den ikke foretager nogen sondring mellem spildevand og regnvand.
76 For det andet må det fastslås, at Kongeriget Spaniens argumentation om finansieringen af infrastrukturerne i nettet til opsamling og rensning af regnvand ikke er underbygget, idet Kongeriget Spanien har indskrænket sig til at anføre, at nævnte infrastrukturer må finansieres ved hjælp af offentlige midler. Kongeriget Spanien er i øvrigt ikke fremkommet med oplysninger, der kan godtgøre, at disse infrastrukturer ikke, blot delvist, finansieres ved den særlige rensningsafgift.
77 Følgelig skal det konkluderes, at de i SPWS-fasen omhandlede arbejder udgør elementer af et hele, hvis resultat i sig selv skal opfylde en økonomisk funktion.
78 På baggrund af det ovenfor anførte skal det fastslås, at Kongeriget Spanien ikke har bevist, at Kommissionen begik en fejl ved i 26. betragtning til den anfægtede beslutning at konkludere, at de i SPWS-fasen omhandlede arbejder skulle opfylde en og samme tekniske og økonomiske funktion som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38.
– De fire omtvistede kontrakter i FIMMA 97-fasen
79 Kongeriget Spanien har påberåbt sig en mangel på nøjagtighed fra Kommissionens side i den teknisk-økonomiske undersøgelse, og har foretaget en analyse på det tekniske og økonomiske plan af de fire omtvistede kontrakter i FIMMA 97-fasen, som er omtalt i præmis 15 ovenfor, og som vedrører et slambehandlingsanlæg, en forbindelseskloakledning og kloakledninger, herunder dem ved Gállegofloden. Det har dernæst foretaget en analyse af kontrakterne i nævnte fase og har konkluderet, at hvert projekt skal anses for uafhængigt af de andre, og at en offentliggørelse af udbudsbekendtgørelserne i EU-Tidende ikke var påkrævet.
80 Hvad for det første angår den tekniske funktion af projekterne i FIMMA 97-fasen lagde Kommissionen til grund i den anfægtede beslutning, at de fire projekter kun udgjorde et enkelt arbejde, hvilket Kongeriget Spanien har bestridt.
81 Ifølge det spørgeskema til ansøgning om støtte, der blev indleveret i 1997, opfyldte projekterne i FIMMA 97-fasen tre særskilte formål. Det skal imidlertid bemærkes, i lighed med det, som Kommissionen har anført, at de fire omtvistede projekter i nævnte fase hørte med til en og samme gruppe, idet de opfyldte det samme formål, som var »elimineringen af udledningerne af urenset spildevand«.
82 Angående forbindelseskloakledningen har Kongeriget Spanien gjort gældende, at »dens funktion ikke, som det er tilfældet med de andre kloakledninger, er at opsamle og transportere spilde- eller regnvand til henholdsvis rensningsanlæggene eller afløbene«, men det har angivet, at denne forbindelseskloakledning »skal afhjælpe ubalancer med hensyn til kloakeringsstrukturer, som skyldes byen Zaragozas asymmetriske vækst«. I modsætning til, hvad Kongeriget Spanien har hævdet, er det følgelig forkert at påstå, at forbindelseskloakledningen mellem de to rensningsanlæg er en »af de andre kloakledninger totalt uafhængig infrastruktur«, for så vidt som nævnte kloakledning er integreret i byen Zaragozas kloaknet. Kongeriget Spanien har således sondret mellem den tekniske funktion for hvert af projekterne uden at tage det forhold i betragtning, at det drejer sig om en helhed af arbejder, hvis resultat er en samlet forbedring af kloaknettet for slutbrugerne (24. betragtning til den anfægtede beslutning), og i sig selv skal opfylde en teknisk funktion, som er spildevandsrensningen.
83 Hvad angår slambehandlingsanlægget har Kongeriget Spanien nemlig gjort gældende, at det, til forskel fra kloakledningerne, ikke har som funktion at transportere regn- eller spildevand, men at undgå udledning i Huervafloden af det slam, der stammer fra den drikkevandsbehandling, der sker med henblik på personligt, kommercielt eller industrielt forbrug i hele byen. Det drejer sig dog ikke om at afgøre, hvorvidt slambehandlingsanlægget i sig selv har en anderledes teknisk funktion end en kloakledning, men om at vurdere, hvorvidt kloakledningerne og slambehandlingsanlægget, i forhold til artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38, hører med til en serie af arbejder, hvis resultat har en fælles teknisk funktion, hvilken er spildevandsrensningen. Kongeriget Spanien har imidlertid ikke benægtet, at slambehandlingsanlæggene bidrager til byen Zaragozas spildevandsrensning.
