RETTENS DOM (Appelafdelingen)

19. juni 2012

Sag T-234/11 P

Oscar Orlando Arango Jaramillo m.fl.

mod

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

»Appel – personalesag – ansatte i Den Europæiske Investeringsbank – pension – bidrag til pensionsordningen – afvisning af sagen i første instans – søgsmålsfrist – forsinkelse – rimelig frist«

Angående:      Appel af kendelse afsagt den 4. februar 2011 af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling), Arango Jaramillo m.fl. mod EIB (sag F-34/10, EU:F:2011:7), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Udfald:      Appellen forkastes. Oscar Orlando Arango Jaramillo og de 34 andre ansatte i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler EIB’s omkostninger i forbindelse med denne sag.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ansatte i Den Europæiske Investeringsbank – søgsmål – frister – krav om en rimelig frist

(Art. 270 TEUF)

2.      Tjenestemænd – ansatte i Den Europæiske Investeringsbank – søgsmål – frister – krav om en rimelig frist – analog anvendelse af vedtægtens artikel 91, stk. 3 – sagsanlæg efter udløb af søgsmålsfristen på tre måneder – ikke opfyldt

(Art. 270 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91)

3.      Retslig procedure – søgsmålsfrister – præklusion – uforudseelige omstændigheder eller force majeure – begreb

(Statutten for Domstolen, art. 45, stk. 2)

1.      Hverken EUF-traktaten eller personalevedtægten for Den Europæiske Investeringsbank, som er vedtaget af Bankens bestyrelse; jf. artikel 29 i EIB’s forretningsorden, indeholder oplysninger om den søgsmålsfrist, der finder anvendelse på tvister mellem EIB og dens ansatte. At forlige på den ene side retten til en effektiv retsbeskyttelse, som er blandt EU-rettens almindelige principper, og som foreskriver, at borgerne skal have en tilstrækkelig frist til at vurdere lovligheden af den retsakt, der er bebyrdende for dem, og i givet fald til at udfærdige en stævning, og på den anden side kravet om retssikkerhed, som tilsiger, at retsakter udstedt af Unionens instanser efter udløbet af en vis frist bliver endelige, kræver, at tvister indbringes for Unionens retsinstanser inden for en rimelig frist.

(jf. præmis 22)

Henvisning til:

Retten: 23. februar 2001, forenede sager T-7/98, T-208/98 og T-109/99, De Nicola mod EIB, Sml. Pers. I-A, s. 49, og II, s. 185, præmis 97-99; 6. marts 2001, sag T-192/99, Dunnett m.fl. mod EIB, Sml. II, s. 813, præmis 51-53; 6. december 2002, sag T-275/05 R, D mod EIB, Sml. Pers. I-A, s. 59, og II, s. 1295, præmis 31 og 32

2.      En sådan modsætningsvis fortolkning af retspraksis er lovlig, eftersom enhver anden fortolkning af denne hverken ville være passende eller forenelig med de almindelige EU-retlige principper, der finder anvendelse. Kun en streng overholdelse af de processuelle regler, der fastsætter en præklusionsfrist, er i overensstemmelse med hensynet til retssikkerheden og nødvendigheden af at undgå enhver forskelsbehandling eller vilkårlighed i retsplejen. Det er, ved en analog anvendelse af den frist, der er fastsat i vedtægtens artikel 91, stk. 3, blevet fastslået, at en frist på tre måneder i princippet burde anses for at være rimelig for, at en ansat i Den Europæiske Investeringsbank kan anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af en akt hidrørende fra sidstnævnte, som er bebyrdende for ham. Det følger modsætningsvis af denne retspraksis, at ethvert søgsmål anlagt af en ansat i Banken efter udløbet af en frist på tre måneder, forlænget med den faste afstandsfrist på ti dage, i princippet skal anses for at være anlagt inden for en frist, som ikke er rimelig.

(jf. præmis 27)

Henvisning til:

Domstolen: 13. juni 1958, sag C-9/56, Meroni mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 55, org.ref.: Sml. s. 9, præmis 27; 22. september 2011, sag C-426/10 P, Bell & Ross mod KHIM, Sml. I, s. 8849, præmis 43, 54 og 55

Retten: 30. marts 2000, sag T-33/99, Méndez Pinedo mod ECB, Sml. Pers. I-A, s. 63, og II, s. 273, præmis 33 og 34; De Nicola mod EIB, præmis 107; D mod EIB, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 51)

Henvisning til:

Domstolen: 12. juli 1984, sag 209/83, Ferriera Valsabbia mod Kommissionen, Sml. s. 3089, præmis 22; 15. december 1994, sag C-195/91 P, Bayer mod Kommissionen, Sml. I, s. 5619, præmis 31; 18. januar 2005, sag 325/03 P, Zuazaga Meabe mod KHIM, Sml. I, s. 403, præmis 25; 8. november 2007, sag C-242/07 P, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 9757, præmis 17