Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 1. december 2004 af Imagination Technologies Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-461/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. december 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Imagination Technologies Ltd, Hertfordshire (Det Forenede Kongerige), ved barrister M. Edenborough og solicitors P. Brownlow og N. Jenkins.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse 108/2004-2 truffet af Andet Appelkammer annulleres.

Afgørelse truffet den 12. september 2003 af Undersøgelsesafdelingen annulleres.

EF-varemærkeansøgning nr. 2 396 075 hjemvises til Harmoniseringskontoret eller subsidiært til appelkammeret til fornyet behandling.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten samt sagen for appelkammeret og omkostningerne ved sagens behandling i Undersøgelsesafdelingen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:
Ordmærket "PURE DIGITAL" for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 38 (elektriske og elektroniske apparater til multimediaunderholdningssystemer, videoapparater, computer hardware, tilvejebringelse af telekommunikationsadgang til computer databaser og internettet) - ansøgning nr. 2 396 075.

Undersøgerens afgørelse
Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde:
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 40/94.

____________