84 Desuden må der ses bort fra Kongeriget Spaniens argument om, at profilen for den tilbudsgiver, der byder på kontrakten om en kloakledning, er fuldstændig anderledes end profilen for den tilbudsgiver, der byder på kontrakten om slambehandlingsanlægget, for så vidt som der ikke er tale om et af kriterierne for at kunne betegne et forhold som et arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38.
85 Endelig har Kongeriget Spanien gjort indsigelse mod Kommissionens argument om, at der foreligger en ensartethed på det tekniske plan mellem kloakledningerne og slambehandlingsanlæggene, hvilke har en accessorisk karakter i forhold til spildevandsrensningen. Det har i den anledning gjort gældende, at det i den foreliggende sag drejer sig om et anlæg, der behandler slam, som stammer fra en drikkevandsbehandlingsenhed og ikke fra et rensningsanlæg. Det må dog fastslås, at Kongeriget Spanien ikke har forklaret grunden til, at det forhold, at det drejer sig om et sådant slambehandlingsanlæg, indebærer, at det ikke, på accessorisk vis, bidrager til spildevandsrensningen, for så vidt som dette anlæg opfylder formålet om eliminering af udledningerne af urenset spildevand, således som det er præciseret i spørgeskemaet til ansøgning om finansiering, der blev indleveret i 1997.
[udelades]
87 Det skal konkluderes, at de fire projekter ikke er selvstændige, som påstået af Kongeriget Spanien, men at de alle hører med til det samme projekt angående kloaknettet. Som Kommissionen med rette har vurderet, forfulgte de i FIMMA 97-fasen omhandlede arbejder et ensartet formål, som var at anlægge kloakledninger langs Huerva- og Gállegofloderne for at betjene de zoner, der stadig ledte spildevand direkte ud i floderne, og at istandsætte de to spildevandsrensningsanlæg, som spildevandet blev ledt hen til [24. betragtning, litra b), til den anfægtede beslutning]. Disse arbejder udgør således en serie af arbejder, hvis resultat er en samlet forbedring af kloaknettet for slutbrugerne (24. betragtning til den anfægtede beslutning). I henhold til artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 og dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig skal resultatet af denne serie af arbejder i sig selv opfylde en teknisk funktion, som er rensningen af spildevand.
[udelades]
89 På baggrund af det ovenfor anførte skal det fastslås, at Kongeriget Spanien ikke har bevist, at Kommissionen begik en fejl ved at fastslå i 26. betragtning til den anfægtede beslutning, at de i FIMMA 97-fasen omhandlede arbejder skulle opfylde en og samme tekniske og økonomiske funktion som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38.
– Konklusioner
90 Hvad angår de i SPWS- og FIMMA 97-faserne omhandlede projekter har Kongeriget Spanien følgelig ikke bevist, at Kommissionen fejlagtigt i 26. betragtning til den anfægtede beslutning konkluderede, at nævnte projekter, for hver af de to faser, udgjorde et kunstigt opdelt arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, og artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38. Analogt med den situation, der gav anledning til dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig, består de omhandlede projekter nemlig af to serier af præcise arbejder vedrørende det eksisterende kloaknet, hvis resultat ved arbejdernes afslutning udgør en integrerende bestanddel af den funktion, som nævnte kloaknet opfylder.
91 Denne konklusion ændres ikke af Kongeriget Spaniens argumenter angående de andre kriterier, som det har påberåbt sig, nemlig de geografiske og tidsmæssige forhold, eller de kriterier, som Kommissionen fejlagtigt skulle have benyttet i den anfægtede beslutning.
92 Angående de geografiske og tidsmæssige aspekter skal der indledningsvis erindres om, at der – ifølge artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 og Domstolens fortolkning heraf i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig – ikke i sig selv er tale om kriterier, der fremgår af bestemmelsens ordlyd eller retspraksis (jf. præmis 53 ovenfor).
