Language of document :

Sag anlagt den 1. august 2011 - Hartmann mod KHIM (Nutriskin Protection Complex)

(Sag T-415/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Paul Hartmann AG (Heidenheim an der Brenz, Tyskland) (ved advokat N. Aicher)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. maj 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1524/2010-1) annulleres

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der opstod i forbindelse med klagesagen for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "Nutriskin Protection Complex" for varer i klassen 3 og 5 - ansøgning nr. 8 995 086

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009, da det ansøgte varemærke "Nutriskin Protection Complex" for varerne i klasse 3 og 5 hverken er beskrivende eller mangler fornødent særpræg, dels fordi bestanddelen "Nutriskin" på grund af kombinationens usædvanlige karakter fører til et begreb, der ikke giver et direkte beskrivende indtryk, dels fordi sagsøgte begrænsede sig til at udlede det påståede manglende fornødne særpræg af det ansøgte varemærkes beskrivende betydning.

____________