Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Duisburg (Tyskland) den 25. juli 2023 – XK mod Mercedes-Benz Group AG
(Sag C-478/23, Mercedes-Benz Group)
Processprog: tysk
Forelæggende ret:
Landgericht Duisburg (Tyskland)
Parter i hovedsagen:
Sagsøger: XK
Sagsøgt: Mercedes-Benz Group AG
Præjudicielle spørgsmål:
Kan enhver anordning i et køretøj, som registrerer temperatur, køretøjets hastighed, motorens omdrejningstal (rpm), det anvendte gear, vakuum i indsugningsmanifolden eller ethvert andet parameter med henblik på alt efter resultatet af denne registrering at ændre parametrene for forbrændingsprocessen i motoren, også reducere emissionsbegrænsningssystemets effektivitet som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007 1 og dermed udgøre en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007, hvis den ændring af parametrene for forbrændingsprocessen, der sker som følge af resultatet af anordningens registreringer, ganske vist på den ene side forhøjer emissionerne af et eller flere skadelige stoffer, f.eks. nitrogenoxider, men samtidig på den anden side reducerer emissionerne af et eller flere andre skadelige stoffer, f.eks. partikler, carbonhydrider, carbonmonoxid og/eller kuldioxid?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Under hvilke betingelser udgør anordningen i et sådant tilfælde en manipulationsanordning?
Kan en omskifter eller en styring i et køretøj, der som følge af sin ændring af parametrene for forbrændingsprocessen ganske vist på den ene side forhøjer emissionerne af et eller flere skadelige stoffer, f.eks. nitrogenoxider, men samtidig på den anden side reducerer emissionerne af et eller flere andre skadelige stoffer, f.eks. partikler, carbonhydrider, carbonmonoxid og/eller kuldioxid, være ulovlig i henhold til EU-retten af andre årsager end at udgøre tilstedeværelsen af en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007?
Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Under hvilke betingelser er dette tilfældet?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007 også lovlig i henhold til samme forordnings artikel 5, stk. 2, andet punktum, litra a), hvis den ganske vist ikke er nødvendig for at beskytte motoren mod beskadigelse eller havari, men dog for at sikre køretøjets driftssikkerhed?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er bestemmelser i national ret, som i en tvist med køretøjets fabrikant i fuldt omfang pålægger køberen af et køretøj at bevise, at der foreligger en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007, og desuden, at der ikke foreligger faktiske omstændigheder, som i henhold til artikel 5, stk. 2, andet punktum, litra a) begrunder, at en manipulationsanordning i den ovenfor anførte betydning, som skal fastslås, undtagelsesvist er lovlig, uden at modparten under bevisoptagelsen skal bidrage med oplysninger herom, i strid med de i dommen Mercedes Benz Group 1 nævnte artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv 2007/46/EF 2 , idet det følger af de sidstnævnte bestemmelser, at køberen af et motorkøretøj, der er udstyret med en ulovlig manipulationsordning, har krav på erstatning fra køretøjets fabrikant (jf. den nævnte doms præmis 91 og 93)?
Såfremt det sjette spørgsmål besvares bekræftende: Hvilken fordeling af bevisbyrden er der i henhold til EU-retten fastsat i tvisten mellem køberen af et køretøj og dettes fabrikant om et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte med hensyn til, om der foreligger en manipulationsordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007, og med hensyn til, om der foreligger faktiske omstændigheder, som indebærer, at manipulationsanordningen undtagelsesvis er lovlig i henhold til artikel 5, stk. 2, andet punktum, litra a), i forordning nr. 715/2007? Kan bevisbyrden lettes for de respektive parter og i givet fald på hvilken måde, eller påhviler der dem eventuelt forpligtelser og i givet fald hvilke? Hvis der påhviler dem forpligtelser: Hvilke følger har det da, hvis disse ikke opfyldes?
Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende: Er bestemmelser i national ret, som i en tvist med køretøjets fabrikant i fuldt omfang pålægger køberen af et køretøj at bevise, at der foreligger en omskifter eller styring, der ganske vist ikke kan kvalificeres som en manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning nr. 715/2007, men som er ulovlig af andre årsager, uden at modparten under bevisoptagelsen skal bidrage med oplysninger herom, i strid med de i dommen Mercedes Benz Group nævnte artikel 18, stk. 1, artikel 26, stk. 1, og artikel 46 i direktiv 2007/46/EF, idet det følger af de sidstnævnte bestemmelser, at køberen af et motorkøretøj, der er udstyret med en ulovlig omskifter eller styring, har krav på erstatning fra køretøjets fabrikant (jf. den nævnte doms præmis 91 og 93)?
