Sag anlagt den 3. marts 2010 - Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-118/10)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, L. Flynn, K. Walkerová og A. Stobiecka-Kuik, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Rådets afgørelse 2009/991/EU af 16. december 2009 om Republikken Letlands myndigheders ydelse af statsstøtte til køb af landbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013
1 annulleres.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ved at vedtage den anfægtede afgørelse har Rådet ophævet Kommissionens beslutning, som følger af forslaget om passende foranstaltninger i punkt 196 i rammebestemmelserne for landbrug fra 2007 og af Letlands ubetingede tilslutning til forslaget, hvorefter Letland er forpligtet til at bringe en eksisterende støtteordning til køb af landbrugsjord til ophør senest den 31. december 2009. Under påberåbelse af, at der foreligger særlige omstændigheder, har Rådet faktisk givet tilladelse til, at Letland opretholder denne ordning, indtil rammebestemmelserne for landbrug fra 2007 udløber den 31. december 2013. De af Rådet fremførte omstændigheder som begrundelse for afgørelsen er af indlysende grunde ikke usædvanlige omstændigheder af en sådan karakter, at de kan begrunde den trufne afgørelse, og tager ikke hensyn til Kommissionens beslutning med hensyn til denne ordning. Til støtte for påstanden om annullation har Kommissionen fremført fire anbringender:
a) For det første finder Kommissionen, at Rådet ikke havde kompetence til at handle i medfør af artikel 108, stk. 2, tredje afsnit, TEUF, fordi den støtte, som Rådet godkendte, var en eksisterende støtte, som Letland havde forpligtet sig til at afskaffe ved udgangen af 2009, da Letland godkendte de passende foranstaltninger, som Kommissionen havde foreslået det.
b) For det andet har Rådet begået magtfordrejning, idet Rådet tilsigtede at ophæve konklusionen om, at støtteforanstaltningerne, som Letland frit kunne opretholde indtil udgangen af 2009, men ikke derefter, kunne opretholdes indtil 2013.
c) Dernæst gør Kommissionen i sit tredje anbringende gældende, at den anfægtede afgørelse er vedtaget i strid med princippet om loyalt samarbejde, som gælder for medlemsstater og også imellem institutionerne. Rådet har med sin afgørelse fritaget Letland fra dets samarbejdsforpligtelse med Kommissionen i forbindelse med de passende foranstaltninger, som denne medlemsstat har godkendt, vedrørende eksisterende støtte til køb af landbrugsjord inden for rammerne af samarbejdet i henhold til artikel 108, stk. 1, TEUF.
d) Med sit sidste anbringende gør Kommissionen gældende, at Rådet har anlagt et åbenbart fejlskøn, for så vidt som Rådet fandt, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde den godkendte foranstaltnings vedtagelse.
____________1 - EUT L 339 af 22.12.2009, s. 34.