Language of document :

Rettens dom af 1. marts 2017 – Den Franske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag T-366/13) 1

(Statsstøtte – cabotagesejlads – støtte iværksat af Frankrig til fordel for Société nationale maritime Corse Méditerranée (SNCM) og Compagnie méridionale de navigation – tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse – kompensation for en tjeneste, der supplerer basistjenesten, som tilsigter at dække spidsbelastningsperioderne i løbet af turistsæsonen – afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked – begrebet statsstøtte – fordel – Altmark-dommen)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (først ved E. Belliard, G. de Bergues, D. Colas og N. Rouam, derefter ved G. de Bergues, D. Colas, F. Alabrune og J. Bousin, og endelig ved D. Colas, F. Alabrune og J. Bousin, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved M. Afonso og B. Stromsky, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse 2013/435/EU af 2. maj 2013 om statsstøtte SA.22843 (2012/C) (ex 2012/NN) iværksat af Frankrig til Société nationale Corse Méditerranée og Compagnie méridionale de navigation (EUT 2013, L 220, s. 20).

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 EUT C 252 af 31.8.2013.