RETTENS DOM (Niende Afdeling)
2. marts 2022 (*)
»Voldgiftsklausul – tilskudsaftale indgået inden for rammerne af »Horisont 2020«-rammeprogrammet for forskning og innovation – ophævelse af aftalen – forsømmelse begået i forbindelse med erhvervsudøvelse – egenskab som tilskudsmodtager eller person, der handler i tilskudsmodtagerens navn eller på dennes vegne«
I sag T-688/19,
VeriGraft AB, Göteborg (Sverige), ved advokaterne P. Hansson og A. Johansson,
sagsøger
mod
Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV’er (Eismea) ved A. Galea, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron,
sagsøgt,
angående et søgsmål i henhold til artikel 272 TEUF med påstand om, at Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheders (EASME) ophævelse af tilskudsaftalen vedrørende projektet »Personalized Tissue-Engineered Veins as the first Cure for Patients with Chronic Venous Insufficiency-P-TEV«, der er indgået inden for rammerne af støtteinstrumentet til innovation i små og mellemstore virksomheder under »Horisont 2020«-rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020), erklæres ugyldig,
har
RETTEN (Niende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, M.J. Costeira, og dommerne M. Kancheva (refererende dommer) og T. Perišin,
justitssekretær: fuldmægtig I. Pollalis,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 1. juli 2021,
afsagt følgende
Dom
Baggrunden for tvisten
1 Sagsøgeren, VeriGraft AB, er en svensk bioteknologisk virksomhed, der under navnet NovaHep AB blev oprettet i 2005 af A og B, der er professorer ved Karolinska Institutet i Stockholm (Sverige). Virksomheden, der oprindeligt var specialiseret i anvendelsen af stamceller, blev midlertidigt lukket i 2011 som følge af økonomiske problemer, hvorefter den blev flyttet til Göteborg (Sverige) i 2012. Virksomheden blev genoplivet i 2014 efter kapitaltilskud fra nye aktionærer, og den er nu specialiseret i udvikling af personliggjorte transplantater udviklet ved hjælp af manipulation af væv fra mennesker, der skal anvendes inden for regenerativ medicin. Regenerativ medicin er en gren af den medicinske behandling, der har til formål at erstatte eller reparere menneskeceller eller at regenerere væv eller organer med henblik på at genoprette deres normale funktion. A, som oprindeligt ejede 41% af kapitalen i sagsøgeren, har gradvist afhændet alle sine andele siden 2014. Hun var endvidere bestyrelsesmedlem i sagsøgeren frem til juli 2015, hvorefter hun blev ansat på deltid, indtil hendes ansættelseskontrakt blev opsagt den 1. oktober 2016. Sagsøgeren har haft det nuværende navn siden august 2017.
Göteborg universitets og CEPN’s efterforskning af A og af dennes forskningsteam
2 I marts 2016 pålagde Göteborg universitet et særligt nævn at efterforske beskyldningerne mod flere ansatte, nemlig A og andre medlemmer af dennes forskningsteam angående tvivlsom forskningspraksis, der er beskrevet i ti universitetsartikler offentliggjort mellem 2010 og 2015. Dette nævn, der skulle fremsætte anbefalinger til prorektoren for Göteborg universitet, krævede i denne forbindelse en udtalelse fra Centrala Etikprövningsnämnden (etisk nævn i Sverige, herefter »CEPN«). CEPN afgav udtalelse i marts 2018, og det særlige nævn fremsatte anbefalinger til prorektoren for Göteborg universitet i juni 2018. CEPN og det særlige nævn konstaterede begge, at der var tale om tvivlsom forskningspraksis i otte ud af de ti pågældende artikler. CEPN konstaterede navnlig systematiske mangler med hensyn til sammensætningen og funktionen af A’s forskningsteam og et næsten dysfunktionelt forskningsmiljø: Der var ikke blevet afholdt nogen formelle møder, personerne kom og gik, og grundene hertil var oftest uklare. CEPN har kraftigt kritiseret forskningskulturen omkring A, og er desuden af den opfattelse, at de fejlagtige billeder, der er fundet i otte ud af de ti artikler, der har været genstand for efterforskningen, tyder på, at der ikke blot uagtsomt, men også forsætligt var blevet begået alvorlige forsømmelser. Prorektoren fulgte anbefalingen fra det særlige nævn og konstaterede denne tvivlsom forskningspraksis i en afgørelse fra juni 2018. Prorektoren anmodede ligeledes statens disciplinærmyndighed om at afskedige A. Ved afgørelse af 21. december 2018 blev denne anmodning forkastet, fordi tvivlsom forskningspraksis »på grundlag af en samlet evaluering af de særlige detaljer i sagen« ikke udgjorde en tilstrækkelig afskedigelsesgrund.
Horisont 2020-rammeprogrammet og instrumentet til støtte for innovation i SMV’er
3 Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (herefter »Horisont 2020-rammeprogrammet«) blev på grundlag af artikel 173 TEUF og 182 TEUF oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT 2013, L 347, s. 104). I henhold til forordningens artikel 1 fastlægger den rammerne for Unionens støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter, idet den styrker det europæiske videnskabelige og teknologiske grundlag og derved tilvejebringer fordele for samfundet samt en bedre udnyttelse af det potentiale, som politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling rummer for økonomien og industrien.
4 Blandt de særlige aktionsområder, der er omfattet af Horisont 2020-rammeprogrammet, er små og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse i forskning og innovation. I henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning nr. 1291/2013 skabes der under ét centraliseret forvaltningssystem et instrument til støtte af innovation i SMV’er, der er rettet mod alle typer SMV’er med innovationspotentiale i bred forstand.
5 Instrumentet til støtte af innovation i SMV’er blev præciseret ved Rådets afgørelse 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT 2013, L 347, s. 965).
Delegation af den centraliserede forvaltning af instrumentet til støtte af innovation i SMV’er til EASME
6 Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME), der fra den 1. april 2021 blev Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV’er (Eismea), blev oprettet fra den 1. januar 2014 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF (EUT 2013, L 341, s. 73) i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT 2003, L 11, s. 1). Ifølge artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 58/2003 havde dette organ status som juridisk person.
7 Det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra d), i gennemførelsesafgørelse 2013/771, at EASME var ansvarligt for gennemførelsen af visse dele af Horisont 2020-rammeprogrammet. Kommissionen havde således ved afgørelse C(2013) 9414 af 23. december 2013 om delegation af beføjelser til EASME med henblik på udførelse af opgaver i forbindelse med gennemførelsen af EU-programmer vedrørende energi, miljø, klimaindsats, konkurrenceevne og SMV’er, forskning og innovation, IKT, herunder navnlig anvendelsen af bevillinger, der er opført på Unionens almindelige budget, betroet EASME visse opgaver i forbindelse med forvaltning af instrumentet til støtte af innovation i SMV’er. Som det fremgår af bilag I til denne afgørelse, omfattede disse opgaver navnlig vurdering af forslag med henblik på at opnå økonomisk støtte under instrumentet for støtte til innovation i SMV’er samt forberedelse, afslutning og opfølgning af støttemodtagernes gennemførelse af tilskudsaftalerne.
Den administrative procedure
8 Den 6. april 2017 offentliggjorde EASME en indkaldelse af forslag med referencen »H2020-SMEINST-2-2016-2017« til støtte for bl.a. innovative SMV’er inden for sektoren for bioteknologi, der beskæftiger sig med menneskers sundhed.
9 Sagsøgeren indgav et forslag vedrørende fase 2 af instrumentet til støtte for innovation i SMV’er, der fokuserede på markedsføring af et individualiseret kardiovaskulært produkt svarende til projektet »Personalized Tissue Engineered Veins as the first Cure for Patients with Chronic Venous Insufficiency-P-TEV«, herefter »P-TEV-projektet«), der er indiceret til behandling af patienter med alvorlig kronisk venøs insufficiens.
10 Det af sagsøgeren fremlagte forslag bestod i en evaluering af gennemførligheden, sikkerheden og effektiviteten af en implantering af kar eller vener fremstillet ved hjælp af vævsteknologi i 12 patienter med alvorlig kronisk venøs insufficiens. Dette indebar navnlig udtagning af kar fra afdøde personer, perifer blodprøvetagning hos patienterne med henblik på at udtage celler, decellularisering og derefter recellularisering af de udtagne kar eller af kar fremstillet ved hjælp af vævsteknologi, gennemførelse af kirurgiske indgreb under fuld bedøvelse, afprøvning af procedurens effektivitet og evaluering af livskvaliteten i en periode på 12 måneder efter operation. Hele forskningen skulle oprindeligt gennemføres i Norge og Sverige.
11 I sagsøgerens forslag henvistes i afsnit 4 til de mest relevante videnskabelige publikationer vedrørende indholdet af P-TEV-projektet, nemlig:
– […], […], […], […], […], […], [A], […], »Successful tissue engineering of competent allogeneic venous valves«, Journal of Vascular Surgery: Venous and Lymphatic Disorders, 2015, Issue 4, s. 421-443;
– […], […], […], […], […], […], […], […], [A], »In Vivo Application of Tissue-Engineered Veins Using Autologous Peripheral Whole Blood: A Proof of Concept Study«, EBioMedicine, 2014, Issue 1, s. 72-79;
– […], […], […], […], […], […], […], […], […], [A], »Transplantation of an allogeneic vein bioengineered with autologous stem cells: a proof-of-concept study«, The Lancet, 2012, nr. 9838, s. 230-237.
12 Efter eksterne eksperters udførelse af en evalueringsprocedure af afsnit 1-3 i sagsøgerens forslag valgte EASME i maj 2017 at yde støtte til nævnte forslag.
