Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 6. september 2013 – Bateni mod Rådet

(Sagerne T-42/12 og T-181/12)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – åbenbart urigtigt skøn«

1.                     Annullationssøgsmål – retlig interesse – begreb – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel – interesse, der skal bestå indtil retsafgørelsen – retsakt, der under sagens behandling ophæver og erstatter den anfægtede retsakt – sagsøgerens tab af søgsmålsinteresse – ufornødent at træffe afgørelse (art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 961/2010, nr. 1245/11 og nr. 267/2012) (jf. præmis 28-32)

2.                     Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af terrorbekæmpelsen og bekæmpelsen af nuklear spredning – domstolsprøvelse – rækkevidde – differentiering ud fra effektivitetshensyn af omfanget af prøvelsen vedrørende dels foranstaltninger om bekæmpelse af nuklear spredning, dels foranstaltninger om terrorbekæmpelse – ikke tilladt (art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 38-40)

3.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – begrænset prøvelse for generelle regler – prøvelse begrænset til vurderingen af de faktiske omstændigheder og efterprøvelsen af beviser for retsakter, der finder anvendelse på specifikke enheder [art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra b); Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2] (jf. præmis 42-46)

4.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde – udelukkelse af oplysninger, der er bragt til institutionens kendskab efter vedtagelsen af den anfægtede retsakt [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20 stk. 1, litra b); Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2] (jf. præmis 51 og 53)

5.                     EU-ret – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra b); Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra a)] (jf. præmis 54, 56 og 57)

6.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for Iran – annullation på to forskellige tidspunkter af to retsakter, der indeholder identiske restriktive foranstaltninger – risiko for alvorlig tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet – opretholdelse af virkningen af den første af disse retsakter indtil annullationen af den anden får virkning (art. 264, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012) (jf. præmis 86 og 87)

Angående

I sag T-42/12 påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71), for så vidt som den opfører sagsøgeren på listen i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39), samt Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11), for så vidt som den opfører sagsøgerens navn i bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1), og i sag T-181/12 påstand om annullation af bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som sagsøgerens navn er blevet fastholdt på listen over de personer, enheder og organer, hvis aktiver er blevet indefrosset.

Konklusion

1) Sagerne T-42/12 og T-181/12 forenes med henblik på dommen.

2) Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sag T-42/12 om påstanden om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som den vedrører Naser Bateni.

3) Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som Naser Batenis navn herved er blevet opført i bilag II til Rådets afgørelse 2010/413 af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP.

4) Bilag IX til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 annulleres, for så vidt som det vedrører Naser Bateni.

5) Virkningerne af Rådets afgørelse 2010/413, som ændret ved afgørelse 2011/783, opretholdes for så vidt angår Naser Bateni fra dens ikrafttræden på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, indtil den delvise annullation af forordning nr. 267/2012 får virkning.

6) Rådet for den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Naser Batenis omkostninger.

7) Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.