Sag T-2/21
Emmentaler Switzerland
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Rettens dom (Tiende Afdeling) af 24. maj 2023
»EU-varemærker – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – ordmærket EMMENTALER – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2017/1001 – kollektivmærke – artikel 74, stk. 2, i forordning 2017/1001 – begrundelsespligt – artikel 94 i forordning 2017/1001«
1. EU-varemærker – EU-kollektivmærker – tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens geografiske oprindelse – undtagelse – streng fortolkning
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra c), og art. 74, stk. 2]
(jf. præmis 11 og 87)
2. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – separat efterprøvelse af de forskellige registreringshindringer – overlap mellem anvendelsesområderne for de hindringer, der er nævnt i litra b), c) og d) i artikel 7, stk. 1, i forordning 2017/1001
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1)
(jf. præmis 16-18)
3. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – vurdering af, om et tegn er beskrivende – kriterier – karakteren af den generiske betegnelse
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1151/2012, art. 6, stk. 1, og nr. 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra c)]
(jf. præmis 22-25, 49-51 og 71)
4. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares eller en tjenesteydelses egenskaber – ordmærket EMMENTALER
[Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra c)]
(jf. præmis 26, 81-83)
5. EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – begrundelse for afgørelser – rækkevidde – appelkammerets anvendelse af en stiltiende begrundelse – begrundelse med henvisning til andet dokument – lovlighed – betingelser
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 94, stk. 1, første punktum)
(jf. præmis 39-40)
Resumé
Betegnelsen »emmentaler« kan ikke beskyttes som EU-varemærke for oste
Emmentaler Switzerland har ved Det Internationale Bureau ved Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret opnået en international registrering af ordmærket EMMENTALER for varer, der svarer til betegnelsen »oste med beskyttede oprindelsesbetegnelse »emmentaler«« (1).
Denne internationale registrering blev notificeret for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), men undersøgeren afviste registreringsansøgningen (2). Emmentaler Switzerland havde derfor påklaget afgørelsen, som blev afslået af det Andet Appelkammer ved EUIPO med den begrundelse, at det ansøgte varemærke var beskrivende (3).
Retten frifandt EUIPO i søgsmålet, som sagsøgeren havde anlagt til prøvelse af appelkammerets afgørelse. Retten foretog i denne sag en vurdering af, hvorvidt appelkammeret havde tilsidesat artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning 2017/1001 ved at antage, at det ansøgte varemærke var beskrivende. Derudover præciserede Retten forholdet mellem forordningens artikel 74, stk. 2, om beskrivende tegn eller angivelser, der kan betegnes som kollektivmærker, og forordningens artikel 7, stk. 1, litra c), om beskrivende varemærker.
Rettens bemærkninger
Hvad for det første angår det ansøgte varemærkes beskrivende karakter var Retten af den opfattelse, at den relevante tyske kundekreds, henset til de indicier, som appelkammeret tog hensyn til, umiddelbart opfatter tegnet EMMENTALER som en betegnelse for en type ost. Eftersom det, for at et tegn kan udelukkes fra registrering, er tilstrækkeligt, at det har en beskrivende karakter i en del af Unionen, som i givet fald kan bestå af en enkelt medlemsstat, fastslog Retten, at det var med rette, at appelkammeret havde konkluderet, at det ansøgte varemærke er beskrivende, uden at det er nødvendigt at undersøge de bestanddele, der ikke vedrører opfattelsen hos den relevante tyske kundekreds.
Hvad for det andet angår beskyttelsen af det ansøgte varemærke som kollektivmærke bemærkede Retten, at artikel 74, stk. 2, i forordning 2017/1001 bestemmer, at uanset denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra c), kan tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne de pågældende varers eller tjenesteydelsers geografiske oprindelse, udgøre kollektivmærker. Undtagelsen bør imidlertid underlægges en snæver fortolkning. Bestemmelsens rækkevidde kan således ikke dække de tegn, der anses for at være en angivelse af de omhandlede varers art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, produktionsperiode eller andre egenskaber, men alene de tegn, der anses for at være en angivelse af de nævnte varers geografiske oprindelse.