Language of document :

Sag anlagt den 4. april 2011 - ZZ mod Parlamentet

(Sag F-35/11)

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat J. Rybánsky)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om kun at tildele sagsøgeren halvdelen af de bosættelsespenge, han normalt ville være berettiget til.

Sagsøgerens påstande

Annullation af Europa-Parlamentets (Enheden for Individuelle Rettigheder) afgørelse af 28. maj 2010 om tildeling af bosættelsespenge til sagsøgeren for så vidt angår den del, som fastsætter bosættelsespengene til kun en måneds grundløn og ikke tildeler bosættelsespenge svarende til to måneders grundløn.

Annullation af den af Europa-Parlamentets generalsekretær trufne afgørelse af 6. januar 2011 om afslag på den klage, som sagsøgeren indgav i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

____________