Language of document :

Rettens dom af 17. april 2024 – Föreningen Svenskt Landskapsskydd mod Kommissionen

(Sag T-346/22) 1

(Miljø – Sveriges integrerede energi- og klimaplan omfattende perioden 2021-2030 – anmodning om intern prøvelse – artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1367/2006 – afslag på anmodningen – annullationssøgsmål – urigtigt skøn – passivitetssøgsmål – manglende opfordring til at handle – afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Föreningen Svenskt Landskapsskydd (Koler, Sverige) (ved barrister G. Byrne)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. De Meester og G. Gattinara, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved O. Denkov og J. Etienne, som befuldmægtigede) og Rådet for den Europæiske Union (ved L. Vétillard og J. Himmanen, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål dels på grundlag af artikel 263 TEUF nedlagt principal påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse, der blev fremsendt ved skrivelse af 1. april 2022, og hvorved der blev meddelt afslag på den anmodning om intern prøvelse, som sagsøgeren indgav den 15. december 2021, dels på grundlag af artikel 265 TEUF nedlagt subsidiær påstand om, at det fastslås, at Kommissionen ulovligt har undladt at handle i overensstemmelse med genstanden for sagsøgerens anmodning af 13. december 2021 angående Kongeriget Sveriges integrerede nationale energi- og klimaplan omfattende perioden 2021-2030.

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes.

Föreningen Svenskt Landskapsskydd bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)    Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 311 af 16.8.2022.