Sag T-82/13

(summarisk offentliggørelse)

Panasonic Corp.

og

MT Picture Display Co. Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – verdensmarkedet for katoderør til tv- og computerskærme – afgørelse, hvorved fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – aftaler og samordnet praksis vedrørende priser, opdeling af markeder, kapacitet og produktion – ret til forsvar – bevis for deltagelse i kartellet – samlet og vedvarende overtrædelse – retningslinjerne for bødeberegning af 2006 – proportionalitet – bøder – fuld prøvelsesret«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 9. september 2015

1.      Konkurrence – bøder – størrelse – domstolskontrol – fuld prøvelsesret – rækkevidde – begrænsning – overholdelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling

(Art. 101 TEUF og 261 TEUF)

2.      Konkurrence - bøder - størrelse - fastsættelse - fastsættelse af grundbeløbet - fastsættelse af værdien af afsætningen - anvendelse af de bedste tilgængelige oplysninger - beregningsmetode fastsat i retningslinjerne - Kommissionens forpligtelse til at anvende retningslinjerne under iagttagelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettige forventning - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, der ikke på samme måde binder Unionens retsinstanser under udøvelsen af deres fulde prøvelsesret

(Art. 101 TEUF og 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13 og 15)

1.      Hvad angår EU’s retsinstansers kontrol med Kommissionens afgørelser på konkurrenceområdet giver den fulde prøvelsesret Unionens retsinstanser beføjelse til at omgøre den anfægtede retsakt, også selv om den ikke annulleres, under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder, f.eks. med henblik på at ændre størrelsen af den pålagte bøde.

Udøvelsen af den fulde prøvelsesret kan imidlertid ikke medføre, at der ved fastsættelsen af bødernes størrelse foretages en forskelsbehandling mellem de virksomheder, der har deltaget i en aftale i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF. Såfremt Unionens retsinstanser specielt i forhold til en af disse virksomheder ønsker at fravige den beregningsmetode, som Kommissionen har fulgt, og som den ikke har draget i tvivl, skal de give en forklaring herpå i dommen.

(jf. præmis 155 og 156)

2.      I medfør af retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003 anvender Kommissionen med henblik på at fastsætte bødens grundbeløb, der skal pålægges for en overtrædelse af konkurrencereglerne, værdien af virksomhedens afsætning af varer eller tjenester, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen, i det relevante geografiske område inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Som led heri bestemmer retningslinjernes punkt 15, at Kommissionen med henblik på at fastlægge værdien af en virksomheds afsætning anvender virksomhedens bedste tilgængelige oplysninger.

Retningslinjerne fastsætter de vejledende regler for den praksis, der skal følges, og som Kommissionen ikke kan fravige i konkrete tilfælde uden at angive grunde, som er i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. Den pågældende institution har med vedtagelsen af sådanne vejledende regler og med offentliggørelsen heraf, hvorved det tilkendegives, at den fremover vil anvende dem på de af reglerne omhandlede tilfælde, nemlig pålagt sig selv en begrænsning i udøvelsen af nævnte skøn og kan ikke fravige disse regler uden i givet fald at blive mødt med en sanktion for en tilsidesættelse af almindelige retsgrundsætninger, såsom ligebehandlingsprincippet eller princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Selv om Kommissionen er forpligtet til at overholde princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning, når den anvender de vejledende regler, den har pålagt sig selv, kan dette princip imidlertid ikke på samme måde binde Unionens retsinstanser, for så vidt som disse ikke anvender en konkret beregningsmetode for bøder under udøvelsen af deres fulde prøvelsesret, men sag for sag undersøger de situationer, der forelægges dem, under hensyntagen til alle de faktiske og retlige forhold, der vedrører disse.

(jf. præmis 157, 167 og 168)