93 Hvad for det første angår det geografiske aspekt angav Kommissionen i 24. betragtning til den anfægtede beslutning, at »hvad angik de otte projekter i SPWS[-fasen], […], [var] den eneste forskel, at [arbejderne var] blevet udført i geografisk adskilte områder«, og at »hvad angik de fire projekter i [FIMMA 97-fasen] [var] den eneste forskel, at [arbejderne var] blevet udført i geografisk adskilte områder«. Kommissionen tilføjede i 26. betragtning, at »arbejderne [var] blevet gennemført i en enkelt geografisk zone«.
94 Kongeriget Spanien har i den anledning påberåbt sig, at der foreligger en selvmodsigelse i den anfægtede beslutning bestående i, at Kommissionen på paradoksal vis påstod, at der på samme tid var tale om en geografisk spredning og en enkelt geografisk zone. Det må dog fastslås, at Kongeriget Spanien har fremsat den samme påstand ved at anføre, at »til trods for den omstændighed, [at de omhandlede arbejder] angik et eneste område, lå [de] i en betydelig afstand fra hinanden og var uden forbindelse i geografisk henseende«.
95 Kongeriget Spanien har faktisk påberåbt sig en mangel på fysisk forbindelse mellem de arbejder, der var fastsat inden for rammerne af de omhandlede projekter, hvilken skulle have udelukket Kommissionen fra at konkludere, at der forelå to arbejder. Hvis det forudsættes, at denne mangel på fysisk forbindelse foreligger, forholder det sig dog ikke desto mindre således, at de forskellige arbejder udgør en integrerende bestanddel af den funktion, som byen Zaragozas kloaknet opfylder, hvilket gør det muligt at lægge til grund, at de er omfattet af samme arbejde. Følgelig har det kun ringe betydning, at nævnte arbejder er spredt ud over nettet og ikke direkte fysisk forbundne, for så vidt som disse arbejder – som Kommissionen har anført uden at blive modsagt af Kongeriget Spanien – befinder sig inden for den zone, der dækkes af det kloak- og kloakledningsnet, som drives af Zaragoza kommune. Følgelig forholder det sig, som Kommissionen har anført i den anfægtede beslutning, således, at selv om arbejderne blev »udført i geografisk adskilte områder«, blev de udført »i en enkelt geografisk zone«. Kongeriget Spaniens argumentation angående en påstået selvmodsigelse i denne henseende i den anfægtede beslutning kan derfor ikke tages til følge.
96 Det argument, hvormed Kongeriget Spanien har søgt at påvise en parallel til den situation, som blev behandlet i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig, må derfor forkastes. Kongeriget Spanien er ikke fremkommet med nogen oplysninger, der kan godtgøre, at de omtvistede kontrakter angik forskellige kloaknet, i forhold til hvilke det skulle undersøges, om de kunne sammenlægges.
97 Endelig har Kongeriget Spanien, som svar på Kommissionens argument om, at direktiv 91/271 bruger byområdet som geografisk referenceramme, anført, at denne reference er blottet for enhver relevans med henblik på at definere et arbejde som omhandlet i lovgivningen vedrørende offentlige kontrakter. Det forhold, at dette direktiv bruger byområdet som geografisk referenceramme, har en betydning i forbindelse med spildevandsbehandling og beskyttelse af den offentlige sundhed. I denne henseende skal det fastslås, at det – for så vidt som resultatet af de forskellige arbejder udgør en integrerende bestanddel af den funktion, som byen Zaragozas kloaknet opfylder – er dette kloaknets dækning, som udgør den relevante geografiske zone, uanset om kloaknettet er tilknyttet byområdet eller kommuneområdet.
98 Det skal herefter konkluderes, at Kongeriget Spaniens argumentation ikke kan tages til følge i henseende til anvendelsen af et påstået geografisk kriterium, som burde have ledt Kommissionen til i den anfægtede beslutning at fastslå, at de omhandlede projekter ikke udgjorde to arbejder som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38.
99 Hvad for det andet angår det tidsmæssige aspekt fastslog Kommissionen i den anfægtede beslutning, at der forelå to grupper af projekter, en for SPWS-fasen og en anden for FIMMA 97-fasen.
