Language of document : ECLI:EU:T:2015:310

Forenede sager T-22/13 og T-23/13

(uddrag)

Senz Technologies BV

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver paraplyer – ugyldighedsgrund – offentliggørelse af det tidligere design – tidligere design udgøres af et amerikansk patent – fagkredsene inden for den pågældende sektor – informeret bruger – den informerede brugers opmærksomhedsgrad – modeartikler – designerens grad af frihed – individuel karakter – andet helhedsindtryk – ugyldighedsbegæring«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 21. maj 2015

1.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – offentliggørelse – undtagelse – fagkredsene inden for den pågældende sektor kan ikke med rimelighed have fået kendskab til disse arrangementer – arrangementer, som finder sted uden for Unionens område – bedømmelseskriterier

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 7, stk. 1)

2.      EF-design – ugyldighedsgrunde – manglende individuel karakter – offentliggørelse – tidligere design har ikke været genstand for produktion – indvirkning – betingelser

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 7, stk. 1)

1.      Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 om EF-design, at et design kan anses for at være blevet offentliggjort, når den part, der påberåber sig offentliggørelsen, har ført bevis for de arrangementer, hvorved offentliggørelsen foretages. For at afkræfte denne formodning påhviler det i stedet den part, som bestrider offentliggørelsen, på tilstrækkelig vis at godtgøre, at omstændighederne i det foreliggende tilfælde med rimelighed kan have været til hinder for, at fagkredsene inden for den pågældende sektor kan have fået kendskab til disse arrangementer som led i deres normale forretningsførelse.

Formodningen i artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 finder desuden anvendelse, uanset hvor de arrangementer, hvorved offentliggørelsen foretages, har fundet sted, idet det fremgår af denne artikels første punktum, at det med henblik på anvendelsen af artikel 5 og 6 i denne forordning ikke kræves, at de arrangementer, hvorved offentliggørelsen foretages, finder sted på Unionens område, for at et design kan anses for at være offentliggjort.

Spørgsmålet om, hvorvidt de personer, som er en del af fagkredsene inden for den pågældende sektor, med rimelighed kan have fået kendskab til arrangementer, som finder sted uden for Unionens område, er et faktisk spørgsmål, hvis besvarelse afhænger af bedømmelsen af omstændighederne i hver enkelt sag.

Med henblik på at foretage denne bedømmelse skal det undersøges, om det på baggrund af den dokumentation, som skal fremlægges af den part, der bestrider offentliggørelsen, skal antages, at disse kredse reelt ikke havde mulighed for at få kendskab til de arrangementer, hvorved offentliggørelsen blev foretaget, idet der tages hensyn til det, der med rimelighed kan kræves af disse kredse for at få kendskab til den tidligere kunstform. Denne dokumentation kan f.eks. omhandle sammensætningen af fagkredsene, deres kvalifikationer, sædvaner og adfærd, omfanget af deres aktiviteter, deres deltagelse i arrangementer, hvor designet er blevet præsenteret, det pågældende designs karakteristika, såsom deres gensidige afhængighed i forhold til andre produkter eller sektorer, og karakteristika ved de produkter, hvori det pågældende design er blevet integreret, bl.a. graden af det pågældende produkts tekniske karakter. Under alle omstændigheder kan et design ikke anses for at være kendt i den normale forretningsførelse, hvis fagkredsene inden for den pågældende sektor kun tilfældigt kan opdage det.

(jf. præmis 26-29)

2.      Artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 om EF-design kræver på ingen måde, at det tidligere design har været genstand for brug med henblik på produktion eller markedsføring af et produkt.

Dog har den omstændighed, at et design aldrig har indgået i et produkt, kun betydning i det tilfælde, hvor det bliver godtgjort, at fagkredsene inden for den pågældende sektor generelt ikke konsulterer patentregistre, eller at fagkredsene inden for den pågældende sektor sædvanligvis ikke tillægger patenter nogen betydning. I sådanne tilfælde kan argumentet om, at produkterne, som er omfattet af det tidligere patent, ikke findes på markedet, gøre den omstændighed, at fagkredsene i den pågældende sektor ikke har kunnet få kendskab til det tidligere patent via andre oplysningsmetoder, lettere sandsynlig.

(jf. præmis 36 og 37)