Tilskudsaftalen
13 Den 9. august 2017 indgik sagsøgeren på den ene side og Unionen, repræsenteret ved EASME, på den anden side en tilskudsaftale vedrørende P-TEV-projektet med referencenr. 778620 (herefter »tilskudsaftalen«).
14 I henhold til tilskudsaftalens artikel 2-5 fik sagsøgeren tildelt et tilskud på højst 2 184 603,75 EUR til P-TEV-projektet, der skulle påbegyndes den 1. september 2017 og løbe over 24 måneder.
15 Tilskudsaftalens artikel 34 vedrører overholdelse af etiske principper.
16 Tilskudsaftalens artikel 34.1 bestemmer således følgende:
»Tilskudsmodtageren skal gennemføre projektet under overholdelse af:
(a) de etiske principper (herunder de højeste standarder for forskningens integritet), således som de f.eks. fremgår af den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet, der nærmere bestemt omfatter undladelse af enhver fabrikering, forfalskning, plagiering (FFP) og anden tvivlsom forskningspraksis, og
(b) gældende international, europæisk og national lovgivning.
[…]«
17 I tilskudsaftalens artikel 34.2 præciseres tilskudsmodtagerens forpligtelser i forbindelse med aktiviteter, der giver anledning til etiske spørgsmål. Følgende fremgår af denne bestemmelse:
»Aktiviteter, der rejser etiske spørgsmål, skal opfylde de i bilag 1 opstillede »etiske principper«.
Inden en aktivitet, der rejser et etisk spørgsmål, indledes, skal støttemodtageren forelægge […] [EASME] en kopi af følgende dokumenter:
(a) de udtalelser fra det etiske nævn, der er påkrævede i henhold til national lovgivning, og
(b) de anmeldelser eller godkendelser af aktiviteter, der rejser etiske spørgsmål, der kræves i henhold til national lovgivning.
[…]«
18 Det fremgår af tilskudsaftalens artikel 34.4, at støtten kan nedsættes, og at aftalen kan ophæves, såfremt støttemodtageren ikke overholder en af sine forpligtelser i henhold til nævnte aftales artikel 34.1 og 34.2. En sådan manglende overholdelse kan også medføre anvendelse af enhver anden af de i tilskudsaftalens kapitel 6 omhandlede foranstaltninger.
19 Tilskudsaftalens artikel 50.3 omhandler EASME’s ophævelse af nævnte aftale.
20 I henhold til tilskudsaftalens artikel 50.3.1 kan EASME ophæve aftalen i følgende tilfælde:
»[…]
f) Støttemodtageren (eller enhver anden fysisk person, der har bemyndigelse til at repræsentere denne eller træffe beslutninger på dennes vegne) har begået en alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, der er konstateret på en hvilken som helst måde.
[…]
l) Støttemodtageren (eller enhver anden fysisk person, der har bemyndigelse til at repræsentere denne eller træffe beslutninger på dennes vegne) har i forbindelse med tildelingsproceduren eller i forbindelse med aftalen begået:
i) alvorlige fejl, uregelmæssigheder, svig eller
ii) en alvorlig forsømmelse af sine forpligtelser, herunder en ukorrekt gennemførelse af aktionen, fremlæggelse af forkerte oplysninger, manglende fremlæggelse af de krævede oplysninger, en tilsidesættelse af de etiske principper
[…]«
21 Proceduren for ophævelse af tilskudsaftalen fremgår af nævnte aftales artikel 50.3.2, hvoraf fremgår:
»Inden aftalen ophæves, sender [EASME] støttemodtageren en formel meddelelse:
– hvormed støttemodtageren informeres om dets hensigt og dets begrundelser herfor, og
– støttemodtageren opfordres til at fremsætte sine bemærkninger hertil inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen af meddelelsen, og i det i litra l), nr. ii), ovenfor nævnte tilfælde informeres [EASME] om foranstaltningerne til opfyldelse af forpligtelserne i henhold til aftalen.
Hvis [EASME] ikke modtager nogen bemærkninger eller beslutter at fortsætte proceduren til trods for de modtagne bemærkninger, underretter det formelt støttemodtageren om, at ophævelsen er blevet bekræftet, og om datoen for ophævelsens ikrafttræden. I modsat fald underretter EASME formelt støttemodtageren om, at det afslutter proceduren.
Ophævelsen træder i kraft:
– når der er tale om ophævelser, der er omfattet af litra b), e), g), h), j) og litra l), nr. ii), ovenfor: på den dato, der er præciseret i bekræftelsesmeddelelsen (se ovenfor)
– når der er tale om ophævelser, der er omfattet af litra d), f), i), k), litra l), nr. i), og litra m) ovenfor: dagen efter koordinatorens modtagelse af bekræftelsesmeddelelsen.«
22 Det fremgår af tilskudsaftalens artikel 57.1, at »[tilskudsaftalen] er omfattet af gældende EU-ret, om nødvendigt suppleret med belgisk ret«.
23 Tilskudsaftalens artikel 57.2 bestemmer, at »[s]åfremt en uenighed om fortolkningen, anvendelsen eller gyldigheden af aftalen ikke kan løses i mindelighed, har kun Retten (eller i appelsager Domstolen) […] kompetence«, og at »[d]isse søgsmål skal være i overensstemmelse med artikel 272 [TEUF]«.
EASME’s kontrol af projektet
24 I løbet af efteråret 2018 udpegede EASME en ekstern kontrollant, som fik til opgave at undersøge, hvor langt P-TEV-projektet var kommet.
25 Ved skrivelse af 22. november 2018 fremsendte EASME den eksterne kontrollants rapport til sagsøgeren.
26 Under overskriften »Væsentlige resultater i tilknytning til udbredelse, udnyttelse og potentiel indvirkning« anførte den eksterne kontrollant følgende:
»Projektet skulle fremlægge resultater, der har en øjeblikkelig eller potentiel indvirkning, i løbet af den periode, der er omfattet af denne rapport (selv om ikke alle de i bilag 1 til tilskudsaftalen opstillede mål er nået).
Forsinkelser på kort og mellemlang sigt i forbindelse med parti 3 burde ikke have nogen større indflydelse på hele den kliniske udvikling og markedsføringen af projektresultaterne.«
27 Det fremgik ligeledes af den eksterne kontrollants rapport, at »[p]rojektmålene var stadig relevante ud fra et videnskabeligt og teknologisk synspunkt«.
28 I en skrivelse af 22. november 2018 oplyste den ansvarlige for P-TEV-projektet i EASME sagsøgeren om, at »[p]å grundlag af [den eksterne kontrollants] rapport ans[å] [hun] gennemførelsen af [P-TEV]-projektet for at være tilfredsstillende«, og at »[h]un med henblik på at undgå alvorlige konsekvenser for hele den kliniske udvikling og markedsføringen af [lægemidler til innovativ behandling] på længere sigt anbefale[de] en forlængelse af projektet uden ekstraomkostninger, som ville gøre det muligt at gennemføre den kliniske undersøgelses fase I nu sin helhed som planlagt«.
29 Parallelt hermed iværksatte EASME i løbet af 2018 flere etiske vurderinger i tilknytning til P-TEV-projektet. I sin rapport efter gennemførelsen af den første etiske vurdering, der blev foretaget den 21.-23. februar 2018, påviste den af EASME bemyndigede etiske ekspertgruppe en række problemer, og den anbefalede, at der blev gennemført en ny etisk vurdering. Efter denne nye etiske vurdering, der blev foretaget den 24.-25. maj 2018, oplyste den etiske ekspertgruppe i sin rapport, at sagsøgeren delvist havde besvaret visse etiske spørgsmål, der var blevet rejst i forbindelse med den første vurdering, men at en række andre spørgsmål endnu var uløste, og den anbefalede, at der blev gennemført en tredje etisk vurdering. Den tredje etiske vurdering blev foretaget den 26.-28. september 2018. Den etiske ekspertgruppe anførte i sin rapport, at sagsøgeren havde løst nogle af de etiske spørgsmål, der var blevet rejst i forbindelse med den anden vurdering, men at der fortsat var nogle etiske problemer. I rapporten nævntes navnlig visse dokumenter, som f.eks. godkendelser af kliniske forsøg, der findes i EU’s register over kliniske forsøg, for Spanien og Litauen, godkendelse af det kompetente etiske udvalg i Spanien og laboratorieautorisation til fremstilling af væv, der skal anvendes på mennesker i Spanien og Litauen. Det fremgik også af rapporten, at alle de krævede dokumenter udtrykkeligt skulle vedrøre P-TEV-projektet, og at databehandlingen af vævsdonorernes nærmeste families personoplysninger til forskningsformål ikke var blevet tilstrækkeligt grundigt undersøgt og ikke omfattede oplysninger om retten til beskyttelse af oplysninger og mekanismerne til udøvelse af sådanne rettigheder, og heller ikke den nærmeste families ret til at trække deres samtykke tilbage.
30 Desuden fremgik det af rapporten, at der kort forinden var blevet gennemført officielle undersøgelser af problemerne med tvivlsom forskningspraksis og forskningsetik i Sverige, som havde påvist tvivlsom forskningspraksis i forbindelse med de forudgående arbejder, som P-TEV-projektet henviste til, samt i forbindelse med de kliniske arbejder, der havde gjort det muligt at godtgøre valideringen af koncepter til brug i de procedurer, der anvendes inden for rammerne af nævnte projekt.
31 I henhold til den etiske ekspertgruppes rapport havde denne situation givet anledning til en del bekymringer om den partiske evaluering, som sagsøgerens forslag havde været genstand for, gennemførelsen af valideringen af koncepterne uden en forudgående behørig godkendelse samt de eventuelle farer og risici for de fremtidige deltagere i forskningen.
