Sag T-507/13

SolarWorld AG m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – dumping – import af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Kina – godtagelse af et tilsagn, der afgives i forbindelse med antidumpingproceduren – erhvervsgren i Fællesskabet – ikke umiddelbart berørt – afvisning«

Sammendrag – Rettens kendelse (Femte Afdeling) af 14. januar 2015

1.      Retslig procedure – antagelse til realitetsbehandling – bedømmelse på grundlag af situationen på tidspunktet for stævningens indlevering – ny omstændighed – tilpasning af de oprindelige påstande og søgsmålsgrunde – mulighed betinget af, at den oprindelige begæring kunne antages til realitetsbehandling

(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – betingelser, der har en kumulativ karakter

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – afgørelse fra Kommissionen om godtagelse af et tilsagn, der afgives i forbindelse med antidumpingproceduren – EU-producenters søgsmål – ikke umiddelbart berørt – afvisning

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 8, stk. 1 og 6; Kommissionens afgørelse 2013/423)

4.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – antidumpingprocedure – ret til aktindsigt i procedurens ikke-fortrolige dokumenter – pligt for de parter, der afgiver et pristilsagn, til at fremlægge den ikke-fortrolige version af tilsagnet – meddelelse efter afgørelsen om godtagelse af tilsagnet – lovlig – tilsidesættelse af de processuelle rettigheder for de parter, der er berørt af undersøgelsen – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 1225/2009, art. 8, stk. 4)

5.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet en regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – enhver retsakt, der finder anvendelse generelt, bortset fra lovgivningsmæssige retsakter – afgørelse fra Kommissionen om godtagelse af et tilsagn afgivet af en eksportør i forbindelse med en antidumpingprocedure – ikke omfattet

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 1225/2009; Kommissionens afgørelse 2013/423)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 33 og 65)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 35 og 36)

3.      I en sag, der anlægges af fysiske eller juridiske personer vedrørende det andet og det tredje tilfælde, der er omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, kræver betingelsen om at være individuelt berørt af den retsakt, som påstås annulleret, at to kumulative kriterier er opfyldt, nemlig for det første, at den retsakt, som sagsøgerne ønsker annulleret, umiddelbart skal have indvirkning på den pågældendes retsstilling, og for det andet, at denne retsakt ikke må overlade et skøn til adressaterne, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk og udelukkende i medfør af EU-reglerne uden anvendelse af andre mellemkommende regler. Disse betingelser kan ikke drages i tvivl af borgernes ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.

En afgørelse fra Kommissionen, der vedtages i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, om godtagelse af et tilsagn, der afgives af en eksportør af varer, der er genstand for antidumping i henhold til Kommissionens og Rådets forordninger, som indfører henholdsvis en midlertidig og en endelig antidumpingtold, har ikke retsvirkninger, der kan indvirke umiddelbart på situationen for EU’s producenter. Det følger nemlig af ordningen i henhold til forordning nr. 1225/2009, at det ikke er som følge af vedtagelsen af afgørelsen om godtagelse af tilsagn, at den import, der er omfattet af disse tilsagn, er fritaget for antidumpingtold. Fritagelsen følger imidlertid af de bestemmelser, der vedtages af enten Kommissionen i den ændrede midlertidige antidumpingforordning eller af Rådet i den endelige antidumpingforordning til gennemførelse af de omhandlede tilsagn.

Selv om det er korrekt, at artikel 8, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1225/2009 bestemmer, at når Kommissionen godtager et sådant tilsagn, og så længe de pågældende tilsagn gælder, finder en indført midlertidig told ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de selskaber, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn, stiller den pågældende bestemmelse for den periode, et tilsagn gælder, imidlertid krav om, at der sker fritagelse for den antidumpingtold, der er vedtaget af enten Kommissionen i den forordning, der indfører den midlertidige antidumpingtold, eller af Rådet i den forordning, der indfører den endelige antidumpingtold.

(jf. præmis 40, 48, 51, 52 og 54)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 56)

5.      En afgørelse om godtagelse af et tilsagn, der afgives af en eksportør af varer, der er genstand for midlertidig antidumpingtold, udgør ikke en regelfastsættende retsakt i henhold til det tredje tilfælde, der er omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF. For så vidt som begrebet regelfastsættende retsakt skal forstås således, at det omfatter enhver retsakt, der finder anvendelse generelt, bortset fra lovgivningsmæssige retsakter, er den pågældende afgørelse, selv om den ikke udgør en lovgivningsmæssig retsakt, nemlig ikke en almengyldig retsakt, for så vidt som den ikke finder anvendelse på objektivt afgrænsede situationer og ikke har retsvirkninger over for generelt og abstrakt afgrænsede personkredse.

(jf. præmis 64)