Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 5. september 2005 - Henders De Soeten mod Rådet.

(Sag T-336/05)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Henders De Soeten (Haag, Nederlandene) [ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal]

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af Rådets afslag på sagsøgerens ansøgning om tildeling af førtidspension uden nedsættelse af hendes pensionsrettigheder.

Rådet for Den europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er forhenværende tjenestemand ved Rådet og har været pensioneret siden den 1. juli 2004. Hun indgav en ansøgning om at blive omfattet af foranstaltningen i artikel 9, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII, hvorefter ansættelsesmyndigheden i tjenestens interesse og på grundlag af objektive og konkrete kriterier og gennemsigtige procedurer efter almindelige gennemførelsesbestemmelser kan beslutte ikke at anvende den nedsættelse af pensionen, der er fastsat i samme artikels stk. 1, litra b), på tjenestemænd, der udtræder af tjenesten inden det 63. år.

Sagsøgeren har med søgsmålet anfægtet afslaget på at blive omfattet af foranstaltningen. Hun har anført, at en af de ansøgere, som blev omfattet af nævnte foranstaltning, var ansat i den samme tjenestegren som hende. Hun er følgelig af den opfattelse, at de tjenstlige behov var de samme i de to tilfælde, og har anført, at der er sket tilsidesættelse af førnævnte artikel og af de af Rådet vedtagne almindelige gennemførelsesbestemmelser, idet hendes anciennitet er højere og hendes fortjenester bedre end den anden ansøgers.

Sagsøgeren har desuden anført, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som Rådet har antaget, at bedømmelsen af kriteriet om de tjenstlige behov indebar en hensyntagen til tjenestemændenes individuelle egenskaber.

____________