100 Hvis det forudsættes, at Kongeriget Spanien har en interesse i at anfægte denne opdeling i to beslutninger, må der i den anledning ses bort fra dets argumentation, ifølge hvilken det ikke var muligt at fastlægge to grupper, blot fordi projekterne var blevet godkendt i to forskellige beslutninger. Den omstændighed, at Kommissionen fastslog, at der forelå to grupper af projekter, følger nemlig, som Kommissionen har gjort gældende, af en anvendelse af det tidsmæssige forhold, eftersom sammenlægningen af arbejderne var forbundet med deres tilhørsforhold til to tidsmæssigt særskilte faser i kloakeringsplanen for Zaragoza.
101 Kongeriget Spanien har i øvrigt bestridt, at de omtvistede projekter kan anses for at henhøre under en og samme tidsmæssige enhed inden for hver af de to faser. Det har anfægtet den efterfølgende analyse fra Kommissionen, som ikke under den administrative procedure har tilbagevist Kongeriget Spaniens argument om, at kontrakterne blev indgået i løbet af en periode på 14 måneder for SPWS-fasen og på 20 måneder for FIMMA 97-fasen.
102 Som det allerede er blevet præciseret (jf. præmis 50, 52 og 53 ovenfor), fastlagde Domstolen ikke et tidsmæssigt kriterium i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig, men tog hensyn til det tidsmæssige aspekt som et skønselement. Det skal påpeges, at Domstolen ikke nævnte, at der forelå en tidsmæssig enhed, men nævnte det »samtidige udbud af de omtvistede kontrakter«, mens generaladvokat Jacobs, som Kommissionen har anført, i sit forslag til afgørelse i sagen Kommissionen mod Frankrig (Sml. I, s. 8341, Sml. I, s. 8318) henviste til et »fastsat tidsrum« (punkt 72).
103 I den foreliggende sag blev udbuddene, som Kommissionen med rette har bemærket, offentliggjort i løbet af en og samme tidsperiode for hver af de omhandlede projektgrupper. Af de otte kontrakter i SPWS-fasen blev syv således offentliggjort på mindre end fem måneder, mellem den 29. juli 1997 og den 17. december 1997, idet fem blev offentliggjort på to datoer, og en blev offentliggjort den 24. juli 1998, men med en gennemførelsesfrist på fire måneder. Hvad angår de fire kontrakter i FIMMA 97-fasen blev udbuddene offentliggjort på mindre end syv måneder, mellem den 13. november 1998 og den 9. juni 1999.
[udelades]
107 Sammenfattende kan Kongeriget Spaniens argumentation ikke tages til følge i henseende til, at der foreligger et påstået tidsmæssigt kriterium, hvis anvendelse i den foreliggende sag skulle gøre det muligt at fastslå, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede i den anfægtede beslutning, at der forelå to arbejder.
108 Kongeriget Spanien har dernæst gjort gældende, at Kommissionen i den anfægtede beslutning har støttet sig til nogle temmeligt ejendommelige kriterier for at fastslå de spanske myndigheders overtrædelse, såsom de potentielle tilbudsgiveres kapacitet eller disses interesse i at udføre visse af kontrakterne eller samtlige kontrakter på én gang (niende betragtning til den anfægtede beslutning).
109 Kommissionen omtalte rent faktisk visse forhold angående de potentielle tilbudsgivere i den del af den anfægtede beslutning, der omhandler den indledende vurdering (9. betragtning). Den omtalte ligeledes de potentielle tilbudsgivere i den afsluttende vurdering (25. betragtning), samtidig med at den benyttede en anderledes formulering.
110 Det fremgår imidlertid af 24. og 26. betragtning til den anfægtede beslutning, at Kommissionen konkluderede, at der forelå to arbejder som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 på grund af sammenfaldet af tekniske og økonomiske funktionelle kriterier. Derfor bekræfter de forhold, der er omtalt i 25. betragtning til den anfægtede beslutning, alene en konklusion, der er baseret på disse funktionelle kriterier. Følgelig kan omtalen af sådanne forhold ikke ændre ved lovligheden af den anfægtede beslutning.
111 Hvad angår henvisningerne til de potentielle tilbudsgivere i 25. betragtning til den anfægtede beslutning skal det for fuldstændighedens skyld bemærkes, at Domstolen præciserede i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig, præmis 42, at »[den omstændighed, at] det er muligt for en virksomhed i Fællesskabet at udføre alle de arbejder, som de pågældende kontrakter angår«, kan være et indicium for, at der er tale om ét arbejde som omhandlet i direktiv 93/38.
