Sag T-435/09

(offentliggørelse i uddrag)

GL2006 Europe Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Voldgiftsbestemmelse – kontrakter om finansiel bistand indgået inden for rammerne af femte og sjette rammeprogram om fællesskabsaktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling og inden for rammerne af eTEN-programmet – projekterne Highway, J WeB, Care Paths, Cocoon, Secure-Justice, Qualeg, Lensis, E-Pharm Up, Liric, Grace, Clinic og E2SP – opsigelse af kontrakter – tilbagebetaling af udbetalte beløb – debetnotaer – modkrav – repræsentation af sagsøgeren«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 16. september 2013

1.      Retslig procedure – sagsgenstanden bortfaldet – sagsøgeren forbliver tavs efter en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse vedrørende udpegelse af nye repræsentanter – ufornødent at træffe afgørelse – betydning for et modkrav

(Art. 225 EF; Rettens procesreglement, art. 113)

2.      Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – Rettens kompetence – rækkevidde og begrænsninger – kompetence til at træffe afgørelse vedrørende et modkrav – grundlag

(Art. 225 EF og 238 EF)

1.      Retten kan i overensstemmelse med procesreglementets artikel 113 af egen drift fastslå, at en sag er blevet uden genstand, og at det er ufornødent at træffe afgørelse, når sagsøgeren udviser tavshed efter en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse vedrørende udpegelse af nye repræsentanter.

Når den sagsøgte part imidlertid har nedlagt påstand om et modkrav, og den omstændighed, at det er ufornødent at træffe afgørelse om det af sagsøgeren anlagte søgsmål, ikke er af en sådan art, at sagsøgte får medhold, følger det imidlertid dels, at påstanden om modkrav bevarer sin genstand på trods af den omstændighed, at sagsøgerens søgsmål er uden genstand, og dels, at sagsøgte fortsat har en interesse i at få medhold i sit modkrav. Dette er tilfældet for så vidt angår et modkrav om, at sagsøgeren pålægges at tilbagebetale beløb, som er blevet udbetalt til denne.

(jf. præmis 33, 45 og 46)

2.      Ifølge artikel 238 EF har Unionens retsinstanser kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse, som indeholdes i en af Unionen eller i en på dens vegne indgået offentligretlig eller privatretlig aftale. Rettens kompetence til i henhold til en voldgiftsbestemmelse at pådømme en tvist vedrørende en kontrakt hviler på denne bestemmelse og på selve voldgiftsklausulen. Denne kompetence udgør en undtagelse fra de almindelige retsregler og skal derfor fortolkes snævert. Retten kan således dels kun tage stilling til en kontraktretlig tvist, såfremt parterne har samtykket i, at Retten kan udøve kompetence i denne henseende, dels alene påkende de påstande, der hviler på den kontrakt, der indeholder voldgiftsklausulen, eller som står i direkte forbindelse med de forpligtelser, der følger af denne kontrakt.

I øvrigt medfører kompetencen til at træffe afgørelse i en hovedsag i Fællesskabets retsmiddelsystem, at der er kompetence til at træffe afgørelse om ethvert modkrav, der er indgivet under samme procedure, og som udspringer fra den samme retsakt eller den samme faktiske omstændighed, som er genstand for stævningen. Denne kompetence er baseret på procesøkonomiske grunde og på den prioriterede stilling for den ret, ved hvilken sagen først er anlagt, betragtninger, som ligeledes er almindeligt anerkendt i medlemsstaternes retsplejesystemer.

(jf. præmis 37, 38 og 42)