Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landessozialgericht für das Saarland (Tyskland) den 4. december 2023 – A mod GKV-Spitzenverband

(Sag C-743/23, GKV-Spitzenverband)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landessozialgericht für das Saarland

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appelindstævnt: A

Sagsøgt og appellant: GKV-Spitzenverband

Procesdeltager: Moguntia Food Group AG

Præjudicielle spørgsmål

1.    Skal artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 883/2004 1 , sammenholdt med artikel 14, stk. 8, i forordning nr. 987/2009 2 , fortolkes således, at der ved undersøgelsen af, om en væsentlig del af virksomheden udøves i en medlemsstat, skal tages hensyn til hele arbejdstagerens virksomhed, herunder dennes virksomhed i tredjelande?

2.    Eller skal artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 883/2004, sammenholdt med artikel 14, stk. 8, i forordning nr. 987/2009, fortolkes således, at der ved undersøgelsen af, om en væsentlig del af virksomheden udøves i en medlemsstat, kun skal tages hensyn til den virksomhed, som arbejdstageren udøver i medlemsstater?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) (EUT 2004, L 166, s. 1).

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.9.2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) (EUT 2009, L 284, s. 1).