Language of document :

Sag anlagt den 12. juli 2013 – Mocek og Wenta mod KHIM – Lacoste (KAJMAN)

(Sag T-364/13)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøgere: Eugenia Mocek (Chojnice, Polen) og Jadwiga Wenta (Chojnice, Polen) (ved advokat K. Grala)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lacoste SA (Paris, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 10. maj 2013 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 2466/2010-4 annulleres, og det ansøgte varemærke registreres for alle de varer, der er omfattet af ansøgningen.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i sagen for Retten, og dennes nødvendige omkostninger i sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Eugenia Mocek og Jadwiga Wenta

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket i farverne grøn, hvid og grå, der indeholder ordbestanddelen »KAJMAN« placeret mellem en krokodilles ryg og hoved for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 20, 22, 25 og 36 – EF-varemærkeregistrering nr. 5 686 845

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Lacoste SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket i sort og hvid, der gengiver en krokodille, og ordmærket »CROCODILE« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 18, 20, 24, 25 og 36

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i det hele

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse ophævet i det omfang indsigelsen blev forkastet for visse varer i klasse 18 og 25 og afslag på registrering af den anfægtede EF-varemærkeansøgning for disse varer

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.