Sag T-400/10

Hamas

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – faktuelt grundlag for afgørelser om indefrysning af midler – henvisning til terrorhandlinger – nødvendigheden af en afgørelse fra en kompetent myndighed som omhandlet i fælles holdning 2001/931 – begrundelsespligt – tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 17. december 2014

1.      Annullationssøgsmål – retlig interesse – søgsmål til prøvelse af en tilbagekaldt retsakt – virkninger af henholdsvis ophævelse og annullation – fastholdelse af sagsøgerens interesse i at opnå annullation af den anfægtede retsakt

(Rådets afgørelse 2010/386/FUSP, 2011/70/FUSP, 2011/430/FUSP, 2011/872/FUSP, 2012/333/FUSP, 2012/765/FUSP, 2013/395/FUSP og 2014/72/FUSP; Rådets forordning nr. 610/2010, nr. 83/2011, nr. 687/2011, nr. 1375/2011, nr. 542/2012, nr. 1169/2012, nr. 714/2013 og nr. 125/2014)

2.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – retsakter, der har rent oplysende karakter – ikke omfattet

(Art. 263 TEUF)

3.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om indefrysning af midler truffet mod visse personer og enheder, der er mistænkt for terrorhandlinger – afgørelse om en person eller enhed, der tidligere har begået terrorhandlinger – mindstekrav – faktuelt grundlag for afgørelsen skal hvile på forhold, der konkret er blevet undersøgt og anført i afgørelser fra kompetente nationale myndigheder

(Rådets fælles holdning 2001/931)

4.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – afgørelse om indefrysning af midler – vedtagelse eller opretholdelse på grundlag af en national afgørelse om en indledning af en undersøgelse eller en retsforfølgelse – fornyet gennemgang med henblik på at begrunde opretholdelse på listen over indefrosne midler – den begrundelsespligt, der påhviler Rådet – rækkevidde

(Rådets fælles holdning 2001/931, art. 1, stk. 4; Rådets forordning nr. 2580/2001)

5.      Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme – risiko for en alvorlig og uoprettelig skade for effektiviteten af de restriktive foranstaltninger – opretholdelse af virkningerne af den annullerede afgørelse i en periode på tre måneder eller indtil udløbet af appelfristen eller til afgørelsen i appelsagen

(Art. 264, stk. 2, TEUF; Domstolens statut, art. 56, stk. 1; Rådets afgørelse 2014/483/FUSP; Rådets forordning nr. 790/2014)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 59)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 71-75)

3.      Fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme kræver for så vidt angår beskyttelsen af de pågældende personer, og henset til, at Unionen ikke selv har midler til at foretage undersøgelser, at det faktiske grundlag for en EU-afgørelse om indefrysning af midler på terrorområdet ikke hviler på forhold, som Rådet har hentet fra aviserne eller internettet, men på forhold, der konkret er blevet undersøgt og anført i afgørelser fra kompetente nationale myndigheder som omhandlet i fælles holdning 2001/931.

Det er kun på grundlag af et sådant pålideligt faktuelt grundlag, at det efterfølgende tilkommer Rådet at udøve den vide skønsbeføjelse, som det har i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om indefrysning af midler på EU-plan, navnlig for så vidt angår de hensigtsmæssighedsbetragtninger, som sådanne afgørelser er støttet på.

(jf. præmis 110 og 111)

4.      Selv om det spørgsmål, der er afgørende i forbindelse med en fornyet gennemgang, således som anført af Domstolen, er spørgsmålet om, hvorvidt den faktuelle situation siden opførelsen af den pågældende person på listen over indefrysning af midler eller siden den foregående fornyede gennemgang har ændret sig på en sådan måde, at det ikke længere er muligt at drage den samme konklusion vedrørende denne persons deltagelse i terroraktiviteter med den konsekvens, at Rådet i givet fald og i forbindelse med sin vide skønsbeføjelse kan beslutte at opretholde en person på listen over indefrysning af midler, når den faktuelle situation ikke har ændret sig, forholder det sig ikke desto mindre således, at enhver ny terrorhandling, som Rådet med henblik på at begrunde opretholdelsen af den pågældende person på listen over indefrysning af midler indfører i sin begrundelse i forbindelse med denne fornyede gennemgang, i det beslutningssystem i to niveauer i fælles holdning 2001/931 og i mangel på midler hos Rådet til selv at udføre efterforskning, skal have været genstand for en prøvelse foretaget af og en afgørelse truffet af en kompetent myndighed i denne fælles holdnings forstand. Rådets forpligtelse til at støtte sine afgørelser om indefrysning af midler på terrorområdet på et faktuelt grundlag udledt af afgørelser fra kompetente myndigheder følger direkte af det system i to niveauer, der er indført ved fælles holdning 2001/931. Denne forpligtelse er således ikke betinget af den pågældende persons eller gruppes adfærd. Rådet skal i medfør af begrundelsespligten, som er et væsentligt formkrav, i begrundelsen til sine afgørelser om indefrysning af midler angive afgørelserne fra de kompetente nationale myndigheder, der konkret har prøvet og lagt de terrorhandlinger til grund, som Rådet har gengivet som faktuelt grundlag for sine egne afgørelser.

(jf. præmis 127, 129 og 130)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 144 og 145)