Sag C-408/06

Landesanstalt für Landwirtschaft

mod

Franz Götz

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland))

»Sjette momsdirektiv – økonomisk virksomhed – afgiftspligtige personer – offentligretlige organer – mælkekvotebørs – transaktioner gennemført af landbrugsinterventionsorganer og indkøbssammenslutninger – konkurrencefordrejning af en vis betydning – geografisk marked«

Sammendrag af dom

1.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – økonomisk virksomhed som omhandlet i sjette direktivs artikel 4

(Rådets direktiv 77/388, art. 4)

2.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige personer

(Rådets direktiv 77/388, art. 4, stk. 5)

3.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige personer

(Rådets direktiv 77/388, art. 4, stk. 5)

1.        Virksomhed bestående i overdragelse mod vederlag af leveringsreferencemængder udøvet af en mælkekvotebørs udgør økonomisk virksomhed som omhandlet i artikel 4 i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, når den har en varig karakter og udføres mod et vederlag, som oppebæres af den, der udøver virksomheden. Det tilkommer den nationale domstol at efterprøve, om den omhandlede virksomhed opfylder disse to betingelser, samt i givet fald at fastslå, om det er med henblik på erhvervelse af dette vederlag, at virksomheden udøves af mælkekvotebørserne under hensyntagen til, at opkrævning af et gebyr ikke i sig selv bevirker, at den pågældende virksomhed er af økonomisk art.

(jf. præmis 18, 20 og 21)

2.        En mælkekvotebørs er hverken et landbrugsinterventionsorgan som omhandlet i artikel 4, stk. 5, tredje afsnit, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 2001/4, jf. sjette direktivs bilag D, nr. 7, eller en indkøbssammenslutning som omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 5, tredje afsnit, jf. sjette direktivs bilag D, nr. 12.

En mælkekvotebørs’ opgaver adskiller sig således væsentligt fra et landbrugsinterventionsorgans opgaver, som er kendetegnet ved køb og videresalg af selve landbrugsprodukterne, som ligeledes kan udføres af enhver erhvervsdrivende, og som bl.a. består i oprettelse af lagre, som det især er tilfældet med hensyn til korn. Logikken i automatisk afgiftspålæggelse, som ligger bag sjette direktivs bilag D, bevirker, at en virksomhed, der består i fordeling af mælkekvoter mellem producenter, ikke er omfattet af direktivet, idet en centralisering af disse producenters tilbud ikke påhviler en erhvervsdrivende, som køber og videresælger landbrugsprodukter på markedet.

Desuden gør en sammenligning mellem den tyske, franske, engelske, spanske og italienske version af sjette direktivs bilag D, nr. 12, det muligt at fastslå, at en indkøbssammenslutning som omhandlet i bilag D, nr. 12, omfatter organer, som har til opgave at sælge diverse produkter og varer til personalet i den virksomhed eller den forvaltning, som de henhører under. Dette er ikke en mælkebørs’ opgave, idet en mælkekvotebørs har til opgave at bidrage til en ligelig fordeling af leveringsreferencemængder med henblik på at begrænse disse for at tage hensyn til hver producents interesser.

(jf. præmis 26, 31 og 33 samt domskonkl. 1)

3.        En mælkekvotebørs’ fritagelse for afgift med hensyn til den virksomhed eller de transaktioner, som den foretager i sin egenskab af offentlig myndighed som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, som ændret ved direktiv 2001/4, udgør ikke konkurrencefordrejning af en vis betydning, idet den ikke konfronteres med private erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser, som er i konkurrence med de offentlige tjenesteydelser. Da dette er tilfældet for enhver mælkekvotebørs, der udøver virksomhed i et givent overdragelsesområde, som er defineret af den pågældende medlemsstat, udgør dette område det relevante geografiske marked ved afgørelsen af, om der foreligger en konkurrencefordrejning af en vis betydning.

(jf. præmis 45 og domskonkl. 2)