Language of document :

Rettens dom af 15. marts 2018 – La Mafia Franchises mod EUIPO – Italien (La Mafia SE SIENTA A LA MESA)

(Sag T-1/17) 1

[EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-figurmærke La Mafia SE SIENTA A LA MESA – absolut registreringshindring – i strid med den offentlige orden eller sædelighed – artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2017/1001]]

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: La Mafia Franchises, SL (Saragosse, Spanien) (ved advokat I. Sempere Massa)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato D. Del Gaizo)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 27. oktober 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 803/2016-1) vedrørende en ugyldighedssag mellem Republikken Italien og La Mafia Franchises, SL.

Konklusion

1)    Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)    La Mafia Franchises, SL betaler sagsomkostningerne.

____________

1 EUT C 53 af 20.2.2017.