Language of document :

Appel iværksat den 21.december 2021 af Amazon.com, Inc., Amazon Services LLC, Amazon EU Sàrl og Amazon Europe Core Sàrl til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 14. oktober 2021 i sag T-19/21, Amazon.com m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-815/21 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Amazon.com, Inc., Amazon Services LLC, Amazon EU Sàrl og Amazon Europe Core Sàrl (ved dikigoros A. Komninos og abogado G. Tantulli)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse ophæves.

Formalitetsindsigelsen forkastes i sin helhed.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på undersøgelse af realiteten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har gjort gældende, at den appellerede kendelse er i strid med artikel 263 TEUF, idet det heri konkluderes, at den foranstaltning, der blev anfægtet i stævningen, ikke har retsvirkninger. En sådan tilsidesættelse skyldes en urigtig fortolkning af artikel 11, stk. 6, i forordning nr. 1/2003 1 , som yder virksomheder retlig beskyttelse mod parallelle antitrustprocedurer ved Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder. Det anerkendes ikke i den appellerede kendelse, at den omtvistede foranstaltning fratog Amazon denne beskyttelse.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).