Sag anlagt den 18. april 2024 – Caronte&Tourist Isole Minori mod Kommissionen

(Sag T-208/24)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Caronte&Tourist Isole Minori SpA (Messina, Italien) (ved advokat M. Maćešić)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse C(2024) 1065 final af 14. februar 2024 annulleres, for så vidt som der herved meddeles afslag på aktindsigt i dokumenterne nr. 2, 5, 7 og 9 med henvisning til de undtagelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, andet og tredje led, i forordning 1049/2001 ¹ , og der meddeles aktindsigt i de ønskede dokumenter med undtagelse af de oplysninger, der vedrører beskyttelsen af privatlivets fred og den enkeltes integritet.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at anvende artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning 1049/2001.

Det gøres gældende, at Kommissionen ikke godtgjorde, at der ikke ved afslag på aktindsigt i dokumenter kan henvises til princippet om processuel ligestilling, når en af parterne i den nationale retssag er en medlemsstat, fordi det er en ubestridelig formel kendsgerning, at staten vedtager loven og gennemfører lovene og fører retssager om lovene. Det er et formål med princippet om processuel ligestilling at skabe lige vilkår mellem to parter i en civil retssag. Når medlemsstaten er part i retssagen, følger det rent formelt, at der altid er en ubalance til fordel for medlemsstaten.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at anvende artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning 1049/2001.

Kommissionen kan ikke påberåbe sig begrundelsen om gensidig tillid og samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i høringsprocessen i forbindelse med vedtagelsen af den nye nationale lov om sølinjetransport (som gennemfører Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92) ¹ , da dette argument er i strid med Schlyterdommen ² , dvs. at atmosfæren af gensidig tillid mellem Kommissionen og medlemsstaten ikke kan have forrang for gennemsigtighedsprincippet i processen for vedtagelse af ny national lovgivning.

En udbredelse af de ønskede dokumenter ville ikke underminere formålet med EU-pilotproceduren (som sagsøgeren har indledt), fordi sagsøgeren tidligere har modtaget en skrivelse om foreløbig afslutning fra Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, ud fra hvilken det er åbenbart, at Kommissionen har besluttet ikke at anlægge sag ved EU-Domstolen om punkter vedrørende de emner i den tidligere lovgivning, der er indeholdt i de ønskede dokumenter.

Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport (der håndterer EU-pilotproceduren) var allerede bekendt med bemærkningerne i det nye lovforslag om sølinjetransport (som gennemfører den nævnte rådsforordning (EØF) nr. 3577/92), fordi det aktivt deltog i processen for vedtagelse af den nye lov ved at gennemføre en grundig vurdering.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionen undlod at tage stilling til, hvorvidt der forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i en udbredelse.

Kommissionen overholdt ikke pligten til at begrunde, hvorfor der ikke forelå en mere tungtvejende offentlig interesse i en udbredelse, således som fastslået i Turcodommen ¹ , fordi den kun konstaterede, at det er irrelevant, hvorvidt udfaldet af det nationale erstatningssøgsmål mod medlemsstaten for tilsidesættelse af EU-retten får en offentlig virkning.

Der er en mere tungtvejende offentlig interesse i en udbredelse i dette tilfælde, fordi det kroatiske marked for cabotagesejlads er en del af EU’s indre marked, og fordi den nye lov om sølinjetransport (som gennemfører den nævnte rådsforordning (EØF) nr. 3577/92) også finder anvendelse ratione personae på alle skibsejere fra andre medlemsstater. Materielt set påvirker den nye lov om sølinjetransport – der gennemfører den frie udveksling af tjenesteydelser inden for cabotagesejlads (en af de grundlæggende frihedsrettigheder) – ydermere skibsejernes ret til frit at levere tjenesteydelser inden for cabotagesejlads, i forhold til hvilken gennemsigtigheden har forrang for.

____________

¹     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).

¹     Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7.12.1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) (EFT 1992, L 364, s. 7).

¹     Rettens dom af 16.4.2015, Schlyter mod Kommissionen (T-402/12, EU:T:2015:209).

¹     Domstolens dom af 1.7.2008, Kongeriget Sverige og Maurizio Turco mod Rådet for Den Europæiske Union (forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P, EU:C:2008:374).