Language of document :

Sag anlagt den 14. december 2010 - Moreda-Riviere Trefilerías mod Kommissionen

(Sag T-575/10)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Moreda-Riviere Trefilerías, SA (Gijón, Spanien) (ved advokaterne F. González Díaz og A. Tresandi Blanco)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens beslutning af 30. september 2010 om ændring af Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 (sag COMP/38344 - forspændingsstål) annulleres i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren fremsat tre anbringender gældende:

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om, at der ikke må ændres i institutionernes retsakter, samt af princippet om god forvaltningsskik.

Det andet anbringende baserer sig på, at væsentlige formforskrifter er blevet tilsidesat med godkendelsen af ændringsafgørelsen uden forudgående høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål som forudsat i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002, om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, 4.1.2003, s. 1).

Det tredje anbringende, som fremsættes subsidiært, vedrører tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling ved fastsættelsen af betalingsbetingelserne for bøden og forpligtelsen til at begrunde retsakter.

____________