Language of document :

Rettens dom af 7. oktober 2015 – Accorinti m.fl. mod ECB

(Sag T-79/13) 1

(Ansvar uden for kontraktforhold – økonomisk og monetær politik – ECB – nationale centralbanker – omlægning af den græske offentlige gæld – program om køb af værdipapirer – aftale om ombytning af værdipapirer udelukkende for Eurosystemets centralbanker – inddragelse af den private sektor – klausuler om kollektiv optræden – forbedret sikkerhedsstillelse i form af et opkøbsprogram med henblik på at understøtte kvaliteten af værdipapirer som garanterede – private kreditorer – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – berettiget forventning – ligebehandling – ansvar for en lovlig normativ retsakt – usædvanligt og særligt tab)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Alessandro Accorinti (Nihelino, Italien) og de 214 andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget til dommen (ved advokaterne S. Sutti, R. Spelta og G. Sanna)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (først ved S. Bening og P. Papapaschalis, som befuldmægtigede, derefter ved P. Senkovic og P. Papapaschalis, som befuldmægtigede, og endelig ved P. Senkovic, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne E. Castellani, B. Kaiser og T. Lübbig)

Sagens genstand

Påstand om erstatning for den skade, som sagsøgerne har lidt som følge af bl.a. ECB’s vedtagelse af afgørelse 2012/153/EU af 5. marts 2012 om belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller fuldt ud garanteret af den græske stat, i forbindelse med den græske stats gældsombytningstilbud (EUT L 77, s. 19) og andre foranstaltninger truffet af ECB i forbindelse med omlægningen af den græske offentlige gæld.

Konklusion

1)    Den Europæiske Centralbank frifindes.

2)    Alessandro Accorinti og de andre sagsøgere, hvis navne er anført i bilaget, betaler sagens omkostninger.

____________

1 EUT C 101 af 6.4.2013.