Sag anlagt den 7. august 2013 – Jinan Meide Casting mod Rådet

(Sag T-424/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Jinan Meide Casting Co. Ltd (Jinan, Kina) (ved advokaterne R. Antonini og E. Monard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 430/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af rørfittings af deformerbart støbejern med gevind med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Thailand og om afslutning af proceduren for Indonesien (EUT L 129, s. 1), for så vidt som den angår sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger i forbindelse med den foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at undladelsen af at give sagsøgeren adgang til oplysninger af relevans for fastsættelsen af den normale værdi tilsidesætter sagsøgerens ret til forsvar og artikel 6, stk. 7, artikel 20, stk. 2, og artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).

Med det andet anbringende gøres gældende, at afslaget på sagsøgerens anmodning om visse justeringer tilsidesætter artikel 2, stk. 10, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 og artikel 2.4. i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994. Subsidiært finder sagsøgeren, at Rådet har tilsidesat artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at fastsættelsen af den normale værdi for ikke-kongruente produkttyper tilsidesætter artikel 2, stk.7, litra a), artikel 2, stk. 10, og artikel 2, stk. 10, litra a), og artikel 2, stk. 11, sammenholdt med artikel 2, stk. 8, artikel 2, stk. 9, artikel 2, stk. 7, litra a), og artikel 9, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 samt princippet om forbud mod forskelsbehandling.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at undladelsen af at træffe en afgørelse om, hvorvidt sagsøgeren er underlagt markedsøkonomiske vilkår, inden for tre måneder fra indledningen af undersøgelsen udgør en tilsidesættelse artikel 2, stk. 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.

Med det femte anbringende gøres gældende, at brugen af unøjagtige importoplysninger med henblik på skadesfastsættelsen udgør en tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, og artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.