Language of document :

Rettens kendelse af 13. september 2017 – Luxembourg mod Kommissionen

(Sag T-109/10) 1

(Annullationssøgsmål – EFRU – nedsættelse af finansielt tilskud – Interreg II /C-programmet »oversvømmelser Rhinen-Meuse« – manglende overholdelse af fristen for vedtagelse af en afgørelse – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – åbenbart, at sagen skal tages til følge)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Storhertugdømmet Luxembourg (først ved C. Schiltz, derefter ved P. Frantzen, dernæst ved L. Delvaux og D. Holderer og endelig ved D. Holderer, som befuldmægtigede, bistået af advokat P. Kinsch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og A. Steiblytė, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Belgien (først ved M. Jacobs og T. Materne, derefter ved M. Jacobs og endelig ved M. Jacobs og J.-C. Halleux, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (først ved G. de Bergues og B. Messmer, derefter ved G. de Bergues og endelig ved J. Bousin og D. Colas, som befuldmægtigede) og Kongeriget Nederlandene (først ved C. Wissels, M. Noort og Y. de Vries, derefter ved M Noort, M. Bulterman og B. Koopman, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 10712 af 23. december 2009 om nedsættelse af den ved Kommissionens beslutning K(97) 3742 af 18. december 1997 (EFRU nr. 970010008) tildelte støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til EF-initiativprogrammet Interreg II/C »oversvømmelser Rhinen-Meuse« i Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene, for så vidt som den gælder for Storhertugdømmet Luxembourg.

Konklusion

Kommissionens beslutning K(2009) 10712 af 23. december 2009 om nedsættelse af den ved Kommissionens beslutning K(97) 3742 af 18. december 1997 (EFRU nr. 970010008) tildelte støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til EF-initiativprogrammet Interreg II/C »oversvømmelser Rhinen-Meuse« i Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene annulleres, for så vidt som den gælder for Storhertugdømmet Luxembourg.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Storhertugdømmet Luxembourg.

Kongeriget Belgien, Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene bærer deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 134 af 22.5.2010.