DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)
29. april 2021 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – transport – kørekort – gensidig anerkendelse – inddragelse af kørekortet i en anden medlemsstat end den medlemsstat, der har udstedt kørekortet – anbringelse af en påtegning på kørekortet, der angiver, at det ikke er gyldigt på denne medlemsstats område«
I sag C-56/20,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Baden-Württemberg, Tyskland) ved afgørelse af 30. januar 2020, indgået til Domstolen den 4. februar 2020, i sagen
AR
mod
Stadt Pforzheim,
har
DOMSTOLEN (Første Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, J.-C. Bonichot, og dommerne L. Bay Larsen, C. Toader, M. Safjan og N. Jääskinen (refererende dommer),
generaladvokat: P. Pikamäe,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– AR ved Rechtsanwalt B. Ehrle,
– den østrigske regering ved A. Posch, J. Schmoll og M. Winkler-Unger, som befuldmægtigede,
– Europa-Kommissionen ved R. Pethke og N. Yerrell, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT 2006, L 403, s. 18), som ændret ved Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 (EUT 2011, L 314, s. 31) (herefter »direktiv 2006/126«).
2 Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem AR, der er østrigsk statsborger og indehaver af et kørekort udstedt i Østrig, og Stadt Pforzheim (Pforzheim by, Tyskland) vedrørende de kompetente tyske myndigheders anbringelse af en påtegning om forbud mod at føre motorkøretøj på tysk område på AR’s østrigske kørekort.
Retsforskrifter
EU-retten
3 I fjerde betragtning til direktiv 2006/126 anføres følgende:
»For at enhedsmodellen til kørekort i EF ikke blot skal blive en ekstra model ved siden af de 110, der findes i forvejen, bør medlemsstaterne træffe alle de fornødne foranstaltninger til at udstede denne enhedsmodel til alle kørekortindehavere.«
4 16. betragtning til dette direktiv har følgende ordlyd:
»Den kørekortmodel, der er fastlagt i [Rådets] direktiv 91/439/EØF [af 29. juli 1991 om kørekort (EFT 1991, L 237, s. 1),] bør afløses af en enhedsmodel i form af et plastikkort. […]«
5 Det nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, bestemmer:
»Medlemsstaterne indfører et nationalt kørekort baseret på den EF-model, der er fastsat i bilag I, efter bestemmelserne i dette direktiv. Nationalitetsbetegnelsen for den medlemsstat, der har udstedt et kørekort, skal fremgå af mærket på side 1 i EF-modellen til kørekortet.«
6 Artikel 2 i direktiv 2006/126 er affattet således:
»1. De kørekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt.
2. Når indehaveren af et gyldigt nationalt kørekort, der ikke har den i artikel 7, stk. 2, omhandlede administrative gyldighedsperiode, får sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat end den, der har udstedt kørekortet, kan værtsmedlemsstaten anvende den i nævnte artikel omhandlede administrative gyldighedsperiode på kørekortet ved at forny kørekortet fra to år efter den dato, hvor indehaveren har fået sin sædvanlige bopæl på dens område.«
7 Dette direktivs artikel 7 fastsætter:
»1. Udstedelse af kørekort er betinget af:
a) at ansøgeren består en prøve i færdigheder og adfærd samt en teoretisk prøve og opfylder de lægelige minimumskrav, jf. bilag II og III
[…]
e) at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet, eller fremlægger bevis for at have været studerende dér i mindst seks måneder.
[…]
3. Fornyelse af et kørekort ved udløbet af den administrative gyldighedsperiode er betinget af:
a) at mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj, jf. bilag III, til enhver tid er opfyldt, når der er tale om kørekort til kategori C, CE, C1, C1 E, D, DE, D1 og D1E, og
b) at ansøgeren har sin sædvanlige bopæl i den medlemsstat, der udsteder kørekortet, eller fremlægger bevis for at have været studerende dér i mindst seks måneder.
[…]«
8 Det nævnte direktivs artikel 11 har følgende ordlyd:
»1. Når indehaveren af et gyldigt nationalt kørekort udstedt i en medlemsstat får sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat, kan han anmode om at få sit kørekort ombyttet med et tilsvarende kørekort. Den medlemsstat, der foretager ombytningen, skal kontrollere, hvilken kategori det hidtidige kørekort er gyldigt til.
