Sag anlagt den 28. november 2014 – Rumænien mod Kommissionen

(Sag T-784/14)

Processprog: rumænsk

Parter

Sagsøger: Rumænien (ved R. Radu, R. Haţieganu og A. Buzoianu, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse vedtaget ved skrivelse BUDG/B3/MV D (2014) 3079038 af 19. september 2014, hvorved Kommissionen pålagde Rumænien at stille

ægtede afgørelse.EU-retten indeholder ingen bestemmelser, der

tildeler Kommissionen kompetence til at p

ålægge en medlemsstat en forpligtelse til at betale et pengebeløb,

der svarer til tab af EU’s egne indtægter – et tab, der er indtrådt efter eftergivelsen af told beslutt

et af en anden medlemsstat, som havde ansvaret for vurdering, opkrævning og betaling af denne til EU’s budget vedrørende traditionelle egne indtægter.Andet anbringende vedrører en utilstrækkelig og upassende begrundelse af den anfægtede afgørelse.Den anfægtede afgørelse er ikke begrundet tilstrækkeligt og passende som krævet i henhold til artikel 296 TEUF. For det første anføres det ikke, hvilket retli

gt grundlag den anfægtede afgørelse er vedtaget i henhold til, og dette grundlag kan ikke udledes

af de øvrige oplysninger i Kommissionens skrivelse. For det andet har Kommissionen ikke i den anfægtede afgørelse anført den retlige argumentation, der førte til, at Rumænien blev pålagt pligt til at betale erstatning for tabet af EU’s traditionelle egne indtægter i forlængelse af en eftergivelse af nogle toldforpligtelser, der blev anmeldt af en anden medlemsstat.Tredje anbringende vedrører det tilfælde, at Retten måtte finde, at Kommissionen har handlet inden for den kompetence, der er blevet tildelt den af traktaterne, Kommissionens tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og af Rumæniens ret til for

svar.Kommissionen har tilsidesat sin pligt til at handle med omhu og princippet om god forvaltningsskik, for så vidt som den ikke foretog en omhyggelig undersøgelse af alle de oplysninger, den rådede over, og ikke anmodede om øvrige nødvendige oplysninger, inde

n den vedtog den anfægtede afgørelse. Kommissionen har ikke påvist en direkte årsagsforbindelse mellem de faktiske omstændigheder, som er foreholdt Rumænien, og tabet af EU’s egne indtægter. Kommissionen har endvidere ikke begrundet det beløb, den har krævet af Rumænien, under henvisning til tolden for værdien af den omhandlede forsendelsestransaktion, men støttede sig udelukkende på den værdi, der blev eftergivet af Forbundsrepublikken Tyskland.Kommissionens handlemåde var ikke forudsigelig og gjorde det ikke muligt for Rumænien at udøve sin ret til forsvar.Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.De r

etsregler, i henhold til hvilke Kommissionen med den anfægtede afgørelse fastslog, at der forelå en betalingspligt,

er ikke blevet identificeret og præciseret af Kommissionen, og anvendelsen af disse kunne ikke forudses af Rumænien. Den rumænske stat k

unne inden modtagelsen af Kommissionens skrivelse hverken forudse eller kende til sin pligt til over for Kommissionen at stille de anmodede beløb, der svarede til tabet af EU’s egne indtægter, til rådighed. Endvidere har Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse og ved at pålægge Rumænien en betalingspligt fire år efter de faktiske omstændigheder fandt sted og på trods af Kommissionens påstande i forbindelse med dialogen med de rumænske myndigheder i denne periode krænket Rumæniens berettigede forventning, for så vidt angår den manglende pligt til at betale den omhandlede toldskyld og følgelig nogen som helst pligt vedrørende EU’ s budget.