Language of document :

Rettens dom af 5. februar 2015 – Red Bull mod KHIM – Sun Mark (BULLDOG)

(Sag T-78/13) 1

(EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket BULLDOG – de ældre internationale og nationale ordmærker BULL og RED BULL – relative registreringshindringer – risiko for forveksling – varer af samme art – lighed mellem tegnene – begrebsmæssig lighed – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Red Bull GmbH (Fuschl am See, Østrig) (først ved advokaterne A. Renck og T. Heitmann samt solicitor I. Fowler, derefter ved A. Renck og I. Fowler)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved F. Mattina, derefter ved P. Bullock og A. Schifko, som befuldmægtigede, dernæst ved D. Walicka og endelig ved M. Schifko)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Sun Mark Ltd (Middlesex, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. november 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 107/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Red Bull GmbH og Sun Mark Ltd.

Konklusion

1)    Afgørelse truffet den 16. november 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 107/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Red Bull GmbH og Sun Mark Ltd annulleres.

2)    Red Bulls påstande om, at Sun Mark tilpligtes at betale sagens omkostninger, afvises.

3)    Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 108 af 13.4.2013.