2. Med forbehold af overholdelsen af territorialprincippet i straffelove og ‑bestemmelser kan bopælsmedlemsstaten på indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, anvende sine nationale bestemmelser vedrørende begrænsning, suspension, inddragelse eller annullation af førerretten og om nødvendigt med henblik herpå ombytte dette kørekort.
[…]
4. En medlemsstat skal nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget i en anden medlemsstat.
En medlemsstat skal nægte at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til en person, hvis kørekort er begrænset, suspenderet eller inddraget på førstnævnte stats område.
En medlemsstat kan også nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis kørekort er annulleret i en anden medlemsstat.
5. Hvis et kørekort for eksempel er gået tabt eller er blevet stjålet, kan et andet kun udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har sin sædvanlige bopæl; disse foretager udstedelsen på grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt på grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige kørekort.
[…]«
9 Artikel 12, stk. 1, i direktiv 2006/126 fastsætter:
»I dette direktiv forstås ved »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, eller, når der er tale om en person uden erhvervsmæssig tilknytning, som følge af den personlige tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem personen og dennes bopælssted.«
10 Dette direktivs artikel 15 bestemmer:
»Medlemsstaterne bistår hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv og udveksler oplysninger om udstedte, ombyttede, erstattede, forlængede eller annullerede kørekort. De benytter det EU-kørekortnet, der er oprettet til dette formål, når dette net er blevet operationelt.«
11 Bilag I til det nævnte direktiv med overskriften »Bestemmelser vedrørende EU-modellen til kørekort« bestemmer i punkt 3:
»Kørekortet har to sider:
Side 1:
a) betegnelsen »kørekort« trykt med store bogstaver på den udstedende medlemsstats sprog,
b) angivelse af navnet på den udstedende medlemsstat (valgfrit),
c) den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke, trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af tolv gule stjerner; nationalitetsmærkerne er følgende:
[…]
Side 2:
a) […]
13. Plads til, at værtsmedlemsstaten i forbindelse med anvendelsen af punkt 4, litra a), i dette bilag, eventuelt kan påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn.
14. Plads til, at den udstedende medlemsstat eventuelt kan påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, eller som vedrører færdselssikkerheden (valgfrit). Hvis påtegningen falder ind under en af de rubrikker, der er anført i dette bilag, skal nummeret på denne rubrik angives foran påtegningen.
Med indehaverens udtrykkelige, skriftlige samtykke kan der på denne plads ligeledes påføres påtegninger, som ikke er nødvendige af administrative hensyn eller vedrører færdselssikkerheden; medtagelsen af sådanne påtegninger påvirker på ingen måde anvendelsen af modellen som kørekort.
[…]«
12 Punkt 4, litra a), i det nævnte bilag bestemmer:
»Når indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med dette bilag, har sin sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat, kan denne stat påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, under forudsætning af at den også anfører den slags angivelser på de kørekort, den selv udsteder, samt at der er plads dertil.«
Tysk ret
13 § 3 i Straßenverkehrsgesetz (færdselsloven, herefter »StVG«) bestemmer:
»(1) Viser det sig, at en person ikke har færdighederne eller evnen til at føre et motorkøretøj, inddrager kørekortmyndigheden kørekortet. Er der tale om et udenlandsk kørekort, medfører inddragelsen – også hvis den sker i medfør af andre bestemmelser – at retten til at gøre brug af denne førerret bortfalder i Tyskland. […]
(2) Førerretten ophører ved inddragelsen. Er der tale om et udenlandsk kørekort, bortfalder førerretten til motorkøretøjer i Tyskland. Efter inddragelsen skal kørekortet afleveres til kørekortmyndigheden eller fremlægges for denne med henblik på registrering af afgørelsen om inddragelse. […]«
14 § 46 i Verordnung über die Zulassung von Personen zum Straßenverkehr – Fahrerlaubnis-Verordnung (bekendtgørelse om personers adgang til færdsel i trafikken – kørekortbekendtgørelse) af 13. december 2010 (BGBl. 2010 I, s. 1980) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (herefter »FeV«) fastsætter:
»1) Viser det sig, at indehaveren af et kørekort ikke har færdighederne til at føre et motorkøretøj, inddrager kørekortmyndigheden kørekortet. […]
[…]
5) Er der tale om et udenlandsk kørekort, medfører inddragelsen, at retten til at gøre brug af denne førerret bortfalder i Tyskland.