32 Den etiske ekspertgruppe konkluderede, at den samlede evaluering var utilfredsstillende, og anbefalede, at der blev foretaget en ny etisk vurdering, mens man afventede resultatet af en undersøgelse af forskningsmanglerne udført af det relevante udvalg under EASME.
Ophævelse af tilskudsaftalen
33 Ved skrivelse af 18. oktober 2018 informerede EASME sagsøgeren om, at det agtede at ophæve tilskudsaftalen (herefter »den første præinformationsmeddelelse«). I denne skrivelse oplyste EASME, at den etiske ekspertgruppe efter den tredje etiske vurdering den 26. september 2018 havde oplyst, at sagsøgeren havde løst nogle af de etiske problemer, der var blevet påvist i forbindelse med den etiske vurdering den 24. maj 2018, men at der fortsat fandtes andre kritiske etiske problemer. EASME henviste i denne henseende udtrykkeligt til de fem første etiske problemer, der var blevet påvist i den etiske ekspertgruppes rapport om den tredje vurdering, som fremgår af præmis 29 ovenfor. EASME præciserede, at det derfor mente, at tilskudsaftalen skulle ophæves, idet »sagsøgeren i alvorlig grad havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen eller under tildelingsproceduren«. EASME opfordrede sagsøgeren til at fremsætte dens bemærkninger inden for 30 dage fra modtagelsen af skrivelsen.
34 Ved skrivelse af 18. november 2018 fremsatte sagsøgeren over for EASME sine bemærkninger til den første præinformationsmeddelelse, hvormed sagsøgeren anfægtede EASME’s klagepunkter og hævdede, at virksomheden ikke havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen.
35 EASME bemyndigede en ekstern ekspert i etik til at vurdere de af sagsøgeren fremsatte bemærkninger til den første præinformationsmeddelelse. I sin rapport til EASME af 11. december 2018 tog den eksterne ekspert i etik stilling til sagsøgerens bemærkninger om de etiske problemer, der var blevet påvist i forbindelse med gennemførelsen af P-TEV-projektet med den første præinformationsmeddelelse, og henviste til en undersøgelse af tvivlsom forskningspraksis, herunder anklager om fabrikation af data, urigtige udtalelser om de etiske godkendelser og svigagtige rapporter om resultaterne af den kliniske behandling. Han henviste også til den omstændighed, at rektoren ved Göteborg universitet havde »krævet tilbagetrækning af otte artikler, der var blevet offentliggjort af forskere med tilknytning til projektet, efter at anvendelsen af fabrikerede data var blevet afsløret af PubPeer og dernæst bekræftet af [CEPN]«. Det blev således præciseret, at en af disse artikler, der indeholdt fabrikerede data, stod øverst på listen over publikationer, der var relevante for P-TEV-projektet. Rapporten henviste dernæst med hensyn til en detaljeret redegørelse for denne undersøgelse og resultaterne heraf og med hensyn til linkene til enhver relevant dokumentation til to artikler offentliggjort i en blog udgivet af en person, der betegner sig selv som en uafhængig videnskabelig journalist.
36 Den 18. februar 2019 sendte EASME en ny præinformationsmeddelelse til sagsøgeren (herefter »den anden præinformationsmeddelelse«). I denne skrivelse oplyste EASME, at det efter at have behandlet sagsøgerens bemærkninger fortsat agtede at ophæve tilskudsaftalen, men af andre grunde end dem, der fremgik af den første præinformationsmeddelelse, og det forlængede derfor præinformationsmeddelelsesproceduren. EASME præciserede, at »[d]et fremgår af offentligt tilgængelige oplysninger, at [A] (medstifter [af sagsøgeren]) af [CEPN var] blevet dømt skyldig i en alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv«. EASME oplyste også, at to af de dokumenter, der i forbindelse med sagsøgerens projektforslag var blevet præsenteret som »de mest relevante videnskabelige publikationer vedrørende indholdet af P-TEV-projektet«, ifølge CEPN indeholdt beviser for den pågældende forsømmelse, nemlig artiklen »In Vivo Application of Tissue-Engineered Veins Using Autologous Peripheral Whole Blood: A Proof of Concept Study«, tidsskriftet EBioMedicine, 22. september 2014 (herefter »artiklen i EBioMedicine«), og artiklen »Transplantation of an allogeneic vein bioengineered with autologous stem cells: a proof-of-concept study«, tidsskriftet The Lancet, 21. juli 2012 (herefter »artiklen i The Lancet«). Ifølge EASME havde CEPN’s undersøgelse ligeledes afsløret, at der var tale om systematiske mangler i forskningsteamets sammensætning og funktion og et næsten dysfunktionelt forskningsmiljø. Der var således ikke blevet afholdt nogen møder, og der var blevet konstateret en uforklarlig udskiftning af personer. EASME tilføjede, at ekspertgruppen havde fremsat en kraftig kritik af den forskningskultur, der var blevet konstateret i teamet omkring A. EASME var af den opfattelse, at disse konklusioner såede tvivl om A’s faglige integritet og dermed om sagsøgerens operationelle kapacitet til at gennemføre projektet på en ordentlig måde og dennes overholdelse af kravene om ikke-udelukkelse i finansforordningen. EASME var derfor af den opfattelse, at tilskudsaftalen ikke fortsat skulle finde anvendelse og skulle ophæves med den i tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f), omhandlede begrundelse.
37 Ved skrivelse af 15. marts 2019 fremsendte sagsøgeren sine bemærkninger til den anden præinformationsmeddelelse til EASME. Sagsøgeren gjorde gældende, at den undersøgelse, som CEPN havde foretaget, specifikt vedrørte A og hendes forskningsteam på universitetet. Sagsøgeren oplyste også, at den ikke på nogen måde havde været indblandet i denne forskning, og at den var blevet udført og publiceret, inden virksomheden blev operationel i slutningen af 2015. Sagsøgeren præciserede, at denne siden den nye ledelses tiltræden i 2014 havde været fysisk adskilt fra den universitetsenhed, i hvilken A gennemførte sin forskning, og at hele ledelsen, alle videnskabsfolkene og alle de personer, der manipulerede væv fra mennesker, der deltog i udviklingen af teknologien, var ansat af sagsøgeren, og at der ikke blev udvekslet ansatte med Göteborg universitet. Sagsøgeren oplyste endvidere, at virksomheden efter at have modtaget oplysninger om mistanken mod A om en tvivlsom forskningspraksis den 3. marts 2016 allerede dagen efter havde opsagt A’s ansættelseskontrakt, og at A ikke havde haft nogen operationel eller repræsentativ rolle i virksomheden efter denne dato og frem til udløbet af hendes ansættelseskontrakt den 1. oktober 2016.
38 I samme skrivelse oplyste sagsøgeren nærmere bestemt vedrørende de videnskabelige publikationer, der var nævnt i dennes forslag, at selv om de var blevet nævnt til støtte for anvendeligheden af den pågældende teknologi i P-TEV-projektet, var de alle blevet udarbejdet af Göteborg universitet uden sagsøgerens deltagelse. Ifølge sagsøgeren havde nogle af de nævnte publikationer vist sig at indeholde ukorrekte billeder. Artiklen i The Lancet, der vedrørte en ældre teknologi, indeholdt således et potentielt kopieret eller ukorrekt forstørret billede, men tidsskriftet havde skønnet, at der var tale om en mindre fejl, der var uden betydning for konklusionerne i artiklen, og havde besluttet ikke at offentliggøre en berigtigelse. Sagsøgeren præciserede, at artiklen i The Lancet fortsat var offentliggjort i sin oprindelige form. Hvad angår artiklen i EBioMedicine, der også er nævnt i den anden præinformationsmeddelelse, anførte sagsøgeren, at undersøgelsen af denne ikke havde afsløret nogen uoverensstemmelser, og at CEPN dermed ikke havde taget den i betragtning i sin rapport. Sagsøgeren tilføjede, at artiklen »Successful tissue engineering of competent allogeneic venous valves«, Journal of Vascular Surgery, der var nævnt i dennes forslag, men som ikke var nævnt i den anden præinformationsmeddelelse, indeholdt en fejlagtig tabel, hvilket bevirkede, at tidsskriftet offentliggjorde en berigtigelse i marts 2017. Artiklen blev dernæst trukket tilbage i marts 2019 på grund af Journal of Vascular Surgerys egen politik.
39 Sagsøgeren understregede endvidere i sin skrivelse af 15. marts 2019, at denne siden 2015 havde sørget for at udvikle sin teknologi på en måde, der var helt uafhængig af det pågældende akademiske team, og at den havde udviklet en fuldstændig række af prækliniske data ved hjælp af sit eget personale og sine egne standardiserede instruktioner i samarbejde med tredjeparter og under tilsyn fra godkendte statslige forskningsinstitutter i Sverige. Desuden havde den interne udvikling i løbet af de seneste tre år resulteret i en væsentlig forbedring af procedurerne for frembringelse af menneskeligt væv, der er forskellige fra de procedurer, der anvendes i den akademiske verden, og som er blevet publiceret, for hvilke der er indgivet patentansøgninger uden A’s deltagelse. Endelig opfordrede sagsøgeren EASME til at bemyndige uafhængige eksperter eller interne revisorer til at kontrollere virksomhedens kapacitet til at fuldføre P-TEV-projektet og dens fuldstændige uafhængighed af A.
40 Ved skrivelse af 15. april 2019 informerede EASME sagsøgeren om, at det bekræftede ophævelsen af tilskudsaftalen (herefter »ophævelsesmeddelelsen«). EASME præciserede, at det af de grunde, der var anført i den liste, der var vedlagt ophævelsesmeddelelsen, ikke kunne acceptere sagsøgerens argumenter, og at det derfor fuldt ud fastholdt sin holdning, som den kom til udtryk i præinformationsmeddelelsen.
