Appel iværksat den 28. august 2013 af CC til prøvelse af Personalerettens dom af 11. juli 2013 i sag F-9/12, CC mod Parlamentet

(Sag T-457/13 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: CC (Bridel, Luxembourg) (ved advokat G. Maximini)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellantens påstande

Dom afsagt af Personaleretten den 11. juli 2013 i sag F-9/12 (CC mod Europa-Parlamentet) ophæves.

Følgelig gives der appellanten medhold i hans påstand om erstatning for det tab, der er lidt som følge af de skadelige handlinger.

Det træffes afgørelse i overensstemmelse med de af sagsøgeren i første instans nedlagte påstande.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført otte anbringender.

Det første anbringende er, at Personaleretten fejlagtigt undlod at foranstalte den nødvendige bevisoptagelse og derved anlagde et åbenbart urigtigt skøn hvad angår appellantens fortabelse af muligheden for at blive ansat i Parlamentet i juni 2005.

Det andet anbringende er, at der er begået en retlig fejl og er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, subsidiært foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet Personaleretten fastslog, at Rådet var blevet orienteret om eksistensen af listen over egnede ansøgere, hvorpå appellanten var opført.

Det tredje anbringende er, at der er begået en retlig fejl, er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, er foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, foreligger manglende begrundelse og ikke er sket besvarelse af et anbringende, idet Personaleretten ikke besvarede appellantens anbringender vedrørende det forhold, at Parlamentet hindrede, at han blev ansat af Unionens institutioner og organer, vedrørende manglende oplysninger for så vidt angår eksistensen af egnethedslisten og vedrørende den omstændighed, at EPSO havde modtaget tilladelse til at opføre appellanten i sin database og til at videregive denne oplysning.

Det fjerde anbringende er, at der er begået en retlig fejl og er foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet Personaleretten i) med urette fandt, at Parlamentet ikke var retligt forpligtet til at udsende egnethedslisten til alle Unionens institutioner og organer, ii) ikke drog konsekvenserne af tilsidesættelsen af ligebehandlingsprincippet, af princippet om god forvaltningsskik og af retssikkerhedsprincippet og iii) undlod at undersøge dukumenter.

Det femte anbringende er, at der er foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og er anlagt et åbenbart urigtigt skøn vedrørende oplysningen om forlængelse af egnethedslisten, idet Personaleretten konkluderede, at Rådet og de øvrige institutioner og organer i Unionen havde kendskab til forlængelsen af egnethedslisten mellem juni og august 2007.

Det sjette anbringende er, at der er begået en retlig fejl, er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, er foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og en undladelse af at undersøge disse, idet Personaleretten konkluderede, at egnethedslistens forlængede gyldighedsperiode i forhold til de øvrige beståede ansøgere ikke indebar en forskelsbehandling i forhold til appellanten.

Det syvende anbringende er, at der er begået en retlig fejl og anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet Personaleretten ikke drog de konklusioner, som var påkrævede efter Parlamentets destruktion af de dokumenter, som vedrørte appellantens situation.

Det ottende anbringende er, at der er begået en retlig fejl, er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, subsidiært foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, foreligger undladelse af at foranstalte bevisoptagelse og foreligger manglende begrundelse, idet Personaleretten ikke tog hensyn til appellantens faktiske situation og Parlamentets ansvarspådragende holdning i forbindelse med analysen af, om der forelå fortabelse af muligheden for at blive ansat og ved bedømmelsen af det lidte tab.