Language of document : ECLI:EU:T:2015:997





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 17. december 2015 – Italien mod Kommissionen

(Sag T-295/13)

»Reglerne om sprog – berigtigelser til meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af fuldmægtige – nye procedurer for udvælgelsesprøver – valg af andet sprog blandt tre sprog – forordning nr. 1 – vedtægtens artikel 1d, stk. 1, artikel 27 og artikel 28, litra f) – princippet om forbud mod forskelsbehandling – proportionalitet«

1.                     Annullationssøgsmål – søgsmål anlagt til prøvelse af en retsakt, der bekræfter en tidligere retsakt, der ikke er anfægtet rettidigt – afvisning – begrebet bekræftende retsakt – berigtigelse af en meddelelse om udvælgelsesprøve, der har til virkning at indføre en ny normativ ramme – udelukket (art. 263 TEUF) (jf. præmis 76-78)

2.                     Den Europæiske Union – reglerne om sprog – forordning nr. 1 – anvendelsesområde – forholdet mellem institutionerne og deres ansatte – omfattet i mangel af særlige lovbestemmelser (Rådets forordning nr. 1) (jf. præmis 96)

3.                     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afviklingen af en almindelig udvælgelsesprøve – kommunikationssproget mellem Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) og ansøgerne – begrænsning – ikke tilladt (tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 1, stk. 2; Rådets forordning nr. 1, art. 2) (jf. præmis 100-103)

4.                     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afholdelse – adgangsbetingelser og nærmere bestemmelser – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – grænser – overholdelse af den sprogordning, der er fastsat i forordning nr. 1 (tjenestemandsvedtægten, art. 2; Rådets forordning nr. 1, art. 2) (jf. præmis 108-110 og 158)

5.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – sondring i forhold til åbenbart urigtigt skøn (art. 263, stk. 2, TEUF og art. 296 TEUF) (jf. præmis 122)

6.                     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afviklingen af en almindelig udvælgelsesprøve – sprog med henblik på deltagelse i prøverne – begrænsning af valget af det andet sprog – forskelsbehandling på grund af sprog – begrundelse vedrørende nødvendigheden af at vælge et begrænset antal sprog som interne kommunikationssprog – ikke tilladt [tjenestemandsvedtægten, art. 1d, og art. 28, litra f), og bilag III, art. 1, stk. 1, litra f); Rådets forordning nr. 1, art. 1] (jf. præmis 127, 128, 133, 134, 144, 158, 176 og 187)

7.                     Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afviklingen af en almindelig udvælgelsesprøve – sprog med henblik på deltagelse i prøverne – ligebehandling – domstolsprøvelse – rækkevidde [tjenestemandsvedtægten, art. 1d, og art. 28, litra f), og bilag III, art. 1, stk. 1, litra f); Rådets forordning nr. 1, art. 1) (jf. præmis 146 og 147)

8.                     Tjenestemandssager – dom om annullation – retsvirkninger – annullation af meddelelserne om almindelige udvælgelsesprøver – de valgte ansøgeres berettigede forventning – ingen tvivl om resultaterne af udvælgelsesprøverne (art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91) (jf. præmis 191)

Sagens genstand

Påstand om annullation af berigtigelsen til meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10, med henblik på oprettelsen af en ansættelsesreserve af fuldmægtige inden for områderne europæisk offentlig administration, jura, økonomi, revision og informations- og kommunikationsteknologi (EUT 2013 C 82 A, s. 1), samt af berigtigelsen til meddelelserne om de almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AD/178/10 og EPSO/AD/179/10, med henblik på oprettelsen af ansættelsesreserver af fuldmægtige henholdsvis inden for områderne bibliotekskundskab, informationsvidenskab og audiovisuel teknologi (EUT 2013 C 82 A, s. 6).

Konklusion

1)

Berigtigelsen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 21. marts 2013, til meddelelsen om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10, med henblik på oprettelsen af en ansættelsesreserve af fuldmægtige inden for områderne europæisk offentlig administration, jura, økonomi, revision og informations- og kommunikationsteknologi, og berigtigelsen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 21. marts 2013, til meddelelserne om de almindelige udvælgelsesprøver EPSO/AD/178/10 og EPSO/AD/179/10, med henblik på oprettelsen af ansættelsesreserver af fuldmægtige inden for henholdsvis bibliotekskundskab, informationsvidenskab og audiovisuel teknologi, således som deres art og indhold er blevet fastlagt i denne doms præmis 68-70, annulleres.

2)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Den Italienske Republik.

3)

Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringen.