Sag C-59/08

Copad SA

mod

Christian Dior couture SA m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour de cassation (Frankrig))

»Direktiv 89/104/EØF – varemærkeret – konsumption af varemærkeindehaverens rettigheder – licensaftale – salg af varer, der er forsynet med varemærket, under overtrædelse af en bestemmelse i licensaftalen – manglende samtykke fra varemærkeindehaveren – salg til sælgere af udsalgsvarer – skade for varemærkets omdømme«

Sammendrag af dom

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – licens – varemærkeindehaveren kan påberåbe sig de rettigheder, der er knyttet til varemærket, over for en licenstager, der overtræder en bestemmelse i licensaftalen, der forbyder salg af prestigebetonede varer til sælgere af udsalgsvarer – betingelser

(Rådets direktiv 89/104, art. 8, stk. 2)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – en licenstagers markedsføring af varer under overtrædelse af en bestemmelse i licensaftalen – indehaverens manglende samtykke – betingelse

(Rådets direktiv 89/104, art. 7, stk. 1, og art. 8, stk. 2)

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – varemærker – direktiv 89/104 – en licenstagers markedsføring af prestigebetonede varer, der er sket i strid med en bestemmelse i licensaftalen, men må anses for at have fundet sted med varemærkeindehaverens samtykke – indsigelse rejst af indehaveren

(Rådets direktiv 89/104, art. 7, stk. 2)

1.        Artikel 8, stk. 2, i første direktiv 89/104 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at varemærkeindehaveren kan påberåbe sig de rettigheder, der er knyttet til varemærket, over for en licenstager, der overtræder en bestemmelse i licensaftalen, der forbyder salg af varer til sælgere af udsalgsvarer på grund af varemærkets prestigebetonede karakter, forudsat at det godtgøres, at denne tilsidesættelse som følge af den omhandlede sags konkrete omstændigheder forringer den fremtoning og det prestigebetonede image, der giver disse varer en luksuriøs udstråling.

Kvaliteten af prestigebetonede varer er ikke udelukkende et resultat af deres materielle egenskaber, men ligeledes af deres fremtoning og af det prestigebetonede image, der forsyner dem med en luksuriøs udstråling.

Den luksusoplevelse, der hidrører fra prestigebetonede varer, som er produkter af højeste kvalitet, er nemlig helt afgørende for, at forbrugerne adskiller dem fra andre lignende varer.

En forringelse af denne luksusoplevelse kan derfor være til skade for selve disse varers kvalitet.

Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om licenstagerens overtrædelse af en bestemmelse, der forbyder salg af prestigebetonede varer til sælgere af udsalgsvarer, henset til konkrete omstændigheder ved den tvist, den har fået forelagt, forringer den luksuriøse udstråling af de prestigebetonede varer og således er til skade for disses kvalitet.

Herved skal der bl.a. dels tages hensyn til arten af de prestigebetonede varer, der er forsynet med varemærket, omfanget samt den systematiske eller sporadiske karakter af licenstagerens salg af disse varer til sælgere af udsalgsvarer, der ikke indgår i det selektive distributionssystem, dels arten af de varer, der sædvanligvis markedsføres af disse sælgere, samt de salgsformer, der er almindelige inden for deres område.

(jf. præmis 24-26, 31, 32 og 37 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 7, stk. 1, i direktiv 89/104 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at licenstagerens markedsføring af varer, der er forsynet med varemærket, under tilsidesættelse af en bestemmelse i licensaftalen finder sted uden varemærkeindehaverens samtykke, når det er godtgjort, at denne bestemmelse svarer til en af dem, der er fastsat i direktivets artikel 8, stk. 2.

En licenstagers markedsføring af varer, som er forsynet med varemærket, skal principielt anses for at være foretaget med varemærkeindehaverens samtykke som omhandlet i direktivets artikel 7, stk. 1.

Selv om det følger heraf, at varemærkeindehaveren under sådanne omstændigheder ikke kan påberåbe sig en misligholdelse af aftalen med henblik på at gøre de rettigheder, der er knyttet til varemærket, gældende over for licenstageren, forholder det sig ikke desto mindre således, at licensaftalen ikke er ensbetydende med, at varemærkeindehaveren har givet et absolut og ubetinget samtykke til licenstagerens markedsføring af varer, der er forsynet med dette mærke.

Varemærkeindehaveren har nemlig i henhold til direktivets artikel 8, stk. 2, udtrykkeligt adgang til at gøre de rettigheder, som varemærket giver ham, gældende over for en licenstager, der overtræder visse bestemmelser i licensaftalen.

(jf. præmis 46-48 og 51 samt domskonkl. 2)

3.        Når en licenstager sælger varer til en sælger af udsalgsvarer under tilsidesættelse af en bestemmelse i licensaftalen, skal der foretages en afvejning af dels den legitime interesse, som indehaveren af det varemærke, der er genstand for licensaftalen, har i at blive beskyttet mod en sælger af udsalgsvarer, der ikke indgår i det selektive distributionsnetværk, og som anvender varemærket i kommercielt øjemed på en måde, som kan krænke dettes omdømme, og på den anden side sælgeren af udsalgsvarers interesse i at kunne videresælge de pågældende varer under anvendelse af de fremgangsmåder, der er sædvanlige i hans branche.

Når den nationale ret er af den opfattelse, at en licenstagers salg til en tredjemand ikke kan anfægte kvaliteten af de prestigebetonede varer, der er forsynet med varemærket, med den virkning, at markedsføringen af disse skal anses for at være foretaget med varemærkeindehaverens samtykke, tilkommer det således retten, henset til de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag, at vurdere, om tredjemandens fortsatte markedsføring af de prestigebetonede varer, der er forsynet med varemærket, under anvendelse af de fremgangsmåder, der er sædvanlige inden for denne branche, nedsætter dette varemærkes renommé.

Herved skal der bl.a. tages hensyn til kundesegmentet for videresalget samt de specifikke vilkår for markedsføring af prestigebetonede varer.

Når licenstagerens markedsføring af prestigebetonede varer under overtrædelse af en bestemmelse i en licensaftale dog skal anses for at være foretaget med varemærkeindehaverens samtykke, kan denne sidstnævnte således kun påberåbe sig en sådan bestemmelse med henblik på at modsætte sig et fortsat salg af varerne på grundlag af artikel 7, stk. 2, i første direktiv 89/104 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker i tilfælde, hvor det, henset til sagens konkrete omstændigheder, er godtgjort, at et sådant fortsat salg nedsætter varemærkets renommé.

(jf. præmis 56-59 og domskonkl. 3)