Language of document : ECLI:EU:T:2015:896





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 26. november 2015 – Giant (China) mod Rådet

(Sag T-425/13)

»Dumping – import af cykler med oprindelse i Kina – fornyet interimsundersøgelse – artikel 9, stk. 5, og artikel 18 i forordning (EF) nr. 1225/2009 – individuel behandling – manglende samarbejde – nødvendige oplysninger – tilgængelige data – forbundne virksomheder – omgåelse«

1.                     Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – fastsættelse af antidumpingtold – individuel behandling af eksportvirksomheder uden markedsøkonomi – tildeling til eksportvirksomheder, der ikke har status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår – lovlig – betingelser (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 9, stk. 5) (jf. præmis 47 og 81)

2.                     Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastlæggelse af eksportprisen – anvendelse af en beregnet eksportpris – justeringer – hensyntagen til eksisterende forbindelser mellem den pågældende eksporterende producent og andre selskaber i eksportlandet (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 2, stk. 8-10) (jf. præmis 57-60)

3.                     Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – undersøgelsens forløb – anvendelse af de tilgængelige oplysninger i tilfælde af en virksomheds afvisning af at samarbejde – betingelser – nægtelse af adgang til nødvendige oplysninger – betingelse ikke opfyldt (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 18, stk. 1) (jf. præmis 61-70)

4.                     Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – undersøgelsens forløb – anvendelse af de tilgængelige oplysninger i tilfælde af en virksomheds afvisning af at samarbejde – betingelser – urigtige eller vildledende oplysninger – betingelse ikke opfyldt (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 18, stk. 1) (jf. præmis 71-76)

5.                     Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – fastsættelse af antidumpingtold – individuel behandling af eksportvirksomheder uden markedsøkonomi – afvisning af at pålægge en individuel antidumpingtold – risiko for omgåelse – betingelse ikke opfyldt (Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 9, stk. 5) (jf. præmis 83-89)

Angående

Påstand om annullation af Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 af 29. maj 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 153, s. 17).

Konklusion

1)

Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 af 29. maj 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 annulleres for så vidt angår Giant (China) Co. Ltd.

2)

Rådet for Den Europæiske Union betaler de af Giant (China) afholdte omkostninger og bærer sine egne omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen og European Bicycle Manufacturers Association (EBMA) bærer deres egne omkostninger.