Language of document :

Sag anlagt den 27. juni 2011 - Italien mod Kommissionen

(Sag T-358/11)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Marchini)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Følgende retsakter annulleres: Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse K (2011) 2517 af 15. april 2011 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som Italien har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen Offentlig oplagring - sukker for regnskabsåret 2006 (korrektion af fast sats på 10% svarende til 171 418,00 EUR), 2007 (korrektion af fast sats på 10% svarende til 182 006,00 EUR), 2008 (korrektion af fast sats på 10% svarende til 111 062,00 EUR), 2009 (korrektion af fast sats på 10% svarende til 34 547,00 EUR) på grund af en "35% stigning i lageromkostninger"), regnskabsåret 2006 (korrektion af fast sats på 5% svarende til 781 044,00 EUR) på grund af "sene lagerkontroller" som angivet i bilaget til artikel 1 i samme afgørelse, idet de ikke er i overensstemmelse med EU-retten; skrivelse fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af landdistrikter (direktorat J. Revision af landbrugsudgifter nr. ARES (2011) 2287 af 3.1.2011, og punkt 2 i bilaget hertil, som redegør for baggrunden for den endelige stillingtagen efter redegørelsen fra forligsorganet i sag 10/IT/435, hvilke udgør et sine qua non for afgørelse K(2011) 2517; skrivelse fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af landdistrikter (direktorat J.Revision af landbrugsudgifter nr. ARES (2010) 57525 af 3.3.2010 og bilaget hertil, som angiver årsagerne til udelukkelsen fra EU-finansiering, hvilke udgør et sine qua non for afgørelsen.

Som et led i hovedpåstanden: Det fastslås, at forordning (EF) nr. 915/2006 er ugyldig.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende.

Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af væsentlige formkrav (artikel 269 TEU, tidligere artikel 253 EF), idet Kommissionen ikke har foretaget en indledende undersøgelse med hensyn til den finansielle korrektion af udgifterne, som er angivet som en "35% stigning i lageromkostninger for regnskabsårene 2006, 2007, 2008, 2009".

Ifølge den italienske regering har Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad undersøgt beviserne fremlagt af AGEA (det organ, som i Italien varetager betalingerne til landbruget) som viser, at der var blevet gennemført en markedsundersøgelse, og at årsagerne til prisstigningerne på leje af siloer var kendte, idet prisstigningerne skyldtes den svære situation, som markedet for leje af oplagringsfaciliteter til sukker siden 2005 havde befundet sig i.

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af væsentlige formkrav (artikel 269 TEU, tidligere artikel 253 EF), idet Kommissionen ikke har givet en begrundelse for den finansielle korrektion af de udgifter, som er angivet som "35% stigning i lageromkostninger for regnskabsårene 2006, 2007, 2008, 2009".

Kommissionen har ikke forklaret, hvorfor erklæringerne fra embedsmændene fra AGEA eller tariffen hos en af de største oplagringsvirksomheder ikke blev anset for behørigt dokumentbevis, som godtgør, at der er blevet fremsat en generel anmodning fra sukkervirksomhederne om en prisstigning på op til 50 %.

Tredje anbringende vedrørende en tilsidesættelse og ukorrekt fortolkning af artikel 8 i forordning (EF) nr. 884/2006 og bilag I hertil og af artikel 4 i forordning (EF) nr. 2148/1996 som ændret ved bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 915/2006 og en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, af princippet om, at love ikke må have tilbagevirkende kraft, og af princippet om beskyttelse af berettigede forventninger med hensyn til den finansielle korrektion af den faste sats med 5% for regnskabsåret 2006 på grund af "sene lagerkontroller".

Den italienske regering har anført, at Kommissionen har tilsidesat overgangsbestemmelserne i punkt A/II/5 i bilag I til forordning nr. 884/2006. Eftersom AGEA allerede havde udført disse aktiviteter i forbindelse med en intern kontrol på grundlag af national ret og havde fremsendt Kommissionens tjenestegrene bevis herfor ved en overdragelse til Kommissionen af samtlige registre for af- og pålæsning og referater i forbindelse med kontrolbesøget i maj 2007, burde overgangsbestemmelserne have fundet anvendelse, og den italienske stat herved ikke straffes, idet denne - på grund af ægte organisatoriske vanskeligheder med hensyn til koordineringen med Agecontrol - kunne anses for berettiget til kun at udlevere statusdokumentet i februar 2007. Den italienske regering har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, af princippet om, at love ikke må have tilbagevirkende kraft, af princippet om beskyttelse af berettigede forventninger og af proportionalitetsprincippet, idet det ikke er foreneligt med disse principper med det samme at anvende en forpligtelse til at gennemføre beholdningsopgørelser for transaktioner, som var blevet gennemført lang tid før disse forordninger trådte i kraft den 23. og 24. juni 2006 (navnlig bilaget til forordning nr. 915/2006), og kort tid før regnskabet skulle afsluttes (den 30.9.2006).

Fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af væsentlige formkrav (artikel 269 TEU, tidligere artikel 253 EF) i form af en manglende begrundelse for den finansielle korrektion af den faste sats med 5% for regnskabsåret 2006 på grund af "sene lagerkontroller".

Ifølge den italienske regering har Kommissionen ikke givet en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor den ikke har fulgt henstillingen fra forligsorganet, hvori det blev foreslået, at den nye regel fastsat i forordning (EF) nr. 915/2006 om fristen for beholdningsopgørelser kun skulle anvendes på sukkerbevægelser med virkning fra denne forordnings ikrafttræden og ikke med tilbagevirkende kraft på hele regnskabsåret 2006, med det resultat, at den anvendte finansielle korrektion ville være blevet tilsvarende reduceret (med ca. otte måneder).

Femte anbringende, hvorefter forordning (EF) nr. 915/2006 er ugyldig

Den italienske regering har gjort gældende, at forordningen er ugyldig for så vidt som den opstiller en forpligtelse til at foretage beholdningsopgørelser over de resterende beholdninger for regnskabsåret 2004/2005 (30.9.2005), de oprindelige beholdninger for regnskabsåret 2005/2006 (1.10.2005) og de resterende beholdninger for regnskabsåret 2005/2006 (30.9.2006) i løbet af regnskabsåret 2006 kun ca. tre måneder før den nye frist for udarbejdelse af beholdningsopgørelser. Ifølge sagsøgeren er det i strid med almindelige fællesskabsretlige principper ved hjælp af en forordning at opstille krav om handlinger, som vedrører omstændigheder, som allerede har fundet sted og som er afsluttet og som en følge heraf sanktionere undladelsen af at foretage disse handlinger ved hjælp af en procedure for finansiel korrektion.

Sjette anbringende om en tilsidesættelse af væsentlige formkrav på grund af en manglende begrundelse og manglende beviser (artikel 269 TEU, tidligere artikel 253 EF).

Ifølge den italienske regering har Kommissionen fordrejet de faktiske omstændigheder for så vidt som den anvender en finansiel korrektion på grundlag af DG AGRI's fejlagtige antagelse om, at der ikke havde været nogen kontrol fra AGEA's side af, hvor meget sukker, der kom ind og ud, og at "ca. 127 000 tons sukker blev fjernet (uden at der skete en officiel kontrol af vægten"). Den italienske regering har endvidere gjort gældende, at der ikke er blevet fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at "der ikke er blevet gennemført årlige kontroller af beholdningerne ... ved oplagringen" eller for at "ca. 127 000 tons sukker er blevet fjernet (uden officiel kontrol og vejning) mellem den 30. september 2006 (den dag, hvor der skulle gennemføres en beholdningsopgørelse) og februar 2007". Henset til det dokumentbevis, som AGEA har fremlagt, dvs. regnskabsopgørelserne - der er blevet overdraget til Kommissionens tjenestegrene - som viser omfanget af sukkerbevægelser og de resterende kvantiteter for hver enkelt forsendelse, kan Kommissionens tjenestegrene ikke gøre det modsatte gældende i mangel af bevis herfor.

Syvende anbringende vedrørende en tilsidesættelse af væsentlige formkrav på grund af en manglende begrundelse og manglende beviser (artikel 269 TEU, tidligere artikel 253 EF) hvad angår påstanden om, at Fonden risikerer at lide skade

Ifølge den italienske regering er afgørelsen behæftet med en begrundelsesmangel, idet den ikke har taget hensyn til den effektive virkning af de kontroller, som AGEA udfører af det sukker, som kommer ind på lageret og som forlader lageret og af deres månedlige beholdninger.

____________