Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesverwaltungsgericht Steiermark (Østrig) den 11. februar 2021 – WY
(Sag C-85/21)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landesverwaltungsgericht Steiermark
Parter i hovedsagen
Revisionsappellant: WY
Revisionsindstævnt myndighed: Steiermärkische Landesregierung
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 21 TEUF fortolkes således, at bestemmelsen i tilfælde af en i national ret hjemlet ex lege fortabelse af statsborgerskab og derpå følgende fortabelse af unionsborgerstatus skal indgå i proportionalitetsundersøgelsen i det enkelte tilfælde i henhold til principperne i Domstolens dom i sagen Tjebbes 1 m.fl. og kan udgøre en hindring for fortabelsen af statsborgerskabet, såfremt en statsborger har genvundet sit tidligere statsborgerskab ved en erklæring om generhvervelse, og den truende fortabelse af unionsborgerstatus har væsentlige konsekvenser for statsborgerens familie- og arbejdsliv?
____________
1 ECLI:EU:C:2019:189.