Language of document :

Sag anlagt den 1. december 2014 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-136/14)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat D. de Abreu Caldas)

Sagsøgt: Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om at tildele sagsøgeren udlandstillæg med tilbagevirkende kraft, for så vidt som den tilbagevirkende kraft er begrænset til den 1. september 2013, idet sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen skal tildele ham dette tillæg fra hans ansættelse i Kommissionen pr. 1. juli 1999.

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen truffet af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO) om at tildele ham det i artikel 4 i bilag VII til vedtægten fastsatte udlandstillæg med tilbagevirkende kraft fra den 1. september 2013, i stedet for fra datoen for hans ansættelse pr. 1. juli 1999.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.