Language of document :

Sag anlagt den 11. marts 2021 – Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-156/21)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér og M.M. Tátrai, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget 1 annulleres.

Subsidiært annulleres følgende bestemmelser i forordning 2020/2092:

Artikel 4, stk. 1.

Artikel 4, stk. 2, litra h).

Artikel 5, stk. 2.

artikel 5, stk. 3, tredje punktum.

Artikel 5, stk. 3, sidste punktum.

Artikel 6, stk. 3 og 8.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Første anbringende om, at retsgrundlaget for forordningen var upassende, og at der ikke er et passende retsgrundlag

Artikel 322, stk. 1, litra a), TEUF, som er den bestemmelse, der er anført som retsgrundlag for den anfægtede forordning, giver EU-lovgiver mulighed for at vedtage finansielle regler om gennemførelsen af Unionens budget. Den nævnte forordning indeholder imidlertid ikke bestemmelser af denne art. Forordningens retsgrundlag er således ikke korrekt, og den savner et passende retsgrundlag.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 7 TEU, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, TEU, artikel 5, stk. 2, TEU, artikel 13, stk. 2, TEUF og artikel 269 TEUF

Den procedure, der er fastsat ved den anfægtede forordning, kræver, at der for et specifikt budget fastlægges den procedure, der henvises til i artikel 7 TEU, hvilket ikke er tilladt i medfør af artikel 7 TEU. Selve oprettelsen af en parallel procedure ved den anfægtede forordning udgør en tilsidesættelse og omgåelse af artikel 7 TEU. Samtidig er den ved forordningen fastsatte procedure i strid med den kompetencefordeling, der defineres i artikel 4, stk. 1, TEU, tilsidesætter det princip om kompetencetildeling, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, TEU, og det princip om institutionel ligevægt, der foreskrives i artikel 13, stk. 2, TEUF, og tilsidesætter artikel 269 TEUF ved den kompetence, som Domstolen tillægges.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af de generelle EU-retlige principper om retssikkerhed og om retsreglernes klarhed

De grundlæggende begreber, der anvendes i den anfægtede forordning, er dels ikke defineret og kan dels heller ikke gøres til genstand for en ensartet fortolkning, og de er derfor ikke egnede til at danne grundlag for de vurderinger og foranstaltninger, som kan foretages eller vedtages i medfør af forordningen, eller til at give medlemsstaterne mulighed for med den fornødne sikkerhed i medfør af forordningen at identificere, hvad der forventes af dem med hensyn til deres retsordener eller deres myndigheders funktion. Forskellige konkrete bestemmelser i forordningen indebærer således såvel individuelt som samlet set en sådan grad af retlig usikkerhed hvad angår anvendelsen af forordningen, at de udgør en tilsidesættelse af de generelle EU-retlige principper om retssikkerhed og retsreglernes klarhed.

Fjerde anbringende om annullation af forordningens artikel 4, stk. 1

Den anfægtede forordnings artikel 4, stk. 1, tillader, at der også vedtages foranstaltninger, hvis der er risiko for Unionens budget eller Unionens finansielle interesser. Når der ikke foreligger en konkret påvirkning eller en konkret indvirkning, kan anvendelsen af de foranstaltninger, som kan vedtages i medfør af forordningen, anses for at være uforholdsmæssig. Denne bestemmelse udgør således en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

Femte anbringende om annullation af forordningens artikel 4, stk. 2, litra h)

Den anfægtede forordnings artikel 4, stk. 2, litra h), giver, når der indtræder andre situationer eller anden adfærd fra medlemsstaternes myndigheders side, som er relevante i forbindelse med den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget eller beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, ligeledes mulighed for at vurdere, at retsstatsprincipperne er blevet tilsidesat, og at vedtage foranstaltninger, hvilket – eftersom der ikke foreligger en præcis definition af den adfærd eller de situationer, der kan pålægges sanktioner – er i strid med retssikkerhedsprincippet.

Sjette anbringende om annullation af forordningens artikel 5, stk. 2

Det følger af den anfægtede forordnings artikel 5, stk. 2, at når der vedtages foranstaltninger i forhold til en medlemsstat, dvs. at den fratages midler fra Unionens budget, fritages den berørte medlemsstats regering ikke herved fra sin forpligtelse til fortsat at finansiere slutbrugerne i programmerne i medfør af det tidligere aftalte. Dette er dels i strid med forordningens retsgrundlag, eftersom det pålægger en forpligtelse, der bebyrder medlemsstaterne budget, dels tilsidesætter det bestemmelserne i EU-retten om budgetunderskud og er i strid med princippet om lighed mellem medlemsstaterne.

Syvende anbringende om annullation af forordningens artikel 5, stk. 3, tredje punktum

I henhold til den anfægtede forordnings artikel 5, stk. 3, tredje punktum, skal de foranstaltninger, der skal vedtages, tage hensyn til arten, varigheden, alvoren og omfanget af tilsidesættelserne af retsstatsprincippet, hvilket rejser tvivl om forholdet mellem den tilsidesættelse af retsstatsprincippet, som fastslås, og den konkrete indvirkning på Unionens budget eller Unionens finansielle interesser, og det er dermed i strid med forordningens retsgrundlag og artikel 7 TEU. Den omstændighed, at foranstaltningerne ikke defineres med den fornødne præcision, udgør således en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

Ottende anbringende om annullation af forordningens artikel 5, stk. 3, sidste punktum

I henhold til den anfægtede forordnings artikel 5, stk. 3, sidste punktum, skal de foranstaltninger, der skal vedtages, så vidt muligt være rettet mod de EU-tiltag, der berøres af tilsidesættelserne af retsstatsprincippet, hvilket ikke sikrer, at der er en direkte forbindelse mellem den tilsidesættelse af retsstatsprincippet, som konkret fastslås, og de foranstaltninger, som skal vedtages, og det udgør derfor en tilsidesættelse af både proportionalitetsprincippet og – som følge af en upassende fastlæggelse af forbindelsen mellem den tilsidesættelse af retsstatsprincippet, der fastslås, og de foranstaltninger, der skal vedtages – af retssikkerhedsprincippet.

Niende anbringende om annullation af forordningens artikel 6, stk. 3 og 8

I medfør af den anfægtede forordnings artikel 6, stk. 3 og 8, tager Kommissionen ved den vurdering, den foretager, hensyn til relevante oplysninger fra tilgængelige kilder, herunder afgørelser, konklusioner og henstillinger fra EU-institutioner, og ved vurderingen af forholdsmæssigheden af de foranstaltninger, der skal træffes, tager den hensyn til disse oplysninger og denne vejledning, hvilket kræver, at de anvendte oplysninger defineres med den fornødne præcision. Den omstændighed, at de henvisninger og kilder, som Kommissionen har anvendt, ikke defineres passende, udgør en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

____________

1 EUT 2020, L 433I, s. 1.