112 I øvrigt har Kommissionen i 25. betragtning til den anfægtede beslutning omtalt artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/38. Denne bestemmelse forbyder enhver forskelsbehandling af tilbudsgivere ved ligeledes at beskytte dem, som er blevet afholdt fra at byde, fordi de er blevet stillet ringere som følge af den af ordregiveren fulgte procedure (dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig, præmis 109). De forhold angående de potentielle tilbudsgivere, der er angivet i 25. betragtning til den anfægtede beslutning, er derfor ligeledes omtalt under hensyn til artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/38.
113 Henset til samtlige ovenstående betragtninger må der drages den konklusion, at Kongeriget Spanien ikke har bevist, at Kommissionen begik en fejl i den anfægtede beslutning såvel med hensyn til definitionen af kriterierne for at kunne betegne et forhold som et arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38, som med hensyn til anvendelsen af disse kriterier i den foreliggende sag. De omhandlede arbejder udgør nemlig to serier af præcise arbejder vedrørende Zaragozas kloaknet, hvis resultat, efter færdiggørelsen af disse arbejder, udgør en integrerende bestanddel af den funktion, som dette kloaknet opfylder. Følgelig har Kongeriget Spanien ikke bevist, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at der forelå to arbejder, et for SPWS-fasen og et andet for FIMMA 97-fasen.
114 Følgelig må det første anbringendes første led forkastes.
Det andet led om, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til, at der foreligger en forsætlig karakter
115 Kongeriget Spanien har i det væsentlige gjort gældende, at tilsidesættelsen af artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38 forudsætter et forsæt, som skal bevises af Kommissionen. I den anledning skal der alene tages hensyn til lovgivningen om offentlige kontrakter, og ikke forordning nr. 1164/94. Kommissionen har imidlertid ikke fremlagt bevis for et sådant forsæt. Under alle omstændigheder har Kongeriget Spanien hævdet at have handlet med gennemsigtighed såvel som i god tro og i fuldt samarbejde med Kommissionen under hele proceduren.
116 I den foreliggende sag fandt Kommissionen ved den anfægtede beslutning, at de spanske myndigheder havde tilsidesat artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38, og pålagde Kongeriget Spanien en finansiel korrektion i henhold til artikel H i bilag II til forordning nr. 1164/94.
117 Som Kongeriget Spanien med rette har gjort gældende, anførte generaladvokat Jacobs i sit forslag til afgørelse i sagen Kommissionen mod Frankrig, at formuleringen af artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38 indebærer en vis grad af forsæt i den valgte adfærd (punkt 37-39).
118 Domstolen lagde dog i dommen i sagen Kommissionen mod Frankrig (præmis 31) til grund, at artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38 er et konkret udslag af de forpligtelser, som påhviler ordregiverne i henhold til artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38, og derfor skal sammenholdes med denne bestemmelse, for at det kan fastslås, om der er tale om en opdeling af et arbejde. Domstolen undersøgte ikke, om ordregiverne forsætligt havde opdelt et enkelt arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38.
119 Det må herefter fastslås, at Kommissionen i den foreliggende sag ikke var forpligtet på baggrund af artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38 til at bevise, at der forelå et forsæt fra de spanske myndigheders side til at opdele et enkelt arbejde som omhandlet i artikel 14, stk. 10, første afsnit, i direktiv 93/38 i forskellige kontrakter. Følgelig påhvilede der ikke Kommissionen nogen bevisbyrde i denne henseende, og det kan, i givet fald, ikke bebrejdes Kommissionen, at den ikke har bevist et sådant forsæt.
120 Denne konklusion ændres ikke af Kongeriget Spaniens argumenter om, at de spanske myndigheder har samarbejdet loyalt med Kommissionen og handlet med gennemsigtighed og god tro. Da der ikke kræves noget forsætligt forhold fra de berørte myndigheders side for at fastslå en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 13, i direktiv 93/38, er betragtningerne om de spanske myndigheders adfærd i den foreliggende sag således irrelevante med henblik på at bevise, at Kommissionen fejlagtigt konkluderede, at der forelå en tilsidesættelse af denne bestemmelse.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Ottende Afdeling):
1) Europa-Kommissionen frifindes.
2) Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Truchot | Martins Ribeiro | Popescu |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. juli 2013.
Underskrifter