Såfremt det ottende spørgsmål besvares bekræftende: Hvilken fordeling af bevisbyrden er der i henhold til EU-retten fastsat i tvisten mellem køberen af et køretøj og dettes fabrikant om et erstatningskrav fra førstnævnte mod sidstnævnte med hensyn til, om der foreligger en ulovlig omskifter eller styring som omtalt i det ottende spørgsmål? Kan bevisbyrden lettes for de respektive parter og i givet fald på hvilken måde, eller påhviler der dem eventuelt forpligtelser og i givet fald hvilke? Hvis der påhviler dem forpligtelser: Hvilke følger har det da, såfremt disse ikke opfyldes?
Har bestemmelserne i direktiv 2007/46, navnlig det nævnte direktivs artikel 18, stk. 1, og artikel 3, nr. 36), også til formål specifikt at beskytte den enkelte køber af et køretøj mod at erhverve et køretøj, der ikke opfylder EU-rettens krav, når den pågældende med viden om, at køretøjet ikke opfyldte EU-rettens krav, ikke ville have foretaget købet, fordi denne ikke havde villet erhverve dette køretøj?
Uafhængigt af besvarelsen af det foregående spørgsmål ønskes det oplyst, om det i henhold til EU-retten altid eller i hvert fald i visse tilfælde påhviler fabrikanten af et køretøj, som har tilsidesat bestemmelserne i direktiv 2007/46 eller de bestemmelser i national ret, der er vedtaget på grundlag heraf, navnlig fabrikantens tilsidesættelse af forbuddet mod at udstede en forkert typeattest, fuldstændigt at friholde køberen for konsekvenserne af erhvervelsen, der hviler på denne tilsidesættelse, af et køretøj, som ikke opfylder de EU-retlige krav, og følgelig, hvis køberen ønsker dette, at erstatte denne omkostningerne ved erhvervelsen af køretøjet – i givet fald mod levering og overdragelse af køretøjet og med fradrag af værdien af eventuelle andre fordele, som køberen måtte have opnået som følge af erhvervelsen af køretøjet? Såfremt det alene i visse tilfælde forholder sig som beskrevet: Hvornår er dette da tilfældet?
Såfremt det ellevte spørgsmål besvares benægtende eller alene i visse tilfælde skal besvares bekræftende: Er en begrænsning af køberens erstatningskrav for et køretøj, som ikke opfylder de EU-retlige krav til udstødningsemissioner og/eller emissionsbegrænsningssystemets beskaffenhed, til det beløb, som køberen, når henses til de risici, der er forbundet med den ulovlige manipulationsanordning, har betalt for meget for køretøjet, altid i overensstemmelse med de EU-retlige krav, når fabrikanten alene uagtsomt har udstedt en forkert typeattest for køretøjet, hvoraf det fremgår, at køretøjet på tidspunktet for dets fremstilling var i overensstemmelse med alle retsakter? Såfremt dette ikke altid er tilfældet: Hvornår er dette da ikke tilfældet?
Såfremt det tolvte spørgsmål besvares bekræftende: Er en begrænsning af køberens erstatningskrav for et køretøj, som ikke opfylder de EU-retlige krav til udstødningsemissioner og/eller emissionsbegrænsningssystemets beskaffenhed, til det beløb, som køberen, når henses til de risici, der er forbundet med den ulovlige manipulationsanordning, har betalt for meget for køretøjet, dog maksimalt et beløb på 15% af købsprisen, altid i overensstemmelse med de EU-retlige krav, når fabrikanten alene uagtsomt har udstedt en forkert typeattest for køretøjet, hvoraf det fremgår, at køretøjet på tidspunktet for dets fremstilling var i overensstemmelse med alle retsakter? Såfremt dette ikke altid er tilfældet: Hvornår er dette da ikke tilfældet?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20.6.2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), [og] om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1).
1 Dom af 21.3.2023, C-100/21, EU:C:2023:229.
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5.9.2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«) (EUT 2007, L 263, s. 1).