Sag anlagt den 19. februar 2008 - Denki Kagaku Kogyo og Denka Chemicals mod Kommissionen

(Sag T-83/08)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Denki Kagaku Kogyo K.K. (Tokyo, Japan) og Denka Chemicals GmbH (Düsseldorf, Tyskland) (ved lawyers G. Van Gerven, T. Franchoo og D. Fessenko)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

Annullation af artikel 1, 2 og 3 i Kommissionens beslutning K(2007) 5910 endelig udg. af 5. december 2007 i sag COMP/F(38.629 - Kloroprengummi).

Subsidiært annullation eller væsentlig nedsættelse af bøden, der er pålagt sagsøgerne i beslutningens artikel 2.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Under sagen har sagsøgerne nedlagt påstand om, at Kommissionens beslutning K(2007) 5910 endelig udg. af 5. december 2007 (sag COMP/F/38.629) - Kloroprengummi) vedrørende en procedure efter artikel 81 EF og artikel 53 EØS annulleres, for så vidt som Kommissionen fastslog, at sagsøgerne havde tilsidesat artikel 81 EF, samt pålagde sagsøgerne en bøde og krævede omgående tilendebringelse af den påståede tilsidesættelse.

Sagsøgerne har påberåbt sig seks anbringender til støtte for søgsmålet:

Sagsøgerne gør med det første og andet anbringende for det første gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn ved at fastslå, at sagsøgerne deltog i en tilsidesættelse af artikel 81 EF, eftersom den ikke har bevist, at sagsøgerne havde samme formål som de andre producenter af kloroprengummi for at danne et kartel, og ej heller har bevist, at sagsøgerne deltog i en samordnet praksis.

Sagsøgerne gør for det andet gældende, at Kommissionen tilsidesatte deres ret til kontradiktion samt artikel 253 EF og princippet om god forvaltningsskik, i og med at den ikke gav sagsøgerne adgang til Bayers argumenter, som fremsat under det lukkede møde.

Sagsøgerne har med det tredje, fjerde, femte, og sjette anbringende anmodet Domstolen om, at den af Kommissionen pålagte bøde i den anfægtede beslutnings artikel 2 nedsættes væsentligt.

Sagsøgerne har nemlig med deres tredje anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat retssikkerhedsprincippet og det principielle forbud mod retsreglers tilbagevirkende kraft ved at beregne bøden på grundlag af 2006-retningslinjerne for bødeberegning i stedet for at anvende 1998-retningslinjerne.

Sagsøgerne hævder med deres fjerde anbringende, at Kommissionen ved fastsættelsen af bødens grundbeløb foretog et åbenbart fejlskøn angående beregningen af salgenes værdi. Kommissionen tilsidesatte endvidere ifølge sagsøgerne proportionalitetsprincippet ved at straffe sagsøgerne to gange.

Sagsøgerne har med det femte anbringende gjort gældende, at Kommissionen foretog et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til kartellets varighed.

Sagsøgerne har endelig med det sjette anbringende anført, at Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn samt tilsidesatte artikel 253 EF og principperne om proportionalitet og ligebehandling i og med, at den undlod at nedsætte den pålagte bøde på grund af formildende omstændigheder.

____________