6) Førerretten ophører ved inddragelsen. Er der tale om et udenlandsk kørekort, bortfalder retten til at føre motorkøretøjer i Tyskland.«
15 FeV’s § 47 har følgende ordlyd:
»(1) Efter inddragelsen skal nationale og internationale kørekort udstedt af en tysk myndighed straks afleveres til den myndighed, der har truffet afgørelsen, eller – såfremt der er tale om begrænsninger eller betingelser – fremlægges for denne myndighed med henblik på registrering af disse. […]
(2) Efter inddragelsen eller konstateringen af den manglende førerret eller i tilfælde af begrænsninger eller betingelser skal udenlandske eller internationale kørekort udstedt i udlandet straks fremlægges for den myndighed, der har truffet afgørelsen […]. Efter en inddragelse eller konstatering af den manglende førerret anføres det på kørekortet, at der ikke må gøres brug af førerretten i Tyskland. Dette sker som regel ved, at der anbringes et rødt »D« med en skrå gennemstregning i en dertil reserveret rubrik på kørekortet, dvs. for så vidt angår et EU-kørekort i rubrik 13 og for så vidt angår internationale kørekort ved udfyldelse af en formular dertil. Er der tale om begrænsninger eller betingelser, indføres disse i kørekortet. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, informerer via Kraftfahrt-Bundesamt [(forbundsmyndigheden for motorkøretøjer, Tyskland)] kørekortmyndigheden om, at førerretten er bortfaldet, eller om, at manglende ret til at føre et motorkøretøj i Tyskland er konstateret. […]«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
16 AR er en østrigsk statsborger, hvis sædvanlige bopæl som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 2006/126 ligger i Østrig. Den 29. august 2008 fik han kørekort til kategorierne A og B.
17 Ved afgørelse af 10. august 2015 inddrog den kompetente kørekortmyndighed i Stadt Pforzheim AR’s førerret på det tyske område med den begrundelse, at han den 26. juni 2014 havde ført et motorkøretøj i Tyskland under påvirkning af cannabis. Denne myndighed pålagde ham også omgående at fremlægge sit østrigske kørekort, således at dette kørekorts ugyldighed for Forbundsrepublikken Tyskland kunne anføres på dette dokument ved anbringelsen af et rødt »D« med en skrå gennemstregning. Ved samme afgørelse traf myndigheden bestemmelse om øjeblikkelig gennemførelse af disse foranstaltninger, idet manglende overholdelse af pligten til at fremlægge kørekortet senest den 28. august 2015 ellers ville betyde, at kørekortet blev beslaglagt midlertidigt, idet det blev præciseret, at kørekortet ville blive udleveret igen efter anbringelsen af påtegningen om dets ugyldighed for det for det tyske område.
18 AR rejste indsigelse over for denne afgørelse og anlagde herefter sag, hvorved myndigheden begge gange fik medhold. Han har herefter iværksat appel af den dom, der blev afsagt i første instans, ved Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Baden-Württemberg, Tyskland), hvorved han har anfægtet afgørelsen af 10. august 2015, for så vidt som der dels deri blev fastsat en forpligtelse for ham til at fremlægge sit kørekort, således at der kunne blive anbragt en påtegning om dets ugyldighed for det tyske område, dels blev fastsat en sanktion for manglende overholdelse af denne forpligtelse til fremlæggelse bestående i en midlertidig fratagelse af dette kørekort. Den nævnte afgørelse blev dermed endelig, for så vidt som den vedrører nægtelsen af at anerkende gyldigheden af førerretten, der er støttet på det østrigske kørekort, på Forbundsrepublikken Tysklands område.
