Sag T-517/12

Alro SA

mod

Europa-Kommissionen

»Statsstøtte – elektricitet – favorable satser – afgørelse om at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, TEUF – annullationssøgsmål – retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål – støtteforanstaltning, der delvis på datoen for afgørelsen og delvis på datoen for stævningens indgivelse er fuldstændig gennemført – afvisning«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 16. oktober 2014

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – retsakter, der tilsigter at skabe retsvirkninger – begreb – betingelser

(Art. 263 TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende akter – ikke omfattet

(Art. 263 TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – kommissionsbeslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning, der er under gennemførelse og midlertidigt kvalificeres som ny støtte – omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF, art. 108, stk. 3, TEUF og art. 263 TEUF)

4.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – kommissionsbeslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning, der ikke længere er under gennemførelse – ikke omfattet

(Art. 107, stk. 1, TEUF, 108, stk. 2, TEUF og 263 TEUF)

5.      Retslig procedure – antagelse til realitetsbehandling – bedømmelse på grundlag af situationen på tidspunktet for stævningens indlevering

6.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – bedømmelse af disse virkninger ud fra retsaktens indhold

(Art. 263 TEUF)

7.      EU-retten – direkte virkning – forrang – uoverensstemmelse mellem en kommissionsbeslutning og en national beslutning – forpligtelser og beføjelser for den nationale ret, ved hvilken sagen er anlagt

(Erklæring nr. 17, der er knyttet til EU- og EUF-traktaterne)

8.      Statsstøtte – kommissionsbeslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende en statslig foranstaltning – annullationssøgsmål, som er blevet afvist af Retten – tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse – foreligger ikke – muligt at foreslå den nationale ret at foretage en præjudiciel forelæggelse

(Art. 108, stk. 2, TEUF og 267 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)

1.      For så vidt angår annullationssøgsmål, der er anlagt af medlemsstaterne eller af institutionerne, udgør enhver af institutionerne udstedt bestemmelse – uanset form – som tilsigter at have bindende retsvirkninger, en anfægtelig retsakt i artikel 263 TEUF’s forstand. Derudover kan en medlemsstat anlægge annullationssøgsmål til prøvelse af en retsakt, der har bindende retsvirkninger, uden at den behøver at godtgøre at have søgsmålsinteresse.

Når et annullationssøgsmål til prøvelse af en retsakt, der er vedtaget af en af institutionerne, er anlagt af en fysisk eller juridisk person, kan annullationssøgsmålet kun anlægges til prøvelse af retsakten, hvis dennes bindende retsvirkninger kan berøre appellantens interesser gennem en væsentlig ændring af dennes retsstilling. Når en ikke-privilegeret sagsøger anlægger et annullationssøgsmål til prøvelse af en retsakt, som han ikke er adressat for, overlapper betingelsen om, at den anfægtede foranstaltnings bindende retsvirkninger skal kunne berøre appellantens interesser gennem en væsentlig ændring af dennes retsstilling, de betingelser, der er fastsat i artikel 263, stk. 4, TEUF.

(jf. præmis 22, 24 og 25)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 23)

3.      En kommissionsbeslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i forhold til en foranstaltning, der er under gennemførelse og af Kommissionen betegnes som ny støtte, vil nødvendigvis ændre retsvirkningerne af den omhandlede foranstaltning og retsstillingen for de virksomheder, der modtager støtten, navnlig for så vidt angår den fortsatte gennemførelse af foranstaltningen. En sådan beslutning kan tillige påberåbes ved en national domstol, som anmodes om at træffe afgørelse om alle de konsekvenser, der følger af en tilsidesættelse af artikel 108, stk. 3, sidste punktum, TEUF. Endelig vil en sådan beslutning give de støttede virksomheder anledning til under alle omstændigheder at afvise nye udbetalinger, nye fordele eller hensætte de nødvendige beløb med henblik på eventuelle senere krav om tilbagebetaling. De erhvervsdrivende vil endvidere i deres forhold til de støttede virksomheder tage hensyn til den retligt og økonomisk usikre situation, som disse befinder sig i.

Disse selvstændige retsvirkninger skal forstås som den forberedende eller mellemkommende foranstaltnings bindende retsvirkninger, mod hvilke et søgsmål anlagt til prøvelse af den endelige beslutning vedrørende den påståede statsstøtte ikke kan sikre en tilstrækkelig domstolsbeskyttelse for modtagerne af den påståede støtte.

(jf. præmis 27-29)

4.      I modsætning til en kommissionsafgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til en støtteforanstaltning, der er under gennemførelse, medfører en afgørelse af denne karakter for så vidt angår en foranstaltning, der ikke længere gennemføres, ikke selvstændige retsvirkninger, og kan derfor ikke have bindende retsvirkninger, da den ikke har en umiddelbar, sikker og tilstrækkeligt bindende gyldighed for den medlemsstat, den er rettet til, og for den undersøgte støtteforanstaltnings modtager eller modtagere. Der er derfor ikke tale om en anfægtelig retsakt som omhandlet i artikel 263 TEUF.

I den henseende kan den kommercielle usikkerhed og de andre erhvervsdrivendes opfattelser med hensyn til situationen for en modtager af støtte ikke anses for bindende retsvirkninger, når der kun er tale om simple faktiske konsekvenser og ikke de retsvirkninger, som afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure har til formål at fremkalde.

(jf. præmis 35, 39, 44 og 63)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 46)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 56)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 59)