Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 29. september 2022 – Raiffeisen Leasing, trgovina in leasing d.o.o. mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vrhovno sodišče – Slovenien)
(Sag C-235/21) 1
(Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 203 – salg- og tilbageleasingaftale – den person, der er betalingspligtig for momsen – mulighed for at sidestille en skriftlig aftale med en faktura)
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Vrhovno sodišče
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Raiffeisen Leasing, trgovina in leasing d.o.o.
Sagsøgt: Republika Slovenija
Konklusion
Artikel 203 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
skal fortolkes således, at
en salg- og tilbageleasingaftale, hvis indgåelse ikke er blevet fulgt op med parternes udstedelse af en faktura, kan anses for en faktura i denne bestemmelses forstand, såfremt denne aftale indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for, at skatte- og afgiftsmyndigheden kan fastslå, om de materielle betingelser for retten til fradrag af merværdiafgift er opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
____________
1 EUT C 217 af 7.6.2021.