19 Til støtte for søgsmålet har AR i det væsentlige gjort gældende, at udstedelsen og enhver efterfølgende ændring af kørekortet i overensstemmelse med direktiv 2006/126 henhører under enekompetencen for den medlemsstat, hvor indehaveren af dette kørekort har sædvanlig bopæl som omhandlet i dette direktivs artikel 12, stk. 1. En medlemsstat, hvor indehaveren har midlertidigt ophold, er ikke tildelt nogen kompetence, og denne medlemsstat kan navnlig ikke anbringe påtegninger på kørekortet, såsom en påtegning om kørselsforbud. AR er nemlig af den opfattelse, at en sådan kompetence er i strid med princippet om gensidig anerkendelse af kørekort og det nævnte direktivs mål om at skabe en enhedsmodel til kørekort i Den Europæiske Union.
20 Han er endvidere af den opfattelse, at det ligeledes fremgår af ordlyden af og sammenhængen mellem bestemmelserne i punkt 3 og 4, litra a), i bilag I til direktiv 2006/126, at alene den medlemsstat, der har udstedt kørekortet, kan påføre kørekortet påtegninger. De detaljerede bestemmelser vedrørende beskyttelsesforanstaltningerne mod forfalskning af kørekortet i form af et plastikkort, der bl.a. er fastsat i artikel 3 og i punkt 1 og 2 i bilag I til dette direktiv, udelukker endvidere, henset til deres betydning og formål, at plastikkortets oplysninger, der er beskyttet mod forfalskning, kan ændres varigt eller i form af et klistermærke (der let kan fjernes) ved påførelse af andre påtegninger af den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold. Der skal endvidere tages hensyn til det forhold, at kørekortets rubrik 13 i medfør af det nævnte direktiv er forbeholdt påførelse af påtegninger foretaget af den medlemsstat, der har udstedt kørekortet, og at en påtegning påført af denne medlemsstat ikke blot kan »klistres over« af en anden.
21 AR har ligeledes gjort gældende, at gennemførelsen af forpligtelsen til at fremlægge kørekortet, for at der derpå kan anbringes en påtegning om ugyldighed for det tyske område, vil tilsidesætte hans bevægelsesfrihed og senere i praksis kan føre til betydelige problemer med gennemsigtighed, f.eks. i forbindelse med en færdselskontrol i en anden medlemsstat, hvor ordensmyndighederne ikke kender en påtegning på EU-kørekortet, hvilket kunne give anledning til forvirring. På grund af disse belastninger og ulemper skulle der have været en udtrykkelig regel herom i direktiv 2006/126.
22 Ifølge AR fastsætter direktiv 2006/126, at alene den kompetente medlemsstat, der har udstedt kørekortet, eller værtsmedlemsstaten ved gensidig bistand som fastsat i artikel 15 i direktiv 2006/126 kan foretage en sådan påførelse på kørekortet og udstede et nyt kørekort.
23 Det er i øvrigt let for den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold, ved en færdselskontrol på dens område elektronisk at kontrollere, om den berørte har ret til at føre et motorkøretøj på dette område.
24 Stadt Pforzheim er for sit vedkommende i det væsentlige af den opfattelse, at direktiv 2006/126 – idet det ikke tildeler den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold, kompetence til at anbringe påtegninger på et kørekort udstedt af en anden medlemsstat efter en afgørelse om at nægte at anerkende gyldigheden af dette kørekort på den første medlemsstats område – indeholder et lovgivningsmæssigt hul, som skal lukkes ved en analog anvendelse af dette direktivs bestemmelser vedrørende den medlemsstat, hvor der er sædvanlig bopæl, på den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold.
25 Stadt Pforzheim er af den opfattelse, at Domstolens fortolkning i dom af 23. april 2015, Aykul (C-260/13, EU:C:2015:257), hvorefter den medlemsstat, hvor en indehaver af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat har midlertidigt ophold, under visse omstændigheder har ret til at nægte at anerkende dette kørekorts gyldighed, kan overføres på den i hovedsagen omhandlede situation. I medfør af denne retspraksis skal den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold, ligeledes have mulighed for at træffe foranstaltninger vedrørende administrationen af kørekortet, såsom anbringelse af påtegninger på sidstnævnte. Der er tale om en ufravigelig foranstaltning, som har en væsentlig betydning for den effektive gennemførelse af en afgørelse om at nægte at anerkende gyldigheden af et udenlandsk kørekort som omhandlet i artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2006/126. De kontrollerende myndigheder skal være i stand til fuldstændigt og øjeblikkeligt at kontrollere status for indehaveren af kørekortets førerret.