41 I det dokument med titlen »Liste over argumenter (kontradiktorisk procedure)«, der var vedlagt ophævelsesmeddelelsen, oplyste EASME som svar på de bemærkninger, som sagsøgeren havde fremsat i sin skrivelse af 15. marts 2019, at den tredje etiske vurdering havde afsløret, at de officielle undersøgelser, som CEPN og Göteborg universitet havde foretaget i Sverige, havde påvist en forsømmelse i den forskning, der var udført inden for rammerne af det arbejde, som støttemodtagerne havde fremlagt for P-TEV-projektet i bilag 1 (del A) i tilskudsaftalen. Ifølge EASME omfattede denne forsømmelse i forskningen manipulation af data og udførelse af kliniske tests uden en behørig etisk godkendelse. EASME tilføjede, at to af de artikler, der i sagsøgerens forslag var blevet præsenteret som »de mest relevante videnskabelige publikationer vedrørende indholdet af P-TEV-projektet«, ifølge CEPN indeholdt beviser for den pågældende forsømmelse. EASME skønnede, at den videnskabelige evaluering måtte betragtes som partisk eller meget partisk, eftersom dette materiale havde understøttet den evaluering, der havde ført til tildeling af støtten. Afslutningsvis oplyste EASME, at det objektive kriterium for ophævelse af tilskudsaftalen i denne aftales artikel 50.3.1, litra f), var opfyldt i den foreliggende sag, for så vidt som »A var medstifter af støttemodtageren, som CEPN ha[vde] dømt skyldig i en forsømmelse begået i forbindelse med erhvervsudøvelse«.
Retsforhandlinger og parternes påstande
42 Ved stævning indgivet til Rettens Justitskontor den 8. oktober 2019 har sagsøgeren anlagt nærværende søgsmål.
43 EASME har indleveret svarskrift til Rettens Justitskontor den 27. januar 2019.
44 Sagsøgeren har indleveret replik den 23. marts 2020. EASME har indleveret duplik den 23. juli 2020.
45 Den 12. april 2021 har Eismea gjort Retten opmærksom på, at det fra den 1. april 2021 var blevet EASME’s fuldstændige retssuccessor.
46 Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet den 1. juli 2021.
47 Efter at dommer Berke var afgået ved døden den 1. august 2021, udpegede formanden for Rettens Niende Afdeling en ny dommer, for at afdelingen kunne blive beslutningsdygtig.
48 Ved kendelse af 26. august 2021 traf Retten (Niende Afdeling) bestemmelse om genåbning af retsforhandlingernes mundtlige del.
49 Den 14. september 2021 meddelte parterne Retten, at de ikke ønskede et nyt retsmøde, og da Retten fandt, at sagen var tilstrækkelig oplyst, besluttede formanden for Rettens Niende Afdeling igen at afslutte retsforhandlingernes mundtlige del.
50 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Det konstateres og fastslås, at EASME’s ophævelse af aftalen er ugyldig.
– Eismea tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
51 Eismea har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
Rettens kompetence
52 Det bemærkes, at Retten i henhold til artikel 272 TEUF, sammenholdt med artikel 256 TEUF, har kompetence til at træffe afgørelse i medfør af en voldgiftsklausul, som indeholdes i en af Unionen eller en på Unionens vegne indgået offentligretlig eller privatretlig kontrakt. Artikel 272 TEUF udgør således en særbestemmelse, der gør det muligt at anlægge sag ved Unionens retsinstanser i medfør af en voldgiftsklausul, som ikke begrænser karakteren af det søgsmål, der er anlagt ved Unionens retsinstanser (dom af 26.2.2015, Planet mod Kommissionen, C-564/13 P, EU:C:2015:124, præmis 22 og 23).
53 I den foreliggende sag har Retten således i henhold til artikel 272 TEUF sammenholdt med artikel 256 TEUF, kompetence til at træffe afgørelse i medfør af voldgiftsklausulen i tilskudsaftalens artikel 57.2, første afsnit, i det foreliggende søgsmål, således som parterne med rette har hævdet.
Om søgsmålet er velbegrundet
54 Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat tre anbringender. Det første anbringende vedrører overtrædelse af tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f), med den begrundelse, at den angivelige forsømmelse begået i forbindelse med erhvervsudøvelse, der er blevet begået i forbindelse med forskningen, ikke kan tilskrives sagsøgeren eller en fysisk person, der har bemyndigelse til at repræsentere sagsøgeren eller træffe afgørelser på dennes vegne, og under alle omstændigheder ikke berørte P-TEV-projektet. Det andet anbringende vedrører tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet, for så vidt som der i ophævelsesbeslutningen ikke er blevet taget hensyn til den omstændighed, at den angivelige forsømmelse begået i forbindelse med erhvervsudøvelse ikke havde haft nogen indvirkning på P-TEV-projektets videnskabelige relevans. Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af retten til forsvar, for så vidt som EASME angiveligt har undladt at meddele sagsøgeren rapporten fra den eksterne ekspert i etik, hvorpå den har baseret sin beslutning om ophævelse af tilskudsaftalen.
55 Det er vigtigt at påpege, at Retten, når en sag indbringes for den inden for rammerne af en voldgiftsklausul i henhold til artikel 272 TEUF, skal afgøre tvisten på grundlag af de materielretlige bestemmelser, der finder anvendelse på kontrakten (jf. i denne retning dom af 4.2.2016, Isotis mod Kommissionen, T-562/13, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:63, præmis 51, og af 20.5.2019, Fundación Tecnalia Research & Innovation mod REA, T-104/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:345, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis), det vil i den foreliggende sag sige principalt på grundlag af bestemmelserne i den pågældende tilskudsaftale, bestemmelserne i EU-retsakterne om Horisont 2020-rammeprogrammet og bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1) i den udgave, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, samt de øvrige regler, der følger af EU-retten, og subsidiært på grundlag af belgisk ret i henhold til tilskudsaftalens artikel 57.1.
56 Retten har fundet det hensigtsmæssigt at undersøge sagsøgerens tredje anbringende først.
Om det tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar
57 Sagsøgeren har anført, at virksomheden for første gang blev bekendt med, at der fandtes en rapport fra den eksterne ekspert i etik af 11. december 2018, via svarskriftet og den omstændighed, at EASME havde baseret sin beslutning om at ophæve tilskudsaftalen på nævnte rapport. EASME havde imidlertid undladt at fremsende denne rapport til sagsøgeren i løbet af ophævelsesproceduren. Desuden havde EASME som svar på en mail, som sagsøgeren havde fremsendt med henblik på forberedelse af replikken, dels bekræftet, at den pågældende rapport ikke var blevet fremsendt til sagsøgeren, fordi der var tale om et internt dokument, der udelukkende tjente til at gennemføre EASME’s egen kontrol, hvis resultater, dvs. ophævelse af tilskudsaftalen, var blevet meddelt sagsøgeren, dels nægtet at give sagsøgeren fuld indsigt i nævnte dokument og videregive navnet på den pågældende ekspert. Ifølge sagsøgeren har EASME således frataget sagsøgeren muligheden for at tilbagevise nogle af udtalelserne i rapporten fra den eksterne ekspert i etik. Sagsøgeren er således blevet frataget muligheden for at bestride udtalelser, hvorefter »[der] var ikke tale om et normalt projekt«, at »det grundlæggende arbejde var baseret på tvivlsom forskningspraksis«, eller at »det var blevet påvist, at de etiske regler var blevet tilsidesat i en række tilfælde i forbindelse med projektet«. Dermed tilsidesatte EASME angiveligt sagsøgerens ret til forsvar. Hvad angår indholdet af rapporten fra den eksterne ekspert i etik af 11. december 2018 har sagsøgeren fremhævet, at der heri henvises til bloggen »www.forbetterscience.com«, der offentliggøres af en person, der betegner sig selv som »uafhængig videnskabelig journalist«, der ikke ser ud til at have været genstand for en ekstern kontrol eller en peer review.
58 Eismea har hævdet, at det i modsætning til, hvad sagsøgeren har hævdet, i bilaget til svarskriftet har fremlagt rapporten fra den eksterne ekspert i etik, hvor kun navnet på den pågældende ekspert er blevet udeladt. Det har præciseret, at der i princippet er tale om et dokument til intern brug, der gør det muligt for Eismea at foretage en vurdering, og at det derfor ikke skal fremsendes til støttemodtagerne. Eismea har fremhævet, at sagsøgeren i den foreliggende sag har haft lejlighed til at tage stilling til begrundelserne for ophævelsen, der fremgår af den anden præinformationsmeddelelse, i sine bemærkninger til nævnte meddelelse, og at der derfor ikke kunne være tale om nogen form for tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar i denne henseende. Under alle omstændigheder har Eismea præciseret, at selv om rapporten fra den eksterne ekspert i etik, der var bemyndiget til at vurdere sagsøgerens bemærkninger til den første præinformationsmeddelelse, rent faktisk påviste de tilfælde af forsømmelse begået i forbindelse med erhvervsudøvelse, tjente den ikke som grundlag for den anden præinformationsmeddelelse, idet EASME allerede selv var blevet bekendt med disse forsømmelser begået i forbindelse med erhvervsudøvelse. Det følger heraf, at den pågældende rapport ikke har skadet sagsøgeren.
