Language of document :

Sag anlagt den 17. oktober 2005 - Valero Jordana mod Kommissionen

(Sag T-394/05)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gregorio Valero Jordana (Bruxelles, Belgien) [ved: avocats M. Merola og I. van Schendel]

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullation af:

a)    den af generaldirektøren for Juridisk Tjeneste trufne afgørelse om ikke i forfremmelsesåret 2004 at tildele sagsøgeren prioritetspoints efter artikel 5, stk 2, litra a), i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45, således som det fremgår af databasen Sysper 2, en afgørelse, som blev stadfæstet ved ansættelsesmyndighedens afgørelse af 16. november 2004 om afslag på den klage, sagsøgeren indgav den 4. oktober 2004.

b)    tildelingen af de appelpoints i forfremmelsesåret 2004, som blev tildelt af andre årsager end efter en bedømmelse af fortjenesterne i perioden, af prioritetspointene for arbejde i institutionens interesse og af overgangsprioritetspointene.

c)    for så vidt angår de i punkt b) anførte points, den på grundlag af fortjenester udfærdigede liste over tjenestemænd i lønklasse A5 i forfremmelsesåret 2004, som blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 114-2004 af 20. september 2004 og nr. 119-2004 af 27. september 2004, og listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2004, som blev offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 130-2004 af 30. november 2004, samt af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på de nævnte lister.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren påberåbt sig anbringender, der svarer til de i sag T-385/04 1 anførte.

____________

1 - EUT C 284 af 20.11.2004, s. 27.