26 Eftersom direktiv 2006/126 tillader bopælsmedlemsstaten for indehaveren af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat – i tilfælde af en afgørelse om at nægte at anerkende gyldigheden af dette kørekort – at anbringe den tilsvarende påtegning om forbud mod at føre motorkøretøj på det nævnte kørekort, f.eks. i form af et klistermærke, skal denne foranstaltning vedrørende forvaltningen af kørekort ligeledes tillades, når indehaveren af kørekortet, der er berørt af en sådan afgørelse om nægtelse af anerkendelse, ikke har bopæl i en medlemsstat, hvori den pågældende er blevet kontrolleret.
27 Da det nævnte direktiv desuden fastsætter en mulighed for værtsmedlemsstaten for i medfør af punkt 3, tredje punktum, litra a), rubrik 13, og punkt 4, litra a), i bilag I til direktiv 2006/126 at ændre et kørekort udstedt af en anden medlemsstat, tilsidesætter en sådan ændring – bl.a. ved anbringelse af et klistermærke – ikke bestemmelserne vedrørende beskyttelse mod forfalskning.
28 Endelig har Stadt Pforzheim anført, at da AR ved sin adfærd selv har foranlediget påførelsen af påtegningen, der fratager ham førerretten i Tyskland, må det, som han har anført vedrørende denne påtegnings stigmatiserende virkning, forkastes, henset til det mål, der forfølges med denne påtegning, som består i at opretholde færdselssikkerheden.
29 Den forelæggende ret er i tvivl med hensyn til spørgsmålet, om en medlemsstat, der – ligesom det var tilfældet i den sag, der gav anledning til dom af 23. april 2015, Aykul (C-260/13, EU:C:2015:257) – har truffet en afgørelse om at nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort udstedt i en anden medlemsstat i medfør af artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2006/126 på grund af en administrativ overtrædelse begået af indehaveren af dette kørekort på denne medlemsstats område efter udstedelsen af det nævnte kørekort, også har ret til på dette kørekort at anbringe en påtegning om forbud mod at føre motorkøretøj på dens område, når den nævnte indehaver ikke har sædvanlig bopæl dér som omhandlet i dette direktivs artikel 12.
30 Under disse omstændigheder har Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Baden-Württemberg) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Er EU-retten, navnlig [direktiv 2006/126] […] til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter det udenlandske [EU]-kørekort for en person, som ikke har sædvanlig bopæl i indlandet, i forbindelse med en afgørelse om [nægtelse af anerkendelse] […] som omhandlet i artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv [2006/126] omgående skal [frem]lægges for den indenlandske myndighed, der har truffet afgørelsen, så[ledes at] denne kan anbringe en påtegning om den manglende førerret i indlandet på kortet; påtegningen (om spærring) skal som regel på et [EU]-kørekort ske ved anbringelse af et rødt »D« med en skrå gennemstregning i rubrik 13 (f.eks. i form af et klistermærke)?«
Om det præjudicielle spørgsmål
31 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2006/126 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat, der i medfør af dette direktivs artikel 11, stk. 4, andet afsnit, har truffet en afgørelse om at nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat på grund af en administrativ overtrædelse fra indehaverens side, der er begået under et midlertidigt ophold på den første medlemsstats område efter udstedelsen af dette kørekort, også på det nævnte kørekort anbringer en påtegning om kørselsforbud for denne indehaver på det nævnte område, selv om denne indehaver ikke har sædvanlig bopæl som omhandlet i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, på denne medlemsstats område.
32 I denne henseende bemærkes, at Domstolen i præmis 71 i dom af 23. april 2015, Aykul (C-260/13, EU:C:2015:257), udtalte, at artikel 2, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2006/126 skal fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for, at en medlemsstat, på hvis område en indehaver af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, opholder sig midlertidigt, nægter at anerkende gyldigheden af dette kørekort på grund af en administrativ overtrædelse, som er begået af denne indehaver på den første medlemsstats område efter udstedelsen af nævnte kørekort, og som i medfør af den første medlemsstats nationale lovgivning kan medføre, at den pågældende anses for uegnet til at føre et motorkøretøj.
33 Det fremgår desuden af den nævnte doms præmis 59 og 60, at den medlemsstat, hvor der er sædvanlig bopæl, har beføjelse til i medfør af artikel 11, stk. 2, i direktiv 2006/126, der svarer til artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/439, der er blevet erstattet af direktiv 2006/126, at træffe foranstaltninger med virkning i alle medlemsstater om begrænsning, suspension, inddragelse eller annullation af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat. Artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2006/126 gør det derimod kun muligt for den medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, hvor der er sædvanlig bopæl, i medfør af sin nationale lovgivning og på grund af den administrative overtrædelse på sit område begået af indehaveren af et kørekort, der tidligere er erhvervet i en anden medlemsstat, at træffe foranstaltninger, hvis rækkevidde er begrænset til denne medlemsstats område, og hvis virkning er begrænset til en nægtelse af at anerkende kørekortets gyldighed på samme område.
34 Direktiv 2006/126 er følgelig ikke til hinder for, at en medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold, såsom Forbundsrepublikken Tyskland i tvisten i hovedsagen, på grundlag af en national ordning som den, der er fastsat i StVG’s § 3, stk. 1, og FeV’s § 46, stk. 6, nægter at anerkende retten til at gøre brug af det kørekort, der er udstedt til en person af en anden medlemsstat, hvorved denne persons ret til at føre motorkøretøjer på det nationale område bortfalder. Den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold, kan dog ikke på et sådant kørekort – hvis model, således som det fremgår af artikel 1, stk. 1, i direktiv 2006/126, sammenholdt med 16. betragtning til dette direktiv, i form af et plastikkort er harmoniseret ved det nævnte direktiv 2006/126 – anbringe en påtegning som den, der er omhandlet i FeV’s § 47, stk. 2, om forbud mod at føre motorkøretøj på dens område.
35 Det skal nemlig fastslås, at direktiv 2006/126 indeholder detaljerede regler med hensyn til medlemsstaternes kompetence til at udstede et kørekort, til ændringer, der påvirker dette, og til de påtegninger, der kan påføres.
36 Det fremgår af disse regler, at både udstedelsen, de efterfølgende ændringer af et kørekort og de angivelser, der er påført dette, henhører under enekompetencen for den medlemsstat, hvor indehaveren af dette kørekort har sædvanlig bopæl.
37 Således regulerer artikel 2, stk. 2, artikel 7, stk. 1, litra e), og stk. 3, litra b), samt artikel 11, stk. 1, 2 og 5, i direktiv 2006/126 ligesom punkt 3, tredje punktum, litra a), rubrik 13 og 14, samt punkt 4, litra a), i bilag I til dette direktiv, detaljeret de situationer, hvori denne medlemsstat har kompetence til at udstede, erstatte, forny eller ombytte et kørekort eller til at påføre påtegninger på dette.
38 Selv om den medlemsstat, hvor der er sædvanlig bopæl, normalt er den, hvori kørekortet er blevet udstedt, kan den medlemsstat, hvortil indehaveren af et kørekort har flyttet sin sædvanlige bopæl efter udstedelsen af dennes kørekort i en medlemsstat, ligeledes, således som det bl.a. fremgår af artikel 11, stk. 1, i direktiv 2006/126, blive den medlemsstat, hvor der er sædvanlig bopæl som omhandlet i dette direktiv. I punkt 4, litra a), i bilag I til dette direktiv tillades det således den nye medlemsstat, hvor der er sædvanlig bopæl, at påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, under forudsætning af at den også anfører den slags angivelser på de kørekort, den selv udsteder, samt at der er plads dertil.
39 Derimod tillægger ingen bestemmelse i direktiv 2006/126 den medlemsstat, hvori indehaveren af et kørekort opholder sig midlertidigt, nogen kompetence til at påføre påtegninger på kørekortet som dem, der er omhandlet i bl.a. i FeV’s § 47.
40 Som Europa-Kommissionen har fremhævet i sine skriftlige bemærkninger, er der intet, der tyder på, at fraværet af bestemmelser herom i direktiv 2006/126 udgør et normativt hul, der ikke har været tilsigtet fra EU-lovgivers side, som skal lukkes ved en analog anvendelse af dette direktivs bestemmelser vedrørende kompetencen for den medlemsstat, hvor der er sædvanlig bopæl.
41 Henset til de detaljerede bestemmelser i direktiv 2006/126 fremgår det derimod, at de formelle ændringer af kørekortet kun kan foretages af den medlemsstat, hvor indehaveren af dette kørekort har sædvanlig bopæl, således at det ensartede udseende af dette dokument, der er garanteret ved direktiv 2006/126, sikres, således som dette fremgår af 4. og 16. betragtning til dette.
42 Det skal i denne henseende endvidere bemærkes, at Domstolen har udtalt, at skønt direktiv 2006/126 ganske vist kun fastsætter en minimumsharmonisering af de nationale bestemmelser vedrørende betingelserne for udstedelse af kørekort, er der med dette direktiv ikke desto mindre foretaget en udtømmende harmonisering af de dokumenter, der beviser en ret til at føre motorkøretøj, og som skal anerkendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 1 (dom af 26.10.2017, I, C-195/16, EU:C:2017:815, præmis 57 og den deri nævnte retspraksis).
43 Det følger heraf, at disse dokumenter kun kan ændres i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat herfor ved direktiv 2006/126.
44 Det skal endvidere konstateres, at medlemsstaterne i medfør af artikel 15 i direktiv 2006/126 bistår hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv og udveksler oplysninger om udstedte, ombyttede, erstattede, forlængede eller annullerede kørekort, idet de benytter det EU-kørekortnet, der er oprettet til dette formål, når dette net er blevet operationelt.
45 Den gensidige bistand, der er fastsat ved denne bestemmelse, gør det muligt at sikre den effektive gennemførelse af en afgørelse, hvorved den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold, i medfør af artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2006/126 nægter indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, retten til at føre motorkøretøj på sit område.
46 I et sådant tilfælde kan den medlemsstat, hvor der er sædvanlig bopæl, nemlig efter anmodning fra den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold, og i overensstemmelse med punkt 3, tredje punktum, litra a), rubrik 13 og 14, samt punkt 4, litra a), i bilag I til dette direktiv på kørekortet påføre eventuelle påtegninger om forbud mod kørsel på sidstnævnte medlemsstats område.
47 Det synes heller ikke udelukket for den medlemsstat, hvor der er midlertidigt ophold, i forbindelse med en færdselskontrol på dens område bl.a. elektronisk at kontrollere, om den berørte har været genstand for en foranstaltning, der fratager denne sin førerret på dette område i medfør af dette direktivs artikel 11, stk. 4, andet afsnit.
48 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at direktiv 2006/126 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat, der i medfør af dette direktivs artikel 11, stk. 4, andet afsnit, har truffet en afgørelse om at nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat på grund af en administrativ overtrædelse fra indehaverens side, der er begået under et midlertidigt ophold på den første medlemsstats område efter udstedelsen af dette kørekort, også på det nævnte kørekort påfører en påtegning om kørselsforbud for denne indehaver på det nævnte område, selv om denne indehaver ikke har sædvanlig bopæl som omhandlet i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, på denne medlemsstats område.
Sagsomkostninger
49 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, som ændret ved Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011, skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat, der i medfør af dette direktivs artikel 11, stk. 4, andet afsnit, som ændret ved direktiv 2011/94, har truffet en afgørelse om at nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat på grund af en administrativ overtrædelse fra indehaverens side, der er begået under et midlertidigt ophold på den første medlemsstats område efter udstedelsen af dette kørekort, også på det nævnte kørekort anbringer en påtegning om kørselsforbud for denne indehaver på det nævnte område, selv om denne indehaver ikke har sædvanlig bopæl som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 2006/126, som ændret ved direktiv 2011/94, på denne medlemsstats område.
Underskrifter