59 Det skal indledningsvis påpeges, at dette anbringende blev fremsat for første gang i replikken. Det fremgår imidlertid af artikel 84, stk. 1, i Rettens procesreglement, at nye anbringender ikke må fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. I den foreliggende sag må det konstateres, at dette anbringende er baseret på eksistensen af en rapport fra en ekstern ekspert i etik, der er blevet bemyndiget af EASME i forbindelse med en intern procedure, som ikke var blevet meddelt sagsøgeren i forbindelse med proceduren for ophævelse af tilskudsaftalen, og hvis eksistens sagsøgeren blev bekendt med via svarskriftet. I denne henseende skal det anføres, at det fremgår af e-mailudvekslingerne mellem sagsøgeren og EASME om den pågældende rapport, at denne ikke fandtes på webstedet for deltagerne i Horisont 2020-rammeprogrammet, og at den ikke var blevet meddelt sagsøgeren, eftersom der ifølge EASME var tale om et internt dokument. Det skal også anføres, at Eismea ikke har bestridt sagsøgerens udsagn om, at denne først blev bekendt med rapportens eksistens via svarskriftet.
60 Dette anbringende må således anses for at være støttet på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne ved Retten, og det kan derfor antages til realitetsbehandling i lyset af kravene i procesreglementets artikel 84, stk. 1.
61 Det skal desuden fremhæves, at Domstolen har fastslået, at hvis parterne i deres kontrakt i henhold til en voldgiftsbestemmelse beslutter at tillægge Unionens retsinstanser kompetence til at påkende tvister vedrørende denne kontrakt, har den nævnte retsinstans desuden kompetence til at tage stilling til tilsidesættelser af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og de generelle principper i EU-retten, uanset lovvalget i nævnte kontrakt (dom af 16.7.2020, Inclusion Alliance for Europe mod Kommissionen, C-378/16 P, EU:C:2020:575, præmis 81).
62 Når EASME indgår en kontrakt, er det således fortsat underlagt de forpligtelser, der påhviler det i henhold til chartret og de generelle principper i EU-retten. Den omstændighed, at den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt, ikke sikrer de samme garantier som dem, der følger af chartret og de generelle principper i EU-retten, fritager således ikke EASME for at sikre overholdelsen heraf i forhold til sine kontrahenter (jf. i denne retning dom af 16.7.2020, Inclusion Alliance for Europe mod Kommissionen, C-378/16 P, EU:C:2020:575, præmis 82; jf. også i denne retning dom af 16.7.2020, ADR Center mod Kommissionen, C-584/17 P, EU:C:2020:576, præmis 86).
63 Det følger heraf, at Retten har kompetence til at undersøge EASME’s angivelige tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar.
64 Sagsøgeren har i det væsentlige kritiseret EASME for dels ikke at have givet sagsøgeren mulighed for at tage stilling til den vurdering, som den eksterne ekspert i etik havde foretaget i sin rapport af 11. december 2018 vedrørende sagsøgerens bemærkninger til den første præinformationsmeddelelse, inden det traf beslutning om at ophæve tilskudsaftalen, og for dermed at have tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt, dels ikke at have meddelt sagsøgeren navnet på den eksterne ekspert i etik i forbindelse med retsforhandlingerne for Retten og dermed har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar.
65 I denne henseende skal det fremhæves, at artikel 41, stk. 2, litra a), i chartret, der siden den 1. december 2009 har haft samme værdi som traktaterne, fastsætter »retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt«. Retten til at blive hørt finder generel anvendelse (jf. dom af 11.9.2013, L mod Parlamentet, T-317/10 P, EU:T:2013:413, præmis 81 og den deri nævnte retspraksis). Overholdelsen af denne ret gælder således uafhængigt af arten af den administrative procedure, som har ført til vedtagelsen af en individuel foranstaltning, så snart myndighederne – i henhold til selve ordlyden af denne bestemmelse – over for en person påtænker at træffe en sådan »individuel foranstaltning […], som måtte berøre vedkommende negativt«. Retten til at blive hørt, der skal sikres selv i de tilfælde, hvor der ikke foreligger anvendelig lovgivning, kræver, at den pågældende person skal være i stand til effektivt at fremkomme med sit synspunkt vedrørende forhold, som kan foreholdes ham i en kommende retsakt (dom af 24.4.2017, HF mod Parlamentet, T-584/16, EU:T:2017:282, præmis 150).
66 Overholdelsen af retten til at blive hørt indebærer nærmere bestemt, at den berørte person, inden der træffes en afgørelse, som berører ham negativt, skal gives lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt de faktiske forhold og andre omstændigheder, som vil ligge til grund for denne afgørelse, faktisk foreligger (dom af 11.9.2013, L mod Parlamentet, T-317/10 P, EU:T:2013:413, præmis 80 og 81, og kendelse af 17.6.2019, BS mod Parlamentet, T-593/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:425, præmis 76 og 77).
67 Det fremgår af tilskudsaftalens artikel 22.1.1, at EASME har mulighed for at benytte eksterne eksperter med henblik på at efterprøve, om et projekt er blevet gennemført korrekt, og projektets opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i aftalen.
68 Desuden fremgår det af tilskudsaftalens artikel 50.3.2, at EASME, inden det ophæver aftalen på grundlag af artikel 50.3.1, litra f), er forpligtet til formelt at underrette støttemodtageren om sin hensigt og om sine begrundelser og til at opfordre støttemodtageren til at fremsætte dennes bemærkninger inden for en frist på 30 dage at regne fra meddelelsesdatoen.
69 I den foreliggende sag skal det fremføres, at rapporten fra den eksterne ekspert i etik af 11. december 2018 vedrørte sagsøgerens bemærkninger til den første præinformationsmeddelelse. Selv om rapporten også omfattede en passage, hvis indhold er gengivet i præmis 35 ovenfor, vedrørende CEPN’s undersøgelse af A’s og dennes teams arbejde og om forbindelsen til P-TEV-projektet, må det konstateres, at denne passage blot bekræftede de oplysninger, der allerede fremgik af rapporten om den tredje etiske vurdering af 28. september 2018, der indeholdt en passage med følgende ordlyd:
»Der er for nylig blevet gennemført officielle undersøgelser af problemerne med tvivlsom forskningspraksis og forskningsetik i Sverige, som havde påvist tvivlsom forskningspraksis i forbindelse med de forudgående arbejder, som P-TEV-projektet henviste til, samt i forbindelse med de kliniske arbejder, der havde gjort det muligt at godtgøre valideringen af koncepter til brug i de procedurer, der anvendes inden for rammerne af nævnte projekt.«
70 Det fremgår i øvrigt af selve teksten i den liste over kontradiktoriske argumenter, der er vedlagt ophævelsesmeddelelsen, at EASME med hensyn til konstateringen af, at CEPN’s undersøgelse af A’s arbejde i forbindelse med P-TEV-projektet findes, har baseret sig på rapporten om den tredje etiske vurdering.
71 Det følger heraf, at EASME, i modsætning til, hvad sagsøgeren har hævdet, ikke kan anses for at have baseret ophævelsen af tilskudsaftalen på vurderingerne i rapporten fra den eksterne ekspert i etik af 11. december 2018.
72 Desuden skal det også anføres, at sagsøgeren fik oplyst grundene til ophævelse af tilskudsaftalen i den anden præinformationsmeddelelse, som denne har haft lejlighed til at tage stilling til, således som det fremgår af de bemærkninger, som sagsøgeren indgav den 19. marts 2019 i overensstemmelse med tilskudsaftalens artikel 50.3.2.
73 Under disse omstændigheder må EASME i den foreliggende sag anses for ikke at have tilsidesat sagsøgerens ret til at blive hørt.
74 Desuden må det konstateres, at for så vidt som EASME som anført i præmis 71 ovenfor ikke har baseret sin beslutning om ophævelse af tilskudsaftalen på rapporten fra den eksterne ekspert i etik, kan den omstændighed, at Eismea ikke har meddelt sagsøgeren navnet på den pågældende ekspert i forbindelse med retsforhandlingerne ved Retten, under alle omstændigheder ikke anses for at have tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar under de pågældende retsforhandlinger.
75 Det tredje anbringende skal derfor forkastes som ugrundet.
Det første anbringende om tilsidesættelse af tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f)
76 Sagsøgeren har hævdet, at A, der i den anden præinformationsmeddelelse og i ophævelsesmeddelelsen af EASME er blevet udpeget som en person, der af CEPN er blev kendt skyldig i at have begået en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, hverken er tilskudsmodtageren eller en fysisk person, der har bemyndigelse til at repræsentere denne eller handle på dennes vegne som anført i tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f). Sagsøgeren er i sin egenskab af part i tilskudsaftalen og eneste modtager af finansieringen i nævnte aftale i henhold til Kommissionens glossar, der blev stillet til rådighed for tilskudsansøgerne, og som det fremgår af teksten i selve tilskudsaftalen. Siden A forlod sagsøgerens bestyrelse i juli 2015, har hun desuden ikke haft nogen bemyndigelse til at repræsentere sagsøgeren eller til at træffe beslutninger på dennes vegne. Hun er heller ikke blevet tildelt en sådan bemyndigelse i sin egenskab af medstifter af sagsøgeren. Det fremgår i denne henseende af svensk selskabsret, at den minoritetsandel, som A var i besiddelse af på tidspunktet for fremsættelse af forslaget vedrørende P-TEV-projektet, ikke gav hende ret til at repræsentere sagsøgeren eller træffe beslutninger på dennes vegne. Sagsøgeren har desuden påpeget, at den deltidsansættelseskontrakt, som A havde haft siden 2015 og frem til sin opsigelse den 1. oktober 2016, heller ikke gav hende bemyndigelse til at repræsentere sagsøgeren eller handle på dennes vegne. Sagsøgeren har endvidere påpeget, at A ikke har deltaget i nogen af sagsøgerens aktiviteter, efter at hun blev suspenderet uden løn den 4. marts 2016 og frem til opsigelsen af hendes ansættelseskontrakt, og at hun således ikke har haft nogen indflydelse på forslaget vedrørende P-TEV-projektet, der blev indleveret i april 2017. Ifølge sagsøgeren er det under disse omstændigheder indlysende, at A ikke indgår i den i tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f), omhandlede personkategori, og at den forsømmelse, som hun havde begået i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, derfor ikke kunne begrunde en ophævelse af tilskudsaftalen.
77 Sagsøgeren har hævdet, at det er på grund af denne konstatering, at Eismea ønsker at ændre begrundelsen for ophævelsen af tilskudsaftalen med tilbagevirkende kraft, idet Eismea for første gang for Retten har hævdet, at det i realiteten er sagsøgeren, der i sin egenskab af tilskudsmodtager er ansvarlig for en forsømmelse i forbindelse med forskningen. Ifølge sagsøgeren har Eismea imidlertid ikke ret til at tage grundene til ophævelsen op igen på dette tidspunkt i proceduren, uden at det skader princippet om forudsigelighed og den retslige procedure. I henhold til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik skal administrationen endvidere træffe forudsigelige og klare afgørelser.
78 Sagsøgeren har gjort gældende, at selv hvis Retten skulle acceptere, at Eismea med tilbagevirkende kraft ændrer begrundelserne for ophævelsen af tilskudsaftalen, er denne ophævelse ugrundet. Sagsøgeren har således fremhævet, at denne ikke bestrider CEPN’s konklusioner vedrørende de forsømmelser i forskningen, som A og hendes forskningsteam har begået. Sagsøgeren har imidlertid hævdet, at denne ikke kan kritiseres for i forslaget vedrørende P-TEV-projektet bevidst at have medtaget akademiske artikler, der var behæftet med forsømmelser i forbindelse med forskningen, der har haft konsekvenser for nævnte projekts videnskabelige og teknologiske relevans.
79 I denne henseende har sagsøgeren for det første påpeget, at forslaget vedrørende P-TEV-projektet blev indgivet til EASME i april 2017, mens CEPN’s rapport først blev offentliggjort i marts 2018. Som svar på Eismeas argument om, at sagsøgeren var bekendt med de problemer, der var med A’s arbejde på tidspunktet for indgivelsen af P-TEV-projektet, eftersom hun var blevet suspenderet i marts 2016 på grund af tvivlsom forskningspraksis, har sagsøgeren anført, at resultatet af den undersøgelse, som Göteborg universitet havde foretaget, på det pågældende tidspunkt var uvisse, og at problemerne tydeligvis var komplekse, hvilket undersøgelsens varighed vidnede om. Sagsøgeren har således anført, at prorektoren ved Göteborg universitet traf sin beslutning, hvori denne formelt konstaterede forsømmelser i A’s og hendes forskningsteams arbejde, i juni 2018.
80 For det andet har sagsøgeren anført, at de universitetspublikationer, som denne havde nævnt i forslaget vedrørende P-TEV-projektet, ikke indeholdt eller ikke længere indeholdt fejlagtige billeder på tidspunktet for indgivelse af forslaget i april 2017. Hvad angår for det første artiklen i The Lancet har sagsøgeren oplyst at have henvist hertil med henblik på at understøtte den omstændighed, at blodkar fremstillet ved hjælp af vævsteknologi ikke medførte afstødning eller andre alvorlige sikkerhedsproblemer. De resultater, der var nævnt i denne artikel, var baseret på en tidligere teknologi, som sagsøgeren ikke havde anvendt, i forbindelse med hvilken recellularisering blev foretaget ved hjælp af knoglemarvsceller. Sagsøgeren har anført, at i modsætning til det, der fremgår af den anden præinformationsmeddelelse, var der i artiklen i The Lancet, der indeholdt en mindre fejl vedrørende et forstørret billede, ikke konstateret nogen forsømmelse i CEPN’s undersøgelse, og den var endnu offentliggjort i sin oprindelige form, da forslaget vedrørende P-TEV-projektet blev indgivet til EASME, idet tidsskriftet ikke fandt det nødvendigt at offentliggøre en berigtigelse. Hvad angår for det andet artiklen i EBioMedicine har sagsøgeren anført, at der er tale om den vigtigste henvisning i forbindelse med P-TEV-projektet, fordi det heri understreges, at de kliniske resultater viser, at vævsteknologi, der anvender perifert blod, som er den teknologi, som sagsøgeren udvikler, generelt ikke medfører afstødning og heller ikke andre alvorlige sikkerhedsproblemer. Sagsøgeren har fremhævet, at CEPN ikke har påvist nogen manglende sammenhæng i denne artikel, der kunne begrunde, at den skulle indgå i dets undersøgelse, og at der derfor ikke er blevet konstateret forsømmelse i forskningen, som det fejlagtigt fremgår af den anden præinformationsmeddelelse. Hvad angår for det tredje artiklen i Journal of Vascular Surgery har sagsøgeren anført, at den var blevet anvendt som reference med hensyn til erfaringer med vener med veneklapper, men at den var af mindre betydning for P-TEV-projektet, fordi den ikke vedrørte kliniske forsøg, men in vitro-forsøg. Sagsøgeren har gjort gældende, at denne artikel ikke var nævnt i den anden præinformationsmeddelelse, men på tidspunktet for offentliggørelsen indeholdt fejlagtige billeder, der lå til grund for CEPN’s konstatering af en forsømmelse i forbindelse med forskning. Sagsøgeren har dog fremhævet, at denne artikel var genstand for en berigtigelse offentliggjort af Journal of Vascular Surgery i marts 2017, inden den blev trukket tilbage i marts 2019 på grund af tidsskriftets politik.
81 Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at den eksterne etiske ekspertgruppes konstateringer i forbindelse med de tre etiske kontroller, der blev foretaget i løbet af 2018, og som er beskrevet i svarskriftet, er irrelevante i forbindelse med den foreliggende tvist, eftersom EASME i sidste ende ikke accepterede de angivelige overtrædelser af de etiske principper som begrundelse for beslutningen om at ophæve tilskudsaftalen, således som det fremgår af den anden præinformationsmeddelelse. I denne henseende betragter sagsøgeren også henvisningen til tilskudsaftalens artikel 34 som irrelevant.
82 Eismea har påpeget de mangler, der blev konstateret i forbindelse med de tre på hinanden følgende etiske kontroller, som sagsøgeren bevidst har undladt at nævne i stævningen, og har fremhævet, at den omstændighed, at sagsøgeren tre gange ikke har opfyldt de etiske krav, der allerede var blevet påvist i de etiske rapporter vedrørende disse kontroller, er særlig foruroligende i forbindelse med et projekt, der på grund af dets art giver anledning til omfattende etiske bekymringer.
83 Eismea har således hævdet, at sagsøgerens fortolkning af tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f), er alt for snæver. Ifølge Eismea forstår sagsøgeren ikke, at denne bestemmelse finder anvendelse på denne i den foreliggende sag i dennes egenskab af tilskudsmodtager, uafhængigt af A. Det samme gælder tilskudsaftalens artikel 34, i henhold til hvilken tilskudsaftalen kan ophæves, såfremt tilskudsmodtageren ikke opfylder en af sine etiske forpligtelser. Ifølge Eismea skal ophævelsen ses i denne sammenhæng. Det fremgår således af den liste over argumenter, der er vedlagt ophævelsesmeddelelsen, at beslutningen om at ophæve tilskudsaftalen ikke havde noget at gøre med A’s virke, arbejde eller deltagelse i sagsøgerens bestyrelse, og EASME havde i øvrigt ikke henvist hertil. Sagsøgerens argumenter om, at A ikke henhører under den i tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f), omhandlede personkategori, er således irrelevante.
84 Ifølge Eismea hersker der derimod ingen tvivl om, at forslaget vedrørende P-TEV-projektet var baseret på en teknologi, der var udviklet i samarbejde med A, og på forskning, som hun og hendes forskningsteam havde udført. Desuden har Eismea fremhævet, at forslaget vedrørende P-TEV-projektet henviste til de videnskabelige publikationer, der var mest relevante for nævnte projekt.
85 Ifølge Eismea var den forskning, som sagsøgerens forslag var baseret på, imidlertid behæftet med en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af et erhverv, som der blev redegjort for i den anden præinformationsmeddelelse. CEPN har ført bevis for en tvivlsom forskningspraksis for så vidt angår de arbejder, som støttemodtagerne i forbindelse med P-TEV-projektet præsenterede i det forslag, som sagsøgeren fremlagde i april 2017.
86 Eismea har anført, at de artikler, der på sagsøgerens initiativ i afsnit 4 i forslaget vedrørende P-TEV-projektet er angivet som de mest relevante publikationer vedrørende indholdet af det pågældende projekt, ligeledes var nævnt i del A i bilag 1 til tilskudsaftalen. I denne henseende har Eismea medgivet, at artiklen i EBiomedicine ikke var nævnt i CEPN’s rapport, men har anført, at CEPN ifølge sagsøgerens udsagn alligevel havde kontrolleret, at den ikke var usammenhængende. Eismea har ligeledes anført, at sagsøgeren ikke har bestridt, at artiklen i The Lancet, der så ud til at være særlig relevant for P-TEV-projektet, ifølge CEPN indeholdt en fejlagtig forstørrelse af et billede, og at selv om det ikke havde været muligt at fastslå, at der var tale om en fejl, forekom den forklaring, der blev fremsat, mærkelig og gav anledning til tvivl med hensyn til troværdigheden af denne forskning. Hvad angår artiklen i Journal of Vascular Surgery har Eismea anført, at CEPN havde konstateret, at der heri var to dårligt placerede og sammenpressede billeder, hvilket svarede til en billedmanipulation og videnskabelig uredelighed, og at alle medforfatterne, herunder A, derfor var blevet erklæret skyldige i videnskabelig uredelighed.
87 Eismea har også fremhævet den selvmodsigende karakter af sagsøgerens argumentation om, at de påviste forsømmelser i forbindelse med forskningen, der blev påvist i A’s publikationer, ikke havde haft nogen indvirkning på P-TEV-projektet, fordi sagsøgeren havde baseret sig på nye prækliniske data. Eismea mener endvidere, at det er foruroligende, at sagsøgeren ikke har fundet det nødvendigt at informere det om, at P-TEV-projektet var baseret på ny præklinisk forskning, og at fremlægge en ny publikation eller en forskningsoversigt som dokumentation for de udførte arbejder, som denne er forpligtet til i henhold til tilskudsaftalens artikel 17.2.
88 Eismea har tilføjet, at sagsøgeren var fuldt bekendt med, at A i 2016 var anklaget for tvivlsom forskningspraksis, og med den indvirkning, som disse anklager havde på P-TEV-projektet, da sagsøgeren fremlagde nævnte projekt. Dette fremgår af den omstændighed, at sagsøgeren, som denne har anført i stævningen, netop havde truffet foranstaltninger til at fjerne A fra sin organisation, navnlig ved at suspendere hendes ansættelseskontrakt i marts 2016, og dernæst ophæve kontrakten i september 2016 og tilbagekøbe hendes andele. Det fremgår også af sagsøgerens udsagn i replikken, hvorefter »[denne] på grund af de kontroverser, der omgav [A], på et tidligt tidspunkt af gennemførelsen af P-TEV-projektet [havde] besluttet ikke at basere sig på dataene fra hendes forskning«, og »i stedet havde [sagsøgeren] og dennes partnere fremlagt alle de prækliniske data, der var nødvendige i forbindelse med ansøgningerne om tilladelse til at udføre kliniske forsøg«. Ifølge Eismea ser det således ud til, at sagsøgeren i sit forslag bevidst har præsenteret to artikler, som de »mest relevante publikationer vedrørende indholdet af det foreslåede projekt«, der indeholdt beviser, som havde vist sig at stamme fra tvivlsom forskningspraksis, således som det var blevet fastslået, inden nævnte forslag blev fremlagt. Henset til dette er Eismea af den opfattelse, at den omstændighed, at artiklerne på tidspunktet for fremlæggelse af forslaget ikke indeholdt manipulerede billeder, eller at CEPN fremlagde sin udtalelse efter denne fremlæggelse, ikke er afgørende.
89 Eismea har fremhævet, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt under evalueringen af tilskuddet eller forslaget eller efter tildelingen af tilskuddet har underrettet EASME om, at de publikationer, der blev præsenteret i dennes forslag, og den teknologi, som P-TEV-projektet var baseret på, havde været genstand for tvivlsom forskningspraksis og en etisk overtrædelse, og at dette helt indlysende var i strid med en tilgang baseret på iboende tillid til et projekt, der præsenteres inden for rammerne af Horisont 2020-rammeprogrammet, og i strid med tilskudsaftalens artikel 17.2. Eismea har i denne henseende anført, at sagsøgeren som en betingelse for deltagelse i tilskudsproceduren havde underskrevet en erklæring på tro og love i starten af forberedelsesfasen til tilskuddet, hvori denne bekræftede ikke at have fremsat falske oplysninger ved fremlæggelsen af de krævede oplysninger og ikke at have undladt at fremlægge nævnte oplysninger.
90 Såfremt EASME havde haft kendskab til oplysningerne om, at sagsøgeren havde baseret sig på arbejder, der var behæftet med en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af et erhverv, ville P-TEV-projektet ifølge Eismea ikke være blevet udvalgt til at modtage finansiering. Ved at skjule A’s tvivlsomme forskningspraksis, vildledte sagsøgeren reelt EASME og underminerede en tilgang baseret på tillid.
91 Eismea har endvidere anført, at sagsøgeren ikke accepterede konklusionerne om en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af et erhverv i de artikler, som denne bevidst havde valgt at nævne i forslaget, da denne fik forelagt disse konklusioner af EASME under præinformationsproceduren.
92 Sagsøgerens holdning udgør således en overtrædelse af forpligtelsen til at overholde de etiske principper, der er opstillet i tilskudsaftalens artikel 34, der ifølge den europæiske adfærdskodeks for forskningsintegritet fra European Federation of Academies of Sciences and Humanities – All European Academies (ALLEA) og European Science Foundation kan betragtes som en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af et erhverv, der er blevet konstateret på grundlag af ethvert bevis som omhandlet i tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f).
93 Indledningsvis skal det anføres, at sagsøgeren, som det fremgår af erklæringen på tro og love underskrevet af dennes generaldirektør den 18. maj 2017, attesterede, at denne ikke befandt sig i en af de situationer, der udelukkede denne fra at kunne modtage tilskud fra Unionen som omhandlet i artikel 131, stk. 5, i forordning nr. 966/2012, idet følgende omstændigheder skal fremhæves:
– »[…] Denne (eller personer, der har bemyndigelse til at repræsentere denne, træffe beslutninger på dennes vegne eller kontrollere denne) er ikke blev dømt for en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv ved en retskraftig dom afsagt af en kompetent myndighed i en medlemsstat.
– [Denne] har ikke i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv begået en grov forsømmelse, som [EASME] har konstateret på grundlag af ethvert bevis, herunder afgørelser fra [Den Europæiske Investeringsbank (EIB)] og internationale organisationer.
[…]«
94 Det er vigtigt også at nævne, at EASME i henhold til tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra l), kan ophæve denne aftale, hvis tilskudsmodtageren eller enhver fysisk person, der har bemyndigelse til at repræsentere denne eller til at træffe beslutninger på dennes vegne, i forbindelse med tildelingsproceduren eller inden for rammerne af aftalen har begået væsentlige forsømmelser, uregelmæssigheder, svig eller en grov overtrædelse af sine kontraktmæssige forpligtelser, herunder via en ukorrekt gennemførelse af foranstaltningen, fremsættelse af falske oplysninger, manglende fremlæggelse af de krævede oplysninger eller overtrædelse af de etiske principper, der er opstillet i nævnte aftales artikel 34.
95 Det skal imidlertid i den foreliggende sag fremhæves, at EASME ikke har baseret ophævelsen af tilskudsaftalen på aftalens artikel 50.3.1, litra l), men på dens artikel 50.3.1, litra f), i henhold til hvilken EASME kan ophæve aftalen, hvis »[s]tøttemodtageren (eller enhver anden fysisk person, der har bemyndigelse til at repræsentere denne eller træffe beslutninger på dennes vegne) har begået en alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, der er konstateret på en hvilken som helst måde«.
96 Det skal således påpeges, at EASME indledte to på hinanden følgende procedurer med henblik på ophævelse af tilskudsaftalen. Den første ophævelsesprocedure blev indledt med den første præinformationsmeddelelse af 18. oktober 2018. I denne meddelelse oplyste EASME således, at det, henset til den vedvarende manglende opfyldelse af de etiske forpligtelser, som ekspertgruppen havde påvist ved afslutningen af den tredje etiske kontrol, fandt, at »sagsøgeren i alvorlig grad havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen eller under tildelingsproceduren« (præmis 33 ovenfor).
97 Den anden procedure med henblik på ophævelse af tilskudsaftalen blev indledt med den anden præinformationsmeddelelse af 18. februar 2019. I denne anden meddelelse anførte EASME udtrykkeligt, at det efter at have undersøgt sagsøgerens bemærkninger til den første præinformationsmeddelelse fortsat agtede at ophæve tilskudsaftalen, »men af andre grunde«. I samme meddelelse oplyste EASME efter at have præciseret disse »andre grunde«, at det mente, at tilskudsaftalen skulle ophæves på grundlag af aftalens artikel 50.3.1, litra f) (præmis 36 ovenfor).
98 Det følger heraf, at argumenterne om sagsøgerens angivelige tilsidesættelse af de etiske principper, der er nævnt i den rapport, der blev udarbejdet efter den tredje etiske kontrol, og som EASME nævnte i den første præinformationsmeddelelse, i modsætning til hvad Eismea har gjort gældende, er uden relevans i forbindelse med vurderingen af det hensigtsmæssige i ophævelsen af tilskudsaftalen.
99 Det skal også påpeges, at den begrundelse for ophævelse af tilskudsaftalen på grundlag af artikel 50.3.1, litra f), heri, som EASME gav, helt utvetydigt var den omstændighed, at A var blevet kendt skyldig i at have begået en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, og ikke, som Eismea har hævdet i sine skriftlige indlæg og i retsmødet, den omstændighed, at sagsøgeren bevidst i sit forslag til P-TEV-projektet havde medtaget arbejder, der var baseret på uredelig forskning, og dermed havde vildledt EASME om sin kapacitet til at gennemføre nævnte projekt korrekt, eller at denne bevidst i forbindelse med gennemførelsen af projektet havde baseret sig på A’s arbejder, der, som det er blevet fastslået, var baseret på tvivlsom forskningspraksis.
100 Den tese, som Eismea har fremsat for Retten, modsiges således af indholdet af den anden præinformationsmeddelelse. I denne meddelelse har EASME først anført, at A, »der er medstifter af [sagsøgeren]«, af CEPN var blevet kendt skyldig i grov forsømmelighed i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, og derefter præciseret, at to publikationer, der var blevet præsenteret som de mest relevante videnskabelige publikationer vedrørende P-TEV-projektet, indeholdt beviser på den pågældende forsømmelse, og endelig gengivet CEPN’s alvorlige kritik af funktionen af A’s forskningsteam (punkt 36 ovenfor). EASME anførte dernæst, at »disse konklusioner [såede] tvivl om [A’s] faglige integritet og dermed om [sagsøgerens] operationelle kapacitet til at gennemføre projektet på en ordentlig måde og dennes overholdelse af kravene om ikke-udelukkelse i [Unionens] finansforordning« (præmis 36 ovenfor).
101 I denne forbindelse er det særlig bemærkelsesværdigt, at den anden præinformationsmeddelelse henviste til sagsøgerens eventuelle tilsidesættelse af sine forpligtelser til ikke at foretage udelukkelse på grund af medstifterens situation, der, hvis den var blevet påvist, kunne begrunde ophævelsen af tilskudsaftalen på grundlag af aftalens artikel 50.3.1, litra l), men at den derimod ikke indeholdt nogen beviser for, at sagsøgeren selv havde begået en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv.
102 Det må således konstateres, at EASME i den anden præinformationsmeddelelse fandt, at det var A’s forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, der såede tvivl om sagsøgerens kapacitet til at gennemføre P-TEV-projektet og dennes overholdelse af forpligtelserne til ikke at foretage udelukkelse, og ikke en fejl begået af sagsøgeren selv.
103 Denne konstatering fremgår også af selve affattelsen af den konklusion, der fremgår af listen over kontradiktoriske argumenter i ophævelsesmeddelelsen, der er affattet således:
»I den foreliggende sag bekræftes den objektive begrundelse [i artikel 50.3.1, litra f)]. [A] var en medstifter af tilskudsmodtageren, som CEPN har kendt skyldig i forsømmelighed i forbindelse med udøvelsen af hendes erhverv.«
104 I denne henseende skal det påpeges, at det fremgår af tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f), at EASME kan ophæve aftalen, hvis »[s]tøttemodtageren (eller enhver anden fysisk person, der har bemyndigelse til at repræsentere denne eller træffe beslutninger på dennes vegne) har begået en alvorlig forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, der er konstateret på en hvilken som helst måde«.
105 Dels fremgår det af tilskudsaftalens første side, at tilskudsmodtageren i forbindelse med nævnte aftale ikke var A, men sagsøgeren.
106 Dels fremgår det af sagsakterne, som Eismea ikke har bestridt, for det første, at A’s ansættelseskontrakt, idet hun havde været ansat på deltid hos sagsøgeren som videnskabelig leder siden september 2015, var blevet suspenderet uden løn i marts 2016 og opsagt i december 2016, for det andet, at A ikke siden juli 2015 havde været bestyrelsesmedlem i sagsøgeren, og for det tredje, at A’s andel i sagsøgerens kapital på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om støtte til P-TEV-projektet og frem til A’s afhændelse af alle disse andele i slutningen af 2018 var lavere end den andel, der i henhold til svensk selskabsret kræves, for at der kan træffes afgørelse på sagsøgerens vegne.
107 Eismea har ganske vist for første gang i retsmødet gjort gældende, at sagsøgeren i modsætning til, hvad denne har hævdet, ikke havde afbrudt enhver forbindelse med A fra og med april 2016 med den begrundelse, at hun var blevet udpeget som videnskabelig tilsynsførende inden for rammerne af en »Marie Skłodowska-Curie«-aktivitet under Horisont 2020-rammeprogrammet, som sagsøgeren deltog i. Det skal dog først anføres, at dette udsagn illustrerer Eismeas selvmodsigende argumentation ved Retten, for så vidt som det i øvrigt har hævdet, at EASME har baseret ophævelsen af tilskudsaftalen på en grov forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af et erhverv, som sagsøgeren og ikke en fysisk person, der har bemyndigelse til at repræsentere sagsøgeren eller til at handle på dennes vegne, skulle have begået. Dernæst skal det påpeges, at Eismea ikke har fremlagt nogen beviser til støtte for sit udsagn i retsmødet. Endelig skal det fremhæves, at Eismeas udsagn under alle omstændigheder ikke kan godtgøre, at A skulle have repræsenteret sagsøgeren eller have handlet på dennes vegne i forbindelse med P-TEV-projektet.
108 Det må således konstateres, at A ikke indgik i den i tilskudsaftalens artikel 50.3.1, litra f), omhandlede personkategori, eftersom hun ikke var hverken tilskudsmodtager i henhold til denne eller en person, der handlede i tilskudsmodtagerens navn eller på dennes vegne, mens eller efter, at hun havde gjort sig skyldig i uredelig forskning, konstateret af prorektoren ved Göteborg universitet på grundlag af konklusionerne på CEPN’s undersøgelse.
109 Det må således konkluderes, at EASME’s ophævelse af tilskudsaftalen i henhold til denne aftales artikel 50.3.1, litra f), af den grund, der var angivet i ophævelsesmeddelelsen af 19. april 2019, var grundløs.
110 De øvrige argumenter, som Eismea har fremsat i den foreliggende sag, kan ikke så tvivl om denne konklusion.
111 For det første skal det således anføres, at Eismeas argumentation om, at sagsøgeren selv har begået en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af et erhverv ved bevidst at skjule A’s uredelige forskning i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget til P-TEV-projektet i strid med forpligtelsen til at overholde de etiske principper, der er opstillet i tilskudsaftalens artikel 34, eller i henhold til hvilke sagsøgeren har begået en grov forsømmelse ved bevidst i forbindelse med gennemførelsen af P-TEV-projektet at have baseret sig på A’s arbejde, som det var blevet fastslået, var resultatet af uredelig forskning, udgør en ny begrundelse for ophævelse af tilskudsaftalen. Hvis Eismea under retsforhandlingerne kunne ændre begrundelsen for, at det havde besluttet at ophæve tilskudsaftalen, ville det nødvendigvis skade effektiviteten af den ophævelsesprocedure, der er fastsat i nævnte aftales artikel 50.3.2, og de rettigheder, som tilskudsmodtagerne er sikret.
112 For det andet skal det under alle omstændigheder anføres, at Eismeas argumentation er baseret på den fejlagtige forudsætning, at sagsøgeren bevidst har skjult den tvivlsomme forskningspraksis, der berører de arbejder, der er nævnt i forslaget vedrørende P-TEV-projektet.
113 Det skal således anføres, at selv om sagsøgeren har erkendt, at denne blev bekendt med anklagerne mod A den 3. marts 2016, og at denne følgelig suspenderede hendes ansættelseskontrakt, inden den blev endeligt opsagt ved udgangen af september samme år, og enhver kontakt med hendes forskningsteam blev afbrudt, står det ikke desto mindre fast, at CEPN’s undersøgelse fortsat pågik på tidspunktet for indgivelse af P-TEV-projektet, og at prorektoren ved Göteborg universitet først i juni 2018 officielt konstaterede A’s og hendes forskningsteams tvivlsomme forskningspraksis på grundlag af CEPN’s konklusioner, der blev offentliggjort i marts 2018. Det følger heraf, at Eismea ikke kan foreholde sagsøgeren at have skjult den pågældende forsømmelse for det. Den omstændighed, at sagsøgeren selv har oplyst, at denne på et tidligt tidspunkt i gennemførelsen af P-TEV-projektet tog afstand fra A’s forskning ved at udarbejde sine egne prækliniske data, henset til de kontroverser, der omgav A, er ikke i sig selv af en sådan karakter, at den kan så tvivl om denne konstatering.
114 Desuden er det også vigtigt at påpege, at Eismeas udsagn om, at de artikler, der blev præsenteret som de mest relevante for P-TEV-projektets indhold, var berørt af tvivlsom forskningspraksis på det tidspunkt, hvor forslaget til P-TEV-projektet blev indgivet, er fejlagtigt. I modsætning til det, der fremgår af den anden præinformationsmeddelelse, og som Eismea har medgivet, har CEPN ikke konstateret forsømmelighed i forskningen i tilknytning til artiklen i EBiomedicine, og CEPN har ikke konstateret nogen uoverensstemmelser, der kunne begrunde, at den skulle indgå i undersøgelsen. I modsætning til det, der ligeledes fremgik af den anden præinformationsmeddelelse, fremgår det af CEPN’s rapport, at selv om artiklen i The Lancet indeholdt en ukorrekt billedforstørrelse, der gav anledning til tvivl med hensyn til resultaternes pålidelighed, blev det ikke konstateret, at der var tale om videnskabelig uredelighed. Hvad endelig angår artiklen i Journal of Vascular Surgery, i forbindelse med hvilken CEPN konstaterede, at der var tale om videnskabelig uredelighed, har Eismea ikke bestridt den omstændighed, at der allerede var blevet offentliggjort en berigtigelse af det billede, der gav anledning til konstateringen af tvivlsom forskningspraksis, på den dato, hvor forslaget vedrørende P-TEV-projektet blev indgivet. Desuden skal det anføres, at Eismea ikke har fremlagt nogen beviser til støtte for sit udsagn om, at det var på grund af den tvivlsomme forskningspraksis, som CEPN havde konstateret i forbindelse med A’s arbejde, at Journal of Vascular Surgery efterfølgende fjernede den pågældende artikel med begrundelse i sin redaktionelle politik.
115 Henset til det ovenstående skal det første anbringende og dermed søgsmålet i det hele tages til følge, uden at det er fornødent at behandle det andet anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
Sagsomkostninger
116 I henhold til procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Eismea har tabt sagen og pålægges derfor at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med sagsøgerens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Niende Afdeling):
1) Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheders ophævelse af tilskudsaftalen vedrørende projektet »Personalized Tissue-Engineered Veins as the first Cure for Patients with Chronic Venous Insufficiency-P-TEV« med referencenr. 778620 erklæres ugyldig.
2) Forvaltningsorganet for Det Europæiske Innovationsråd og SMV’er betaler sagsomkostningerne.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 2. marts 2022
Underskrifter