Sag T-465/12

(offentliggørelse i uddrag)

AGC Glass Europe SA m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – administrativ procedure – det europæiske marked for autoglas – offentliggørelse af en beslutning, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 81 EF – afslag på begæring om fortrolig behandling af oplysninger, som Kommissionen påtænker at offentliggøre – begrundelsespligt – fortrolighed – tavshedspligt – bødefritagelsesordningen – berettiget forventning – ligebehandling«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 15. juli 2015

1.      Konkurrence – administrativ procedure – tjenestehemmelighed – høringskonsulenten – kompetence – rækkevidde og begrænsninger

(Art. 101 TEUF og 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 28, stk. 2; Kommissionens afgørelse 2011/695, art. 8)

2.      Konkurrence – administrativ procedure – de involverede virksomheders samarbejde – oplysninger, der frivilligt gives til Kommissionen med henblik på at blive omfattet af reglerne for bødefritagelse eller ‑nedsættelse – uden relevans for de civilretlige konsekvenser af deltagelsen i overtrædelsen

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 339 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 30, stk. 2; Kommissionens afgørelse 2002/C 45/03 og 2006/C 298/11)

3.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – offentliggørelsen af oplysninger, der frivilligt er givet til Kommissionen af en virksomhed, der har deltaget i overtrædelsen, med henblik på at blive omfattet af reglerne for bødefritagelse eller ‑nedsættelse – samarbejdsmeddelelser – rækkevidde – forbud mod at offentliggøre oplysningerne i anmodninger om bødefritagelse eller ‑nedsættelse – foreligger ikke

(Art. 101 TEUF, 102 TEUF og 339 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 30, stk. 2; Kommissionens afgørelse 2002/C 45/03 og 2006/C 298/11, præmis 6 og 31-35)

1.      Ifølge artikel 8, stk. 2, i afgørelse 2011/695 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager består høringskonsulentens indgreb i at anvende de bestemmelser, der beskytter virksomheder, på grund af de pågældende oplysningers fortrolige karakter. Høringskonsulentens indgreb har således til formål at indføre et yderligere kontroltrin, der varetages af et organ, som er uafhængigt af Kommissionen. Dette organ har endvidere pligt til at udsætte den dato, fra hvilken dets afgørelse har virkning, og således give den berørte virksomhed mulighed for at indbringe en sag for en dommer i sager om foreløbige forholdsregler for at opnå en udsættelse af gennemførelsen, når de relevante betingelser er opfyldt.

Der skal derfor foretages en sondring mellem anvendelsen af de retsregler, der vedrører oplysningernes fortrolige karakter som sådan, på den ene side, og de retsregler, der påberåbes for at opnå en fortrolig behandling af disse oplysninger, uanset om oplysningerne efter deres art er fortrolige, på den anden side. Det bemærkes i denne forbindelse, at hvis offentliggørelsen af en oplysning, der ikke er omfattet af tavshedspligten, kan udgøre en tilsidesættelse af en bestemmelse, der henhører under den anden af de to ovenfor nævnte kategorier, gør denne omstændighed ikke den beskyttelse, der følger af bestemmelserne om tavshedspligt, illusorisk. En sådan tilsidesættelse kan, såfremt den anses for godtgjort, give anledning til iværksættelse af passende korrigerende foranstaltninger, såsom erstatning, når betingelserne for, at Unionen ifalder ansvar uden for kontrakt, er opfyldt. En analyse af realiteten i de argumenter, der henhører under denne kategori af bestemmelser, falder således uden for de formål, der forfølges ved de beføjelser, som høringskonsulenten er tillagt i henhold til artikel 8 i afgørelse 2011/695.

(jf. præmis 59)

2.      Det fremgår af samarbejdsmeddelelserne om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager af 2002 og 2006, at disse meddelelser udelukkende har til formål at fastsætte de betingelser, hvorunder en virksomhed kan opnå bødefritagelse eller bødenedsættelse. De omhandlede meddelelser foreskriver således ikke andre fordele, som en virksomhed kan kræve for at samarbejde. Reglerne præciserer, at den omstændighed, at der indrømmes bødefritagelse eller bødenedsættelse, ikke beskytter en virksomhed mod de civilretlige konsekvenser af dens deltagelse i en overtrædelse af artikel 101 TEUF.

Disse samarbejdsmeddelelser har til formål at iværksætte en politik, der sondrer mellem modtagerne af en afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF, afhængigt af, i hvilket omfang hver enkelt modtager har samarbejdet, og udelukkende med hensyn til bødens størrelse. De omhandlede meddelelser tilsigter således ikke at påvirke de civilretlige konsekvenser af, at de virksomheder, der anmoder om bødefritagelser, har deltaget i en overtrædelse.

(jf. præmis 66, 67 og 73)

3.      Det fremgår af punkt 6 i meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager af 2006, at en virksomhed ikke kan stilles ringere i forbindelse med et civilt søgsmål, der måtte blive anlagt mod virksomheden, alene på grund af, at den spontant har indgivet en skriftlig bødefritagelseserklæring til Kommissionen, der kan gøres til genstand for et pålæg om at fremlægge dokumentation. Det er som et led i dette ønske om helt specifikt at beskytte bødefritagelseserklæringer, at Kommissionen i punkt 31-35 i samarbejdsmeddelelsen af 2006 har pålagt sig selv at følge særlige bestemmelser for, hvorledes de nævnte erklæringer skal affattes. Disse bestemmelser vedrører imidlertid udelukkende de skriftlige og registrerede dokumenter og erklæringer, der er modtaget i henhold til samarbejdsmeddelelserne af 2002 og af 2006, og hvis offentliggørelse Kommissionen normalt vil anse for at ville skade beskyttelsen af formålet med inspektioner og undersøgelser som omhandlet i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, således som det fremgår af punkt 32 og 40 i de nævnte meddelelser. Disse bestemmelser har derfor hverken til formål eller følge at hindre, at Kommissionen i den afgørelse, der afslutter den administrative procedure, offentliggør de oplysninger vedrørende beskrivelsen af overtrædelsen, som den har modtaget inden for rammerne af bødefritagelsesordningen, og de skaber ikke en berettiget forventning i denne forbindelse.

En sådan offentliggørelse i medfør af artikel 30 i forordning nr. 1/2003, der er sket under overholdelse af tavshedspligten, påvirker ikke sagsøgernes muligheder for at påberåbe sig en berettiget forventning i henhold til samarbejdsmeddelelserne af 2002 og af 2006, der vedrører beregningen af bødestørrelsen og behandlingen af de specifikt nævnte dokumenter og erklæringer.

Tilsvarende vedrører artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 adgangen til de dokumenter, der indgår i undersøgelsens sagsakter, med undtagelse af den afgørelse, som Kommissionen vedtager ved afslutningen af den administrative procedure, hvis indhold fastlægges i henhold til artikel 30 i forordning nr. 1/2003. Artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 kan således ikke skabe en berettiget forventning hos sagsøgerne for så vidt angår indholdet af den offentliggjorte udgave af den pågældende afgørelse.

(jf. præmis 70-72)