Language of document : ECLI:EU:T:2014:972





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 19. november 2014 –

European Dynamics Luxembourg og Evropaïki Dynamiki mod Europol

(Sagerne T-40/12 og T-183/12)

»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – levering af it-tjenesteydelser vedrørende et dokumentstyringssystem og en intranetportal for virksomheder – afvisning af en tilbudsgivers bud – begrundelsespligt – ligebehandling – gennemsigtighed – proportionalitet – erstatningsansvar uden for kontraktforhold«

1.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – utilstrækkelig begrundelse – anbringende, der kan fremsættes på ethvert trin under sagen (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 37)

2.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser – pligt til efter skriftlig anmodning at redegøre for det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele samt tilslagsmodtagers navn – vurdering på grundlag af de oplysninger, sagsøgeren havde til rådighed på tidspunktet for sagens anlæg (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149, stk. 3) (jf. præmis 38-41)

3.                     EU’s offentlige indkøb – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – Domstolens prøvelse – grænser (Rådets forordning nr. 1605/2002; Kommissionens forordning nr. 2342/2002) (jf. præmis 46)

4.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende fremført for første gang i replikken – afvisning – tilsvarende krav for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2, første afsnit) (jf. præmis 51)

5.                     Retslig procedure – fremlæggelse af beviser – frist – for sen fremlæggelse af beviselementer – betingelser (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 1) (jf. præmis 64 og 65)

6.                     EU’s offentlige indkøb – udbudsprocedure – forpligtelse til at overholde princippet om ligebehandling af de bydende – rækkevidde – den ordregivende myndigheds hensyntagen til en tilbudsgivers ændring i tilbuddet – ikke tilladt (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89, stk. 1, og art. 99; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 148, stk. 3) (jf. præmis 83 og 103-105)

7.                     EU’s offentlige indkøb – udbudsprocedure – pligt til at iagttage princippet om ligebehandling af tilbudsgivere og gennemsigtighed – rækkevidde – pligt til klart, præcist og entydigt at formulere betingelser og fremgangsmåden for udbudsproceduren (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 2342/2002) (jf. præmis 114)

8.                     EU’s offentlige indkøb – indgåelse af en aftale efter udbud – institutions forpligtelse til udøve sin mulighed for at tage kontakt med en bydende efter åbning af buddene – betingelse – udøvelse inden for rammerne af overholdelsen af principperne om god forvaltningsskik, ligebehandling, proportionalitet og retssikkerhed (Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 89 og 92; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 148, stk. 3) (jf. præmis 135)

9.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – ufravigelige procesforudsætninger (art. 263, fjerde afsnit, TEUF) (jf. præmis 147 og 148)

10.                     Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – fysiske eller juridiske personer – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel – søgsmål anlagt af en bydende, der er blevet afvist før tildelingsfasen, til prøvelse af en afgørelse om tildeling – afvisning (art. 263, fjerde afsnit, TEUF) (jf. præmis 150-153)

11.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – retsstridighed – skade – årsagsforbindelse – en af disse betingelser foreligger ikke – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, andet afsnit, TEUF) (jf. præmis 161)

Angående

I sag T-40/12 en påstand om annullation af Europols afgørelse af 22. november 2011 om afvisning af sagsøgernes bud, der blev afgivet i forbindelse med udbud D/C3/1104 vedrørende levering af indholdsstyringssystem for virksomheder (forvaltning af dokumenter, arkiver og forretningsprocesser) og af intranetportal for virksomheder (JO 2011/S 134 222044), og i sag T-183/12 dels en påstand om annullation af Europols afgørelse om at tildele en anden tilbudsgiver den offentlige kontrakt vedrørende det ovennævnte udbud, dels en påstand om erstatning for det tab, der følger af, at sagsøgerne har mistet chancen for at få tildelt denne offentlige kontrakt.

Konklusion

1)

Sagerne T-40/12 og T-183/12 forenes med henblik på dommen.

2)

Den Europæiske Politienhed frifindes.

3)

European Dynamics Luxembourg SA og Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE bærer deres egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Politienhed (Europol) afholdte omkostninger.