Language of document : ECLI:EU:C:2013:272

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

25. april 2013 (*)

»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – tilnærmelse af lovgivningerne – beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens – direktiv 2008/94/EF – anvendelsesområde – supplerende faglige forsikringsordninger – ydelsesdefineret og omkostningsafbalanceret pensionsordning – utilstrækkelige midler – mindstemål af beskyttelse – økonomisk krise – afbalanceret økonomisk og social udvikling – den berørte medlemsstats forpligtelser i tilfælde af utilstrækkelige midler – medlemsstatens ansvar i tilfælde af ukorrekt gennemførelse«

I sag C-398/11,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af High Court (Irland) ved afgørelse af 20. juli 2011, indgået til Domstolen den 27. juli 2011, i sagen:

Thomas Hogan

John Burns

John Dooley

Alfred Ryan

Michael Cunningham

Michael Dooley

Denis Hayes

Marion Walsh

Joan Power

Walter Walsh

mod

Minister for Social and Family Affairs

Ireland

Attorney General,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)

sammensat af dommerne R. Silva de Lapuerta, som fungerende formand for Tredje Afdeling, K. Lenaerts, E. Juhász (refererende dommer), J. Malenovský og D. Šváby,

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 3. oktober 2012,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        Thomas Hogan m.fl. ved solicitor G. Byrne, M. Collins, SC, og C. Donnelly, BL

–        Minister for Social and Family Affairs, Ireland og Attorney General ved D. O’Hagan, som befuldmægtiget, bistået af B. Murray, BL, og E. Carolan, BL

–        den nederlandske regering ved J. Langer, som befuldmægtiget

–        Europa-Kommissionen ved G. Rozet og J. Enegren, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EUT L 283, s. 36).

2        Anmodningen er indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Thomas Hogan og andre tidligere ansatte hos Waterford Crystal Ltd (herefter »Waterford Crystal«) og på den anden side Minister for Social and Family Affairs, Ireland og Attorney General vedrørende gennemførelsen af direktiv 2008/94.

 Retsforskrifter

 EU-retten

3        Ifølge artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/94 finder dette anvendelse på tilgodehavender, som arbejdstagere i medfør af en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold har hos arbejdsgivere, der er insolvente i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1.

4        I henhold til dette direktivs artikel 8 sikrer medlemsstaterne, at de nødvendige foranstaltninger træffes for at beskytte interesser hos arbejdstagere og personer, der allerede havde forladt arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift på datoen for dennes insolvens, for så vidt angår erhvervet ret eller delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom, herunder ydelser til efterladte, i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, som ikke er omfattet af nationale lovbestemte sociale sikringsordninger.

 Irsk ret

 Statsfinansieret pension

5        For så vidt angår den statsfinansierede pension i Irland fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at regeringen opbevarer arbejdstagernes og arbejdsgivernes bidrag i en social sikringsfond. Selv om disse bidrag kaldes »sociale sikringsbidrag, der er knyttet til lønnen« (»Pay Related Social Insurance«), udbetales den statsfinansierede pension uafhængigt af arbejdstagerens lønniveau under den pågældendes karriereforløb.

6        Grundpensionen beløber sig til 230,30 EUR om ugen, og den udbetales til enhver, der når pensionsalderen, og som har betalt et vist beløb sociale sikringsbidrag knyttet til lønnen under den pågældendes karriere. Den statsfinansierede pension fungerer uafhængigt af de rettigheder, som en person har erhvervet i henhold til en faglig pensionsordning, uanset om det drejer sig om en ydelsesdefineret eller en bidragsdefineret pensionsordning.

 Supplerende ydelsesbaserede faglige forsikringsordninger

7        I de fleste supplerende ydelsesdefinerede faglige sikringsordninger i Irland, hvor ordningernes aktiver administreres af trustees, som er fondsadministratorer, og som opbevarer aktiverne udelukkende med henblik på udbetaling til den pågældende ordnings rettighedshavere, tilhører disse aktiver ikke arbejdsgiveren og kan ikke anvendes til samlet fyldestgørelse af arbejdsgiverens kreditorer i tilfælde af dennes insolvens.

8        I en sådan ordning har arbejdstagerne kun ret til en pension, hvis ordningen råder over tilstrækkelige aktiver. Beskyttelsen af disse aktiver sikres gennem en trust, der adskiller aktiverne fra arbejdsgiverens formue.

9        I henhold til den nationale lovgivning er de supplerende forsikringsordninger finansieret af bidrag fra både arbejdsgiveren og arbejdstagerne. For så vidt angår sidstnævnte indbetales en fast procentdel af deres løn til pensionsfonden, mens arbejdsgiverne foretager årlige indbetalinger med henblik på at sikre, at den supplerende forsikringsordning på lang sigt råder over tilstrækkelige aktiver til at kunne indfri sine forpligtelser.

10      Med henblik på fastsættelse af arbejdsgiverens bidrag pålægger Pensions Act (lov om pension) af 1990, som ændret, aktuaren at foretage sine beregninger efter en specifik standard benævnt »minimumsfinansieringsstandarden« (»Minimum Funding Standard«). Det følger heraf, at de supplerende forsikringsordninger er »omkostningsafbalancerede« ordninger, idet arbejdsgiveren årligt bidrager med det beløb, der er nødvendigt, som supplement til arbejdstagernes bidrag, for at der på lang sigt er balance mellem aktiver og passiver.

11      Pensionsfondens statut gør det muligt for arbejdsgiveren på ethvert tidspunkt at realisere de supplerende forsikringsordninger og følgelig afslutte sin forpligtelse til at bidrage hertil. Statutten fastsætter, at arbejdstagerne i tilfælde af fondens afvikling, uanset om dette sker på grundlag af arbejdsgiverens beslutning om at afslutte sine forpligtelser, dennes insolvens eller af enhver anden grund, modtager en del af fondens aktiver.

12      I Irland kan en supplerende ydelsesdefineret forsikringsordning tage hensyn til den statsfinansierede pension. En sådan ordning kaldes en »supplerende pension« (»integrated pension«).

 Gennemførelsen i irsk ret af artikel 8 i direktiv 2008/94

13      Den forelæggende ret har præciseret, at den eneste foranstaltning i national ret, der er vedtaget udtrykkeligt med henblik på gennemførelse af artikel 8 i Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EFT L 283, s. 23, nu artikel 8 i direktiv 2008/94), er Section 7 i Protection of Employees (Employers’ Insolvency) Act, 1984 (lov af 1984 om beskyttelse af arbejdstagere i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens), der bestemmer, at ethvert bidrag, som arbejdsgiveren har fratrukket, eller som denne skylder, i løbet af de 12 måneder, der går forud for insolvensen, vil blive indbetalt til den supplerende faglige forsikringsordning.

 Hovedsagens faktiske omstændigheder og de præjudicielle spørgsmål

14      Sagsøgerne i hovedsagen er ti tidligere ansatte hos Waterford Crystal, der er en virksomhed i byen Waterford (Irland), som siden 1947 har været specialiseret i fremstilling af glasvarer af meget høj kvalitet. For otte af sagsøgerne i hovedsagen var pensioneringstidspunktet fastsat til mellem 2011 og 2013 og for de to andre til 2019 og 2022.

15      For disse sagsøgeres vedkommende var en af betingelserne for ansættelse, at de skulle tilslutte sig en af de supplerende ydelsesbaserede forsikringsordninger, der var oprettet af deres arbejdsgiver, Waterford Crystal Limited Contributory Pension Scheme for Factory Employees eller Waterford Crystal Limited Contributory Pension Scheme for Staff, etableret henholdsvis i 1975 og 1960 ved et truststiftelsesdokument.

16      De nævnte ordninger gav de berettigede, der gik på pension ved den almindelige pensionsalder, mulighed for at modtage en ydelse i forbindelse med alderdom, hvis basisbeløb er den faktiske endelige løn (»actual final salary«), hvorfra trækkes den statsfinansierede pension (»State pension«). Når dette fradrag er foretaget (»final pensionable salary«), udgør to tredjedele af det således opnåede beløb ydelsen i forbindelse med alderdom i de pågældende supplerende forsikringsordninger.

17      I begyndelsen af 2009 blev der udpeget en ekstraordinær administrator for Waterford Crystal, og det blev konstateret, at virksomheden var insolvent. De supplerende forsikringsordninger, der var oprettet af dette selskab, blev afviklet den 31. marts 2009, idet de samlede aktiver beløb sig til 130 mio. EUR, de samlede passiver til 240 mio. EUR, og underskuddet herefter udgjorde ca. 110 mio. EUR.

18      Den af sagsøgerne i hovedsagen antagne aktuar vurderede, at sagsøgerne ville modtage 18%-28% af de beløb, de ville have været berettiget til, hvis de havde modtaget den aktuelle værdi af deres akkumulerede ret til ydelsen i forbindelse med alderdom. Den af Ireland antagne aktuar, som fremsatte kritik af denne beregning, vurderede, at denne procentdel var på 16%-41% og ikke i nærheden af de 49%, som Domstolen har anført i sin dom af 25. januar 2007, Robins m.fl. (sag C-278/05, Sml. I, s. 1053).

19      Sagsøgerne i hovedsagen anlagde derfor sag, idet de gjorde gældende, at Ireland ikke havde gennemført artikel 8 i direktiv 2008/94 korrekt under hensyntagen til dommen i sagen Robins m.fl.

20      Hertil har Ireland anført, at denne både før og efter dommen i sagen Robins m.fl. har vedtaget adskillige vigtige foranstaltninger med henblik på at beskytte interesserne hos modtagerne af de supplerende faglige forsikringsordninger.

21      High Court, der finder, at det er nødvendigt med en fortolkning af bestemmelserne i direktiv 2008/94, inden den træffer afgørelse, har besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)      Finder direktiv 2008/94 anvendelse på sagsøgernes situation henset til direktivets artikel 1, stk. 1, og til den omstændighed, at det tab af pensionsydelser, som sagsøgerne har påstået, ikke i irsk ret er et tilgodehavende hos deres arbejdsgiver, som ville blive anerkendt under konkursbehandlingen eller enhver afvikling af sagsøgernes arbejdsgiver, og som i øvrigt ikke giver grundlag for et krav mod deres arbejdsgiver under omstændighederne i denne sag?

2)      Kan den nationale ret ved bedømmelsen af, om staten har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 8 [i direktiv 2008/94], tage hensyn til den statsfinansierede pension, som sagsøgerne vil modtage (idet modtagelsen ikke påvirkes af en forbindelse med den faglige forsikringsordning), og sammenligne a) den samlede statspension og værdien af den pension, som sagsøgerne vil eller sandsynligvis faktisk vil modtage fra den relevante faglige forsikringsordning, med b) den samlede statsfinansierede pension og værdien af hver af sagsøgernes akkumulerede pensionsydelser på tidspunktet for ordningens afvikling, hvor statspensionen blev medregnet ved fastsættelsen af det pensionsydelsesniveau, som sagsøgerne gjorde krav på?

3)      Hvis spørgsmål 2) besvares bekræftende, indebærer nogen af de beløb, som sagsøgerne sandsynligvis faktisk vil modtage, da, at staten har overholdt sine forpligtelser i henhold til [nævnte] artikel 8?

4)      Er det nødvendigt, for at artikel 8 i direktiv [2008/94] finder anvendelse, at fastslå en årsagsforbindelse mellem sagsøgernes tab af deres pensionsydelser og arbejdsgiverens insolvens, bortset fra de omstændigheder, at i) forsikringsordningen er underfinansieret på tidspunktet for arbejdsgiverens insolvens, og ii) arbejdsgiverens insolvens betyder, at arbejdsgiveren ikke har midlerne til at bidrage tilstrækkeligt til forsikringsordningen til at gøre det muligt fuldt ud at betale medlemmernes pensionsydelser (idet arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at gøre det, når ordningen er under afvikling)?

5)      Opfylder de af Ireland trufne foranstaltninger forpligtelserne i henhold til direktiv [2008/94] henset til de sociale, erhvervsmæssige og økonomiske faktorer, som Irland tog i betragtning ved revisionen af pensionsbeskyttelsen efter dommen i sagen Robins m.fl. […] og navnlig henset til »kravet om en afbalanceret økonomisk og social udvikling«, der er henvist til i tredje betragtning til direktivet?

6)      Udgør den økonomiske situation en tilstrækkeligt usædvanlig omstændighed, der kan begrunde et lavere beskyttelsesniveau for sagsøgernes interesser end det, som ellers kunne kræves under andre omstændigheder, og hvad er i givet fald et lavere acceptabelt beskyttelsesniveau?

7)      Såfremt spørgsmål 2) besvares benægtende, udgør den omstændighed, at de af staten trufne foranstaltninger efter [dommen i sagen Robins m.fl.] ikke har medført, at sagsøgerne vil modtage over 49% af værdien af deres akkumulerede pensionsydelser i henhold til deres faglige forsikringsordning, da i sig selv en grov tilsidesættelse af statens forpligtelser, således at sagsøgerne er berettigede til erstatning for deres tab (dvs. uden særskilt at skulle godtgøre, at statens handlinger efter [dommen i sagen Robins m.fl.] udgjorde en grov og åbenbar tilsidesættelse af statens forpligtelser i henhold til artikel 8 i direktiv [2008/94])?«

 Om de præjudicielle spørgsmål

 Om det første spørgsmål

22      Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at det finder anvendelse på tidligere ansattes ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning, der er indført af deres arbejdsgiver.

23      I dette spørgsmål henviser den forelæggende ret til nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, og præciserer, at der i en sådan situation i irsk ret ikke er noget retsgrundlag, der gør det muligt for sagsøgerne i hovedsagen at anlægge sag mod deres arbejdsgiver.

24      I denne forbindelse understreges, at under hensyn til den forpligtelse, der blev pålagt sagsøgerne i hovedsagen i forbindelse med deres ansættelse, til at tilslutte sig den faglige forsikringsordning, som deres arbejdsgiver havde indført, skal deres ret til ydelser i forbindelse med alderdom inden for rammerne af denne ordning anses for at være et resultat af de arbejdsaftaler eller ansættelsesforhold, der knytter dem til deres arbejdsgiver, således som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 2008/94.

25      Hvad angår artikel 8 i direktiv 2008/94 fastlægger denne en særlig forpligtelse for medlemsstaterne over for arbejdstagere. Medlemsstaterne kan opfylde denne forpligtelse på flere måder. Forpligtelsen kan bestå i enten at sikre, at arbejdsgiveren er i stand til at opfylde de forpligtelser, der følger af en supplerende faglig forsikringsordning, eller at den arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasse, der er forskellig fra arbejdsgiveren, er i stand til det.

26      Det er ubestridt, at sagsøgerne i hovedsagen er tidligere arbejdstagere i et selskab, der har gjort gældende, at deres interesser for så vidt angår deres erhvervede ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning ikke var beskyttet af Ireland i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.

27      Følgelig skal det første spørgsmål besvares med, at direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at det finder anvendelse på tidligere ansattes ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning, der er indført af deres arbejdsgiver.

 Om det andet spørgsmål

28      Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 8 i direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at ydelserne efter den statsfinansierede pension kan medregnes, når det skal afgøres, om en medlemsstat har gennemført forpligtelsen i denne bestemmelse.

29      Det bemærkes, at formålet med artikel 8 i direktiv 2008/94 i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens er at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes interesser for så vidt angår deres ret til ydelser i forbindelse med alderdom inden for rammerne af de supplerende faglige forsikringsordninger. Denne bestemmelse anfører selv, at den udelukkende vedrører de supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, og det præciseres, at der i forbindelse med denne beskyttelse er tale om ordninger, »som ikke er omfattet af nationale lovbestemte sociale sikringsordninger«.

30      Henset til den klare ordlyd i artikel 8 i direktiv 2008/94 kan ydelserne i henhold til den statsfinansierede pension ikke medregnes, når det skal vurderes, om en medlemsstat har opfyldt sine forpligtelser efter denne artikel.

31      Denne konklusion afkræftes ikke af en lovgivning om en supplerende faglig forsikringsordning, hvorefter den statsfinansierede pensions ydelser ved beregningen af denne ordnings ydelse i forbindelse med alderdom fratrækkes det beløb, der udgør den faktiske endelige løn, som er grundlag for denne beregning (»actual final salary«).

32      En hensyntagen til ydelserne fra den statsfinansierede pension med henblik på anvendelsen af artikel 8 i direktiv 2008/94 ville nemlig være uforeneligt med den effektive virkning af den beskyttelse, der pålægges ved nævnte artikel i forbindelse med de supplerende faglige forsikringsordninger.

33      Følgelig må det andet spørgsmål besvares med, at artikel 8 i direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at ydelserne efter den statsfinansierede pension ikke kan medregnes, når det skal afgøres, om en medlemsstat har gennemført forpligtelsen i denne bestemmelse.

34      Henset til besvarelsen af det andet spørgsmål, er det ufornødent at besvare det tredje spørgsmål.

 Om det fjerde spørgsmål

35      Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 8 i direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at det er tilstrækkeligt, for at denne bestemmelse kan finde anvendelse, at den supplerende faglige forsikringsordning på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren er insolvent, er utilstrækkeligt finansieret, og at arbejdsgiveren på grund af sin insolvens ikke råder over de nødvendige midler til at indbetale tilstrækkelige bidrag til denne ordning med henblik på at gøre det muligt fuldt ud at betale de ydelser, der skyldes til de berettigede efter nævnte ordning, eller om det er nødvendigt, at sidstnævnte godtgør, at der ligger andre faktorer til grund for tabet af deres ret til ydelser i forbindelse med alderdom.

36      Det må konstateres, at direktiv 2008/94 har til formål at beskytte arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens. Direktivet omhandler på ingen måde årsagerne til insolvensen.

37      For så vidt angår den utilstrækkelige finansiering af den supplerende faglige forsikringsordning kan årsagerne hertil være forskellige, herunder bl.a. arbejdstagernes eller arbejdsgiverens ubetalte bidrag, en ugunstig udvikling af kapitalmarkederne, dårlig forvaltning af ordningens midler eller tilsynsregler, der ikke er tilstrækkeligt strenge.

38      Ikke desto mindre sondrer artikel 8 i direktiv 2008/94 ikke mellem de mulige årsager, men fastslår en generel forpligtelse til at beskytte arbejdstagernes interesser og overlader til medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235, s. 10), at definere måderne for opfyldelse af denne forpligtelse.

39      Det er således ikke nødvendigt med henblik på anvendelsen af artikel 8 i direktiv 2008/94 at identificere de årsager, der førte til arbejdsgiverens insolvens, eller de årsager, der forårsagede den utilstrækkelige finansiering af den supplerende faglige forsikringsordning.

40      Følgelig skal det fjerde spørgsmål besvares med, at artikel 8 i direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at det er tilstrækkeligt, for at denne bestemmelse kan finde anvendelse, at den supplerende faglige forsikringsordning er utilstrækkeligt finansieret på tidspunktet for arbejdsgiverens insolvens, og at arbejdsgiveren på grund af sin insolvens ikke råder over de nødvendige midler til at indbetale tilstrækkelige bidrag til denne ordning med henblik på at gøre det muligt fuldt ud at betale de ydelser, som skyldes til de berettigede. Det er ikke nødvendigt, at sidstnævnte godtgør, at der ligger andre faktorer til grund for tabet af deres ret til ydelserne i forbindelse med alderdom.

 Om det femte og sjette spørgsmål

41      Med det femte og sjette spørgsmål, der skal undersøges samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at de foranstaltninger, som Irland har vedtaget efter dommen i sagen Robins m.fl., opfylder de forpligtelser, der pålægges ved direktivet med hensyn til behovet for en afbalanceret økonomisk og social udvikling, og hvorvidt den økonomiske situation udgør en usædvanlig omstændighed, der kan begrunde et lavere beskyttelsesniveau af arbejdstagernes interesser for så vidt angår deres ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning.

42      I dommen i sagen Robins m.fl. anerkendte Domstolen i forbindelse med dens fortolkning af artikel 8 i direktiv 80/987, nu artikel 8 i direktiv 2008/94, at medlemsstaterne har et vidt skøn med henblik på fastsættelsen af såvel fremgangsmåden som niveauet for beskyttelsen af retten til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, som udelukker en fuldstændig garantiforpligtelse (dommen i sagen Robins m.fl., præmis 36 og 42-45).

43      Domstolen fandt imidlertid, at nationale regler, der kunne medføre en garanti for ydelser i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning på mindre end halvdelen af de rettigheder, som en lønmodtager havde krav på, ikke kan anses for at opfylde definitionen af udtrykket »beskytte«, som er anvendt i artikel 8 i direktiv 80/987 (dommen i sagen Robins m.fl., præmis 57).

44      Denne vurdering tager hensyn til kravene om en afbalanceret økonomisk og social udvikling, idet der tages hensyn dels til den forskellige og uforudsigelige udvikling af den økonomiske situation i medlemsstaterne, dels til nødvendigheden af at sikre et mindstemål af beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens, der f.eks. er forbundet med en ugunstig udvikling i de økonomiske vilkår.

45      I denne sammenhæng er det ikke de af en medlemsstat vedtagne foranstaltningers særlige karakter, der er afgørende for, om medlemsstaten har gennemført forpligtelserne i artikel 8 i direktiv 2008/94 korrekt, men det resultat, der følger af anvendelsen af disse nationale foranstaltninger.

46      I øvrigt synes den foranstaltning, som den forelæggende ret har henvist til, jf. denne doms præmis 13, henset til de oplysninger, der er nævnt i denne doms præmis 18, ikke at kunne sikre det mindstemål af beskyttelse, der kræves efter dommen i sagen Robins m.fl.

47      Følgelig skal det femte og sjette spørgsmål besvares med, at direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at de foranstaltninger, som Ireland har vedtaget efter dommen i sagen Robins m.fl., ikke opfylder de forpligtelser, der pålægges ved dette direktiv, og at den økonomiske situation i den pågældende medlemsstat ikke udgør en usædvanlig omstændighed, der kan begrunde et lavere beskyttelsesniveau af arbejdstagernes interesser for så vidt angår deres ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning.

 Om det syvende spørgsmål

48      Med det syvende spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at den omstændighed, at de af Ireland trufne foranstaltninger efter dommen i sagen Robins m.fl. ikke har medført, at sagsøgerne i hovedsagen vil modtage over 49% af værdien af deres akkumulerede ret til ydelser i forbindelser med alderdom i henhold til deres supplerende faglige forsikringsordning, i sig selv udgør en grov tilsidesættelse af denne medlemsstats forpligtelser.

49      Skadelidte borgere har en ret til erstatning fra en medlemsstat, såfremt tre betingelser er opfyldt, nemlig at den EU-retlige bestemmelse, der er tilsidesat, har til formål at tillægge dem rettigheder, at tilsidesættelsen af denne bestemmelse er tilstrækkelig kvalificeret, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem denne tilsidesættelse og borgernes tab (dom af 24.3.2009, sag C-445/06, Danske Slagterier, Sml. I, s. 2119, præmis 20, og af 9.12.2010, sag C-568/08, Combinatie Spijker Infrabouw-De Jonge Konstruktie m.fl., Sml. I, s. 12655, præmis 87 og den deri nævnte retspraksis).

50      Det syvende spørgsmål omhandler den anden af disse betingelser.

51      Efter afsigelsen af dommen i sagen Robins m.fl., dvs. fra den 25. januar 2007, har medlemsstaterne været oplyst om, at en korrekt gennemførelse af artikel 8 i direktiv 2008/94 kræver, at en arbejdstager i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens modtager mindst halvdelen af de ydelser i forbindelse med alderdom, der følger af de akkumulerede pensionsrettigheder, med hensyn til hvilke arbejdstageren har indbetalt bidrag i forbindelse med en supplerende faglig forsikringsordning.

52      Under disse omstændigheder må det konstateres, at Ireland – til trods for at karakteren og udstrækningen af den forpligtelse, der påhviler medlemsstaterne i henhold til artikel 8 i direktiv 2008/94, som har til formål at tillægge borgerne rettigheder, har været klare og præcise i hvert fald efter den 25. januar 2007 – ikke har foretaget en korrekt gennemførelse af denne forpligtelse, hvilket udgør en tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af den pågældende retsregel i forbindelse med en eventuel undersøgelse af medlemsstatens ansvar for de tab, der er forvoldt borgerne.

53      Følgelig skal det syvende spørgsmål besvares med, at direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at den omstændighed, at de af Ireland trufne foranstaltninger efter dommen i sagen Robins m.fl. ikke har medført, at sagsøgerne i hovedsagen vil modtage over 49% af værdien af deres akkumulerede ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til deres supplerende faglige forsikringsordning, i sig selv udgør en grov tilsidesættelse af denne medlemsstats forpligtelser.

 Sagens omkostninger

54      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

1)      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens skal fortolkes således, at det finder anvendelse på tidligere ansattes ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning, der er indført af deres arbejdsgiver.

2)      Artikel 8 i direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at ydelserne efter den statsfinansierede pension ikke kan medregnes, når det skal afgøres, om en medlemsstat har gennemført forpligtelsen i denne bestemmelse.

3)      Artikel 8 i direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at det er tilstrækkeligt, for at denne bestemmelse kan finde anvendelse, at den supplerende faglige forsikringsordning er utilstrækkeligt finansieret på tidspunktet for arbejdsgiverens insolvens, og at arbejdsgiveren på grund af sin insolvens ikke råder over de nødvendige midler til at indbetale tilstrækkelige bidrag til denne ordning med henblik på at gøre det muligt fuldt ud at betale de ydelser, som skyldes til de berettigede. Det er ikke nødvendigt, at sidstnævnte godtgør, at der ligger andre faktorer til grund for tabet af deres ret til ydelserne i forbindelse med alderdom.

4)      Direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at de foranstaltninger, som Ireland har vedtaget efter afsigelsen af Den Europæiske Unions Domstols dom af 25. januar 2007 i sag C-278/05, Robins m.fl., ikke opfylder de forpligtelser, der pålægges ved dette direktiv, og at den økonomiske situation i den pågældende medlemsstat ikke udgør en usædvanlig omstændighed, der kan begrunde et lavere beskyttelsesniveau af arbejdstagernes interesser for så vidt angår deres ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til en supplerende faglig forsikringsordning.

5)      Direktiv 2008/94 skal fortolkes således, at den omstændighed, at de af Ireland trufne foranstaltninger efter dommen i sagen Robins m.fl. ikke har medført, at sagsøgerne i hovedsagen vil modtage over 49% af værdien af deres akkumulerede ret til ydelser i forbindelse med alderdom i henhold til deres supplerende faglige forsikringsordning, i sig selv udgør en grov tilsidesættelse af denne medlemsstats forpligtelser.

Underskrifter


